Pædagoger til Børnehuset på Center Avnstrup (GENOPSLAG)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvalsø

Grib muligheden for at gøre en reel forskel for børn i en sårbar livssituation som pædagog i Børnehuset på Center Avnstrup – en helt særlig arbejdsplads, hvor faglighed, struktur og omsorg går hånd i hånd.

Aktuelt søger vi en eller to pædagoger.

Center Avnstrup er et Røde Kors-drevet udrejsecenter for afviste asylansøgere, og Børnehuset er et pædagogisk tilbud til børn i alderen 1-5 år, som opholder sig på centret sammen med deres forældre i kortere eller længere perioder. Børnehuset kombinerer vuggestue og børnehave, og du skal være indstillet på at arbejde begge steder, afhængig af behov.

Som vores kommende kollega bliver du en del af et meningsfuldt pædagogisk arbejde og en del af et stærkt og erfarent tværfagligt team bestående af pædagogiske medarbejdere i vuggestue, børnehave, klub og børneskole – alle med solid erfaring i arbejdet med børn og unge i asylfasen.

Hverdagen i Børnehuset er præget af tydelig struktur, forudsigelighed og et stærkt fokus på det enkelte barns trivsel og behov.

Vores overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for beboerne i en usikker fase af deres liv.

Læs mere om os her.

Dine opgaver

Som pædagog i vores team vil du have en vigtig rolle i at understøtte børns trivsel, udvikling og læring – både gennem direkte arbejde med børn og i samarbejde med forældre og fagkollegaer.

Her er eksempler på opgaver i stillingen:

  • Sikre et udviklende og pædagogisk kvalificeret dagtilbud – og gerne bringe dine kreative, musiske eller andre relevante kompetencer i spil
  • Støtte og vejlede forældre i at bevare og styrke deres forældreevne
  • Observere, vurdere og beskrive børns trivsel og udvikling med henblik på at afdække eventuelle særlige behov
  • Medvirke til udarbejdelse af handleplaner for børn med særlige behov
  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde og koordinering omkring børn med behov for særlig indsats

Hvem er du

Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog med relevant erfaring – gerne fra arbejde med socialt udsatte børn og [xxxxx] eller lignende kontekster. Du har en stærk faglighed og trives med at arbejde med børn i sårbare livssituationer, hvor struktur, forudsigelighed og nærværende, fagligt funderede voksne er afgørende.

Du har interkulturel forståelse og møder både børn og forældre med respekt og ro. Du kan håndtere konflikter professionelt, skabe tillidsfulde relationer og bevare overblikket i komplekse situationer.

Du arbejder struktureret og målrettet, indgår naturligt i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med refleksion og idéer til den fælles praksis. Gode kommunikative kompetencer, både i skrift og tale, og engelsk på samtaleniveau er en forudsætning.

Vi søger dig, der er nysgerrig, reflekterende og motiveret for at bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis i en organisation, hvor rammerne på asylområdet løbende ændrer sig.

Vi tilbyder

Et alsidigt og meningsfuldt arbejde i en politisk styret organisation med et stærkt humanitært værdigrundlag, hvor du hver dag bidrager til at gøre en konkret forskel for børn og [xxxxx] i en sårbar situation.

Du bliver en del af en organisation i løbende udvikling, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi prioriterer refleksion, sparring og et tæt tværfagligt samarbejde højt – fordi vi ved, at kvalitet skabes i fællesskab.

Hos os vil du møde kompetente, engagerede og motiverede kollegaer, som brænder for opgaven.

Det praktiske

Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (Staten)

Arbejdstid: 37 timer ugentligt, primært fordelt på ugens 5 hverdage i tidsrummet kl. 7.45 -17.00. Vagter i klubben kan forekomme.
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Tiltrædelse: Snarest muligt
Kørekort: Nødvendigt, da kørsel i forbindelse med opgavevaretagelsen kan forekomme
Attester: Forud for ansættelsen vil vi anmode om, at du fremviser en privat straffeattest, og vi vil indhente en børneattest

Sådan søger du

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [xxxxx]

Søg hurtigst muligt og senest den 12. april 2026.

Ved spørgsmål til stillingen kontakt Pædagogisk leder Anne-Mette B. Pedersen på telefon[xxxxx]og mail [xxxxx]

Vi forventer at afholde samtaler løbende og i ugerne 16 og 17.

Røde Kors har været asyloperatør i Danmark i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvalsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Pædagog
  • Hvalsø
  • Søndag den 12. april 2026

Lignende jobs

  • Socialpædagog

    Bofællesskabet Solvang søger en dedikeret socialpædagog til vores recovery-orienterede indsatsBrænder du for pædagogisk faglighed og kan du kombinere det med en naturlig evne til at møde mennes..
    • Pædagog
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Ja tak til faglig funderet pædagog, nej tak til su...

    Pædagog med faglighed, hjertevarme, nærvær – og mod på at gøre tingene ordentligt, søges til Børnehuset Møllebjerghave i Hvalsø.Vi søger en pædagog, der vil være med til at skabe en hverdag, .
    • Pædagog
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Vikarstilling: Pædagog til barselsvikariat i Børne...

    Børnehaven Mariehønen søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 37 timer om ugen i perioden 13. august 2026 til og med 28. februar 2027.Mariehønen er en mindre institution i Korsør ce..
    • Pædagog
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Pædagog til specialrække og SFO på Vemmelev Skole

    Vi søger en pædagog til en 37-timers stilling med tiltrædelse pr. 1. august 2026.Bliv den trygge, gennemgående voksen i børnenes hverdagHar du lyst til at gøre en reel forskel for børn, der har bru..
    • Pædagog
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hvalsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hvalsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
12. maj 2026 1
11. maj 2026 1
10. maj 2026 1
9. maj 2026 1
8. maj 2026 1
7. maj 2026 1
6. maj 2026 1
5. maj 2026 1
4. maj 2026 1
3. maj 2026 1
13. april 2026 1
12. april 2026 1