Introduktionsstillinger i Psykiatrien [xxxxx] med mulighed for at tage psykiatribussen til arbejde!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Søger du en introduktionsstilling, hvor du kan få lov til at behandle 'det hele menneske'? Og skal det helst være i et job med rig mulighed for faglige udfordringer, hvor dagene aldrig er helt ens, og du er omgivet af dygtige kollegaer, som altid er klar på at hjælpe både patienter og hinanden? Ja, så har vi ledige introduktionsstillinger i Psykiatri ved HE Midt!

Vi har 3 ledige stillinger pr. 1. maj 2026.

Fokus på uddannelse
I Psykiatrien HE Midt prioriterer vi din læring højt. Derfor tilbyder vi et introduktionsprogram, hvor du lærer af hjælpsomme kollegaer med masser af erfaring. Du får solid, daglig vejledning og supervision samt ugentlig undervisning, og du forventes at gennemføre I-kurset. Ved særlig interesse er der mulighed for at starte på den teoretiske del af grunduddannelsen i psykoterapi og modtage supervision af et psykoterapeutisk forløb ved en DPS godkendt vejleder Grunduddannelse i Psykoterapi - Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi har i Psykiatri, HE Midt uddannelsesforløb for læger inden for specialerne: voksenpsykiatri, almen medicin, neurologi og samfundsmedicin.

Du vil i løbet af din uddannelse få kendskab til både ambulante og indlagte patienter med forskellige psykiatriske diagnoser, og du vil i dit uddannelsesforløb hos os blive udfordret til at tænke både somatiske, psykologiske og sociale faktorer ind i behandlingen af vores patienter.

Om arbejdet
Som I-læge vil du i løbet af dine 12 måneder komme til at:

  • Modtage, vurdere, diagnosticere og behandle vores psykiatriske patienter i tæt samarbejde med vores overlæger og andre faggrupper som sygeplejersker, psykologer og eksterne samarbejdspartner f.eks. praktiserende læger.
  • Skulle håndtere akutte situationer ved ex. alarm og tvangssituationer
  • Iværksætte og vurdere medicinsk behandling i samråd med speciallæge.
  • Tilrettelægge og koordinere undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner med størst mulig inddragelse af patient og netværk.
  • Kombinere metoder til at behandle vores patienter heriblandt medicinsk behandling, samtaleterapi, miljøterapi.
  • Få mulighed for at være tilknyttet flere forskellige sengeafsnit og klinikker i løbet af din ansættelse
  • Bruge dig selv som fagperson i behandlingen af vores patienter.

Foruden dagvagterne (kl. 8.00 – 15.00) indgår du også i et forvagtslag med fremmøde hvor der pt. er ca. 20 medarbejdere der dækker vagterne;

Hverdage:

  • Forvagt 1 - Dagtjeneste kl. 8.00 – 21.00
  • Forvagt 2 - Eftermiddag/aftentjeneste kl. 15.00 – 08.30.

Weekender og S/H-dage:

  • Døgnvagt fra kl. 09.00.

Du vil selvfølgelig blive oplært og have følgevagt, inden du går selvstændigt i vagt.

Bor du i Århus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!
I Psykiatrien HE Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Aarhus til Viborg – og tilbage igen.

Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og spares med de øvrige kolleger i bussen.

Stor afdeling med mange muligheder
Psykiatri, HE Midt behandler voksne fra 18+ år for en lang række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner.

I både Viborg, Silkeborg og Skive tilbyder vi ambulant behandling, og i Viborg ligger vores 4 sengeafsnit med 55 sengepladser. De 3 retspsykiatriske afsnit hører sammen med retspsykiatrien i Skejby. I psykiatrien er både sengeafsnittene og de ambulante klinikker diagnoseopdelte. 1.4.26 åbner vi et nyt almenpsykiatrisk sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.

Psykiatri, HE Midt har regionsfunktion for personlighedsforstyrrelser, angst og OCD.

Der er et solidt sammenhold i Psykiatrien, hvor vi hjælper hinanden. Lægegruppen i afdelingen er karakteriseret ved et godt tværfagligt og inkluderende miljø med bred erfaring fra alle dele af psykiatrien, og hvor afstanden til ledelsen er kort. Du har derfor gode muligheder for sparring med de erfarne, engagerede og hjælpsomme kolleger.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i psykiatrien
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som læge - både hos Psykiatrien HE Midt og i psykiatrien generelt - har vi samlet to små film, hvor vi fortæller lidt om arbejdet og arbejdspladsen. Du kan se dem på dette link Lægernes hverdag - Fagperson [xxxxx].

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Psykiatri.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Susanne Fabricius, Psykiatrien HE Midt, tlf.: [xxxxx] / mail: [xxxxx] eller uddannelsesansvarlig overlæge Trine Dürr Grue, Psykiatrien HE Midt tlf.: [xxxxx] / mail: [xxxxx] i en af stillingerne?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send en ansøgning via linket med dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. marts 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 11. marts 2026.
Kun ansøgere med godkendelse til selvstændigt virke som læge i Danmark bliver taget i betragtning til de ledige stillinger.

Læs mere om Psykiatrien HE Midt
Du kan finde mere information om Psykiatrien HE Midt på vores hjemmeside Psykiatri - Fagperson [xxxxx]

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Psykolog
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer i Midtjylland.

Dato Alle jobs som psykologer
28. marts 2026 69
27. marts 2026 69
26. marts 2026 66
25. marts 2026 68
24. marts 2026 66
23. marts 2026 63
22. marts 2026 64
21. marts 2026 64
20. marts 2026 63
19. marts 2026 63
18. marts 2026 62
17. marts 2026 60
16. marts 2026 60
15. marts 2026 61
14. marts 2026 61
13. marts 2026 59
12. marts 2026 57
11. marts 2026 54
10. marts 2026 53
9. marts 2026 53
8. marts 2026 51
7. marts 2026 51
6. marts 2026 49
5. marts 2026 46
4. marts 2026 46
3. marts 2026 45
2. marts 2026 37
1. marts 2026 38
28. februar 2026 38
27. februar 2026 32
26. februar 2026 30