Projektleder til fremtidens sundheds-it

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Vil du lede komplekse IT-projekter, arbejde tæt sammen med udviklere og tage ansvar for at få løsninger sikkert fra idé til drift?

Vi søger en projektleder, der kan drive digitaliseringsprojekter og fungerer som et samlende led mellem forretning, teknik og samarbejdspartnere. Rollen er hands-on og tæt på udviklingen, både fagligt og organisatorisk. Det er ikke en klassisk projektlederrolle, for du har også produktansvar. Hos os er projektlederen en aktiv del af udviklingsprocessen og omsætter behov til konkrete opgaver, som udviklingsteams kan arbejde videre med.

Jobbet

Som projektleder i [xxxxx] får du ansvar for at lede både større og mindre projekter, som ofte er tæt integrerede i hinanden. Det kræver overblik, prioriteringsevne og god forståelse for, hvordan tekniske løsninger bliver til i praksis.

En arbejdsuge hos os kan have stor variation, da opgaverne skifter mellem indledende kravsspecifikation, projektledelse i udviklingsfaserne, testopgaver og forvaltningsarbejde.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af følgende:

  • Lede projekter fra behovsafklaring til implementering og drift

  • Daglig koordinering med udviklere, UX, samarbejdspartnere og ledelse

  • Udarbejdelse af tidsplaner, dokumentation på snitflader og systemer, og kravsspecifikationer samt opfølgning herpå

  • Produktansvar, herunder formulere og prioritere udviklingsopgaver, planlægning af sprints, samt prioritering og vedligeholdelse af produktbacklogs

  • Deltage i den løbende fælles koordinering på tværs af produkter og projekter sammen med kollegaerne i projektafdelingen

  • Planlægning og gennemførelse af tests

  • Bidrage til fælles overblik, struktur og realistiske leverancer

  • Third-level-support og incident-håndtering


Vi arbejder allerede agilt i dag, og hvis du har erfaring med Scrum eller lignende metoder, er det en fordel, især hvis du kan hjælpe os med at skabe gode, ensartede arbejdsgange. Det er dog ikke en metode- eller procesrolle, men et supplement til projektledelsen.

Hvem er du?

Du har en solid teknisk forståelse for, hvordan IT-systemer, integrationer og dataflows hænger sammen, og du arbejder hjemmevant helt tæt på udviklingen frem for at styre på afstand.

Du trives i spændingsfeltet mellem mennesker, teknik og koordinering. Når kompleksiteten stiger, bevarer du overblikket og sikrer, at der bliver truffet klare og velbegrundede beslutninger. Du navigerer sikkert i organisationer med mange interessenter og forskellige hensyn, også når landskabet er politisk præget.

Du arbejder løsningsorienteret og tager naturligt ansvar for fremdrift. Du er vant til at samarbejde direkte med udviklere, og selv formulere og strukturere udviklingsopgaver, så de er præcise, prioriterede og til at handle på.

Du deltager aktivt i dialoger og har modet til at stille de nødvendige spørgsmål, når noget ikke giver mening. Samtidig lytter du oprigtigt til input og alternative perspektiver. Du er tryg i dine egne vurderinger og kan træffe beslutninger, også når der ikke findes en perfekt løsning. Du er medskaber på ro og retning i teamet, løfter andre omkring dig og bidrager til, at vi lykkes i fællesskab. Du er optaget af at få ting til at fungere i praksis, og ikke kun på papiret.

Du skal have kendskab til systemtest og arbejde med datamodeller. Erfaring med sundheds-IT er en fordel, men ikke et krav. Har du samtidig interesse for gode arbejdsmetoder og lyst til at bidrage til mere ensartede arbejdsgange, ser vi det som et stort plus.

Hvem er vi?

[xxxxx] udvikler og driver digital infrastruktur i primærsektoren. Vi arbejder med digitaliseringsprojekter, deling af sundhedsdata og komplekse integrationer på tværs af systemer og sektorer. Omdrejningspunktet er vores serviceplatform, Health Hub, som blandt andet er fundamentet for Min Læge-appen og en række integrations- og dataleverancer til styrelser, regioner og forskningsmiljøer.

Det vi bygger, skal fungere i virkeligheden hver dag, hos almen praktiserende læger, klinikpersonale og borgere. Vi bevæger os dér, hvor teknik, drift og organisation mødes, og vi tager ansvar for, at løsningerne hænger sammen både teknisk og organisatorisk.

[xxxxx] er ISO 27001/27701-certificeret og arbejder struktureret med informationssikkerhed og databeskyttelse. Ikke som en formalitet, men fordi vores løsninger håndterer kritiske data og kræver tillid. Stabilitet og kvalitet er grundvilkår hos os.

Vi er en mindre virksomhed med omkring 30 medarbejdere. Det betyder korte beslutningsveje og ansvar placeret tæt på opgaven. Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, hjælper hinanden i mål og forventer, at man tager ejerskab, både for sin del og for helheden.

Kulturen er uformel og nede på jorden. Vi har et højt fagligt niveau, men ingen selvhøjtidelighed. Vi tror på ordentlighed, åben dialog og løsninger, der holder i drift. Og vi arbejder med noget, der giver mening: at bygge stabile og sikre systemer, som sundhedsvæsenet er afhængig af.

Det praktiske

Arbejdsstedet er på kontoret i Skanderborg, og stillingen er en 37 timers fuldtidsstilling.

Opstart er hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og forventer at holde samtaler i uge 13.

Er du interesseret? Send en mail til rekruttering@[xxxxx].dk – skriv ”Projektleder” i emnefeltet med følgende indhold dit CV og dine svar på disse 3 spørgsmål:

  • Hvad er en god arbejdsdag for dig?

  • Hvilken del af udviklingsprocessen interesser dig mest?

  • Hvad er en god leder for dig?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Melanie Jensen på telefon[xxxxx]eller mj@[xxxxx].dk

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Projektleder
  • Skanderborg
  • Fredag den 20. marts 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Dato Alle jobs som projektledere
17. april 2026 11
16. april 2026 11
15. april 2026 11
14. april 2026 11
13. april 2026 11
12. april 2026 11
11. april 2026 11
10. april 2026 11
9. april 2026 11
8. april 2026 11
7. april 2026 12
6. april 2026 12
5. april 2026 12
4. april 2026 12
3. april 2026 12
2. april 2026 12
1. april 2026 12
31. marts 2026 12
30. marts 2026 12
29. marts 2026 12
28. marts 2026 12
27. marts 2026 12
26. marts 2026 12
25. marts 2026 12
24. marts 2026 12
23. marts 2026 12
22. marts 2026 12
21. marts 2026 12
20. marts 2026 12
19. marts 2026 13
18. marts 2026 13