Vikarstilling: Så har du muligheden for at prøve om [xxxxx] er noget for dig - Barselsvikariat til pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Hørsholm

Vil du være en del af et integreret dagtilbud, hvor vi hver dag arbejder for at skabe det aller bedste børneliv – og hvor du samtidig får fleksibilitet, faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab?

Vi søger en pædagog til vores vuggestue på 37 timer om ugen i et vikariat fra 1.6.2026 til og med 1.7.2027 – med god mulighed for fastansættelse, hvis vi er det rette match for hinanden.

Hvem er vi?

Vi er et børnehus med ca. 75 skønne børn og et ungt, engageret og fagligt ambitiøst team, der elsker at arbejde sammen. Hos os er der høj trivsel blandt medarbejderne, god stemning i hverdagen og et stærkt sammenhold.

Vi stiller høje krav til os selv og hinanden – fordi vi vil levere høj kvalitet i pædagogikken og skabe trygge, udviklende og meningsfulde fællesskaber for børnene.

Det kan vi tilbyde dig

Fleksibilitet i arbejdslivet

Vi arbejder med fleksible skemaer, hvor du har stor indflydelse på din arbejdstid. Du ønsker løbende selv dine arbejdstider, selvfølgelig inden for vores åbningstid og i respekt for kollegernes ønsker, så vores skemaer ændrer sig fra uge til uge. Det giver dig reel mulighed for at balancere arbejdsliv og privatliv.

Faglig udvikling

Vi brænder for udvikling. Drømmer du om at fordybe dig i et særligt område? Så vil vi gerne støtte dig.
Vi sender gerne medarbejdere på kurser og uddannelser – du skal bare sige højt, hvad du drømmer om at udvikle i din faglighed.

Leg i centrum

I hele Hørsholm arbejder vi i år med leg som fælles tema. Hos os har vi særligt fokus på at udvikle de voksnes legekompetencer og skabe en stærk legekultur med tydelige legeværdier, der kendetegner netop vores hus.

I 2027 arbejder vi videre med legen – med særligt fokus på æstetiske læreprocesser og eventyr som overordnet tema.

Natur og udeliv

Vi elsker naturen og bruger den aktivt i vores pædagogik. I resten af 2026 er vores årshjul bygget op omkring Børnenes Naturkanon, hvor vi sammen med børnene udforsker naturens fænomener, årstider og sanselige oplevelser.

Et stærkt fællesskab

Du bliver en del af et team, hvor:

  • vi hjælper hinanden
  • vi griner sammen
  • vi tager faglighed alvorligt
  • og vi løfter i flok


Hvem søger vi?

Vi er åbne – og vi mener det.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har lyst til at arbejde med de yngste børn
  • Brænder for høj kvalitet i det pædagogiske arbejde
  • Bidrager med faglighed, godt humør og en stor ja-hat
  • Har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab

Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke afgørende. Vi værdsætter forskellighed og elsker pædagoger, der bringer deres helt særlige kompetencer og interesser i spil.

Sådan søger du

Hvis du kan se dig selv hos os, vil vi meget gerne høre fra dig. Du er meget velkommen til at ringe til Christina Sveistrup på[xxxxx]og aftale en rundvisning og du er selvfølgelig også velkommen til at sende din ansøgning.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: [xxxxx] se mere om vores hverdag på vores Instagramprofil: daginstitutionenjaegerhuset

Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. marts 2026. Vi gør opmærksom på, at der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi glæder os til at finde den helt rigtige kollega, der sammen med os vil skabe de bedste dage for børnene – hver dag.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 23.02.2026
  • Pædagog
  • Hørsholm
  • Tirsdag den 31. marts 2026

Lignende jobs

  • Pædagog til Hanebjerg Skoles HFO afd. Uvelse

    Hanebjerg Skoles fritidsordninger søger pædagog til afdeling Uvelse på 37 timer ugentligt til primært HFO1 med funktion som skolepædagog.Vi er en kommunal folkeskole i [xxxxx]s skolevæse..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagog til Klostervangens børnehave

    Vi er en 0-6 års institution med plads til 24 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn.Klostervangen ligger centralt placeret i Hillerød tæt på Frederiksborg Slot og er en del af områdestrukturen Område Æ..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagoger til vuggestue og børnehave

    Er du pædagog og har lyst til at være en del af en institution i vækst? Vil du være med til at udvikle ny kultur og et godt børneliv? Vil du være en del af et hold der sammen skal sætte retningen f..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Pædagoger til Børnehuset Margueritten

    Vi søger pædagoger til 37 timers ansættelse.Børnehuset Margueritten ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af [xxxxx] Her har vi 47 livlige, glade og nysgerrige børn (0-6 årige), og..
    • Pædagog
    • Nordsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hørsholm

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hørsholm over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
23. februar 2026 1
22. februar 2026 1
21. februar 2026 1
20. februar 2026 1
19. februar 2026 1