Socialpædagog/bostøtte søges til [xxxxx], Team Botilbud og støtte Suensonsvej

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du klar til at gøre en forskel – og arbejde med troen på de unge?
Vi søger en socialpædagog, der vil være en del af et kompetent, passioneret og kreativt team, som arbejder med unge voksne. Stillingen er fast på 37 timer, og samtaler afholdes d. 20. oktober.

Hvem er vi?
Vi er Team Botilbud og Støtte i Jobcenter Frederikshavn (søger en bostøtte). Vi arbejder med unge mellem 18 og 30 år, der har psykiske sårbarheder og diagnoser som autisme, ADHD, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser – og vi er samtidig udskrivningsmentorer for borgere over 30 år.
Vi er et stærkt team med faglighed i topklasse, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sparrer på kryds og tværs. Vi tager vores faglige ansvar seriøst – men vi glemmer aldrig, at relationer, respekt og et glimt i øjet er nøglen til succes.

Vi arbejder som bostøtter med målrettet relationsarbejde, resultatdokumentation, kvalitetssikring og metoder som TEACCH, social færdighedstræning og individuelle planer, så de unge kan udvikle sig i eget tempo. Vores mission: At skabe tryghed, udvikling og meningsfuld hverdag for de borgere, vi støtter og tror på. Vi er ikke bange kreativitet, vi griner ofte og bruger fx LEGO-klodser til at forklare komplekse situationer og holder altid hinanden op på at være ærlige og fagligt stærke.

Hvad tilbyder vi?
• Et stærkt, fagligt team, hvor humor og professionalisme går hånd i hånd
• En stilling med ansvar, indflydelse og faglig sparring
• Mulighed for at bidrage til en organisation, der tør prøve nyt og tænke anderledes
• Et travlt, spændende og meningsfuldt arbejdsliv
• Fokus på udvikling af både personlige og faglige kompetencer

Dine arbejdsopgaver
• Støtte unge i sociale og praktiske færdigheder gennem samtale, træning/guidning og undervisning
• Skabe struktur og tryghed, så de unge kan mestre deres eget liv
• Hjælpe med hverdagens praktiske opgaver – planlægning/struktur, vejledning og støtte til rengøring, indkøb m.m.
• Understøtte deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter – vi bygger bro til civilsamfundet
• Fokus på, hvordan vi støtter de unge online

Vi arbejder ud fra relationer og målrettet træning, hvor vi kombinerer faglig viden med kreativitet og troen på de unge, for sammen at skabe udvikling.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
• Er uddannet socialpædagog – har du erfaring fra psykiatri, autisme, ADHD og ungeområdet generelt, er det en stor fordel
• Har faglige ambitioner og tør dele dem
• Kan arbejde selvstændigt, men elsker også at bidrage til teamet
• Er struktureret, engageret og omstillingsparat
• Har kørekort

Kort sagt: Vi vil have en ny kollega, der tror på de unge og både kan tage ansvar, tænke kreativt og skabe mening i hverdagen i samarbejde med kollegaer og de unge – og som kan bevare overblikket og en positiv tilgang, når tingene ikke går helt efter planen (vi kan garantere vi laver fejl, det er dem vi lærer noget af!).

Arbejdstider
Arbejdstiden er primært dagvagter, hvor planlægningen sker inden for en kendt og overskuelig ramme.
Vi er et moderne og fleksibelt team, og vi tror på, at indflydelse på egen arbejdstid (selvtilrettelæggende) øger arbejdsglæden og engagementet, samtidig med at vi sikrer, at de unge oplever kontinuitet og tryghed i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og principperne for ny løn i [xxxxx]. Stillingen er fast og fuldtid (37 timer).

Lyder det som dig?
Vi glæder os til at byde dig velkommen i et team, hvor vi sammen gør hverdagen meningsfuld for os selv og hinanden, samt i samarbejde med de unge voksne.
Send os endelig en ansøgning, hvis du kan se dig selv i ovenstående.

Yderligere oplysninger og spørgsmål
Kontakt Leder Natasja Kolind tlf. [xxxxx][xxxxx] eller faglig koordinator Pernille Vestergaard tlf. [xxxxx][xxxxx] hvis du ønsker flere oplysninger om jobbet.

Ansættelsesproces
Vi skal have din ansøgning senest d. 6. oktober 2025. Vi holder ansættelsessamtaler d. 20. oktober 2025.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse samt reference.
Tiltrædelse gerne 1. december 2025 eller før – efter aftale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Frederikshavn
  • Mandag den 06. oktober 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
4. november 2025 14
3. november 2025 16
2. november 2025 14
1. november 2025 14
31. oktober 2025 13
30. oktober 2025 15
29. oktober 2025 15
28. oktober 2025 13
27. oktober 2025 15
26. oktober 2025 14
25. oktober 2025 14
24. oktober 2025 14
23. oktober 2025 15
22. oktober 2025 15
21. oktober 2025 14
20. oktober 2025 8
19. oktober 2025 10
18. oktober 2025 10
17. oktober 2025 10
16. oktober 2025 10
15. oktober 2025 10
14. oktober 2025 10
13. oktober 2025 12
12. oktober 2025 12
11. oktober 2025 12
10. oktober 2025 13
9. oktober 2025 8
8. oktober 2025 6
7. oktober 2025 6
6. oktober 2025 6
5. oktober 2025 5