Jobsearch.dk i dag

Uddannelseschef og uddannelseskonsulent til UCE Nakskov - Campus Nakskov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nakskov

Vi søger
Uddannelseschef og uddannelseskonsulent til UCE Nakskov - Campus Nakskov
UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), Søvej 6, 4900 Nakskov.
Tiltrædelse den 1. august 2026 eller hurtigst muligt.

Om jobbet
Vi søger en visionær og relationsstærk uddannelseschef til UddannelsesCenter Sydøstdanmark i Nakskov. UCE er for nylig etableret gennem sammenlægningen af CELF og SOSU Nykøbing Falster. Vores ambition er at bidrage til vækst og velfærd i lokalområdet gennem stærke og relevante uddannelser.

Som uddannelseschef for UCE Nakskov får du ansvaret for:

  • Grundforløb 1: Produktion og byggeri
  • Grundforløb2: Industritekniker, tømrer og serviceassistent.
  • Grundforløb 2/hovedforløb: Smed, social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent
  • EUD10

Derudover er der efter- og videreuddannelse.

Samlet har UCE ca. 1900 årselever fordelt på afdelingerne i Nakskov, Nykøbing Falster og Vordingborg.

Som uddannelseschef bliver du daglig leder for ca. 17 engagerede og dygtige medarbejdere, herunder to teamkoordinatorer. Derudover skal du fungere som uddannelseskonsulent for EUD Velfærd i Nakskov. Funktionen indebærer, at du både er vejleder og lærepladskonsulent.

Campus Nakskov er mere end en skole – det er en central del af Nakskovs DNA. Vi er et levende, tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor Nakskov Gymnasium, VUC og UCE samler mere end 1.000 studerende og ansatte på Søvej 6.

Ud over stillingen som uddannelseschef på UCE Nakskov bliver du også en del af teamet på Campus Nakskov. Her får du rollen som UCE’s repræsentant i Nakskov og lokalområdet med deltagelse i campusudvalget samt ansvar for at bidrage til at styrke synligheden af Campus Nakskov i landsdelen.

I de kommende år vil vi have et særligt fokus på stærke relationer til og mellem eleverne, praksisnær undervisning samt en systematisk omsætning af viden fra undervisningsevalueringer og efter- og videreuddannelser til øget trivsel og læring. fokus på at udbygge og styrke samarbejdet med de øvrige institutioner på Campus, kommunen og regionen.

Du får en alsidig hverdag med ansvar for blandt andet bemanding og planlægning af undervisningen, personaleledelse og udvikling af underviserteams, sparring om undervisningens indhold samt elevernes læring og trivsel, håndtering af elevhenvendelser, dialog med samarbejdspartnere og bidrag til rekrutteringstiltag.

På UCE ser vi god uddannelse og god ledelse som en holdsport, der kræver tæt koordinering og samarbejde. Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, som vi ønsker at give et stort råderum. Vi leder gennem tydelige rammer, hyppig dialog og stærke relationer og vi lægger vægt på at følge skolens kerneopgave tæt, nysgerrigt og anerkendende.

Vi er teamspillere med et ærligt og åbent samarbejde. Sammen arbejder vi målrettet på at skabe gode sammenhænge for både medarbejdere og elever – herunder at sikre stærke overgange fra Grundforløb 2 til hovedforløb, så elevernes uddannelsesrejse understøttes bedst muligt.

Dine kvalifikationer

  • Faglig og uddannelsesmæssig tyngde: Du har en relevant videregående uddannelse inden for det sundhedsfaglige område eller lederuddannelse, fx en diplomuddannelse i ledelse, eller er indstillet på at tage en.
  • Pædagogisk indsigt: Du har viden om undervisning, gerne fra en erhvervsskole, og indsigt i det sundhedsfaglige område, fx gennem en sundhedsfaglig uddannelse.
  • Motiverende ledelse: Du har erfaring med – eller lyst til – ledelse, der motiverer og udvikler medarbejdere gennem inddragende processer. Du har en tydelig og dialogbaseret lederstil.
  • Digital forståelse: Du er it-stærk og har blik for, hvordan digitale løsninger kan styrke elevers læring og trivsel.
  • Stærke relationelle kompetencer: Du kommunikerer tydeligt og sikkert – både skriftligt og mundtligt – og skaber gode samarbejdsrelationer internt og eksternt.
  • Robust og resultatorienteret: Du trives i en travl hverdag med mangeartede opgaver, følger dem til dørs og skaber synlige resultater.
  • Lokal forankring og engagement: Du har lyst til at skabe udvikling gennem uddannelse i vores lokalområde – Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommuner. Kendskab til området er en fordel.

Stillingens hovedopgaver

  • Personaleledelse af ca. 17 medarbejdere, herunder to teamkoordinatorer.
  • Vikardækning ved sygemeldinger
  • Koordinering af de daglige driftsopgaver og aktiviteter
  • Besvarelse af henvendelser fra elever og medarbejdere
  • Sikring af et optimalt forbrug af driftsressourcer, herunder underviserressourcer, med hensyn til faglige og personlige kompetencer
  • Koordinering, planlægning og deltagelse i møder med blandt andet medarbejderne
  • Medvirken til strategisk udvikling, herunder sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet
  • Aktiv deltagelse i den samlede ledelse
  • Udbygning og vedligeholdelse af relationer til samarbejdspartnere på Campus og i lokalsamfundet.

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling, uden øvre tjenestetid.

Ansættelsesbetingelser
I henhold til gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Den primære arbejdsplads er Søvej 6, 4900 Nakskov.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026 kl. 23.59.

Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via [xxxxx] via job på CELF/ledige stillinger.

Der afholdes samtaler:
1. samtale og case den 1. juni 2026
2. samtale den 15. juni 2026

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesdirektør Anne Yde Hansen
Tlf. [xxxxx]Mail [xxxxx]

Kort om UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE)
UCE er skabt gennem fusionen af CELF og SOSU Nykøbing Falster og samler stærke uddannelsesmiljøer inden for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, 10. klasse samt kurser og efteruddannelse.
Vi uddanner årligt ca. 1.900 årselever og har omkring 340 engagerede kolleger, der hver dag gør en forskel for både unge og voksne. UCE har afdelinger i Vordingborg, Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.
Hos os møder du en kultur præget af faglig stolthed, tillid og stærke fællesskaber, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med trivsel. Vi er en arbejdsplads med mening, ansvar og engagement, hvor vi udvikler os sammen.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nakskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Skoleleder
  • Nakskov
  • Mandag den 25. maj 2026

Lignende jobs

Viden Djurs søger uddannelsesleder - inden for ind...
Skoleleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Skoleleder
Mere info
Viden Djurs søger uddannelsesleder - inden for ind...
Skoleleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Skoleleder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
14. juni 2026 0
13. juni 2026 0
12. juni 2026 0
11. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
14. juni 2026 0
13. juni 2026 0
12. juni 2026 0
11. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
14. juni 2026 1
13. juni 2026 1
12. juni 2026 1
11. juni 2026 1