Jobsearch.dk i dag

[xxxxx] søger Uddannelsesleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Charlottenlund

Uddannelsesleder [xxxxx] søger en dygtig uddannelsesleder, som fra 1. august 2026 eller snarest derefter kan medvirke til at skabe fortsat udvikling på vores dejlige skole.

Som uddannelsesleder får du i samarbejde med den øvrige ledelse medansvaret for skolens overordnede udvikling og daglige drift i og uden for undervisningen. Du får i særlig grad ansvar for at sikre fremdrift i det elevcentrerede arbejde med at udvikle og konsolidere fællesskaberne og derved styrke elevernes tilknytning til skolens værdier, formål og historie.

Det betyder, at du sammen med den øvrige ledelse og vores mange dygtige medarbejdere skal forny og forankre skolens traditioner, sociale arrangementer, klubber og udvalg og den overordnede skolekultur i det hele taget. Dette kræver både, at du kommer med gode initiativer og projekter, som du har vilje og evne til at gennemføre, men også at du kan inkludere medarbejdere og elever i udviklingen, så du sikrer følgeskab og medejerskab. Du skal derfor have lyst til at være sammen med vores elever. Det gælder i elevrådet, skolens mange øvrige bestående og forhåbentlig kommende udvalg og klubber og i planlægning og gennemførelse af skolens aktiviteter. Flere af disse sker endvidere i samarbejde med eksterne aktører, som du forhåbentligt kan skabe gode netværk til.

[xxxxx] arbejder vi med at styrke elevernes evne til at samarbejde og hjælpe hinanden, deres nysgerrighed i både fagene og deres relationer samt den respektfulde tone i og udenfor klasselokalet. Det arbejde er vi mange om, men du skal være den organisatoriske nøgleperson i dette arbejde, hvilket kræver initiativ, vedholdenhed, godt humør og blik for de overordnede sammenhænge mellem uddannelse, ungdomsliv og skolekultur.

Som uddannelsesleder formår du både at lytte og at skære igennem, ligesom du målrettet kan følge dine opgaver til dørs. Du er god til præcis og anerkendende kommunikation, er analytisk stærk og har den fornødne empati. Du trives med at samarbejde om fælles mål, er nysgerrig på andres perspektiver og har respekt for skolens særlige historie og de værdier, der binder os sammen. Og så har du et smil på læben, også på en grå hverdag.

Vi forventer endvidere, at du har undervisningskompetence med bestået pædagogikum i et eller flere relevante gymnasiefag og er indstillet på at undervise i op til ca. 1/3 af arbejdstiden.

Du indgår i ledelsens almindelige driftsopgaver, herunder personaleledelse, eksamensafvikling, trivselsarbejde mv., ligesom der er en række andre driftsopgaver, vi fordeler, når du er blevet ansat. Vi er et ledelsesteam, der vægter teamwork og gensidig tillid højt, og vi regner med, at du bidrager positivt til at udvikle ledelsesgruppens arbejde og fællesskab.

[xxxxx] er et særdeles veldrevet gymnasium med knap 800 elever og en stærk økonomi. Vi lægger i ledelsesarbejdet vægt på samarbejde, tydelig kommunikation, medarbejderinddragelse, god planlægning og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne. På [xxxxx] arbejder vi bredt med almen dannelse og tilstræber mangfoldighed i studieretninger, undervisningsformer og elevsammensætning. Vi har en stærk international profil, men er også lokalt forankret i Gentofte kommune, som vi har et godt samarbejde med om bl.a. forskellige brobygningsformer og trivselsindsatser.

Du er velkommen til at kontakte rektor Søren Helstrup på telefon[xxxxx]for yderligere informationer.

Ansøgning stiles til rektor og sendes som én samlet pdf til [xxxxx] senest torsdag d. 28. maj 2026. Første samtale finder sted torsdag d. 4. juni.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Charlottenlund.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Skoleleder
  • Charlottenlund
  • Torsdag den 28. maj 2026

Lignende jobs

Vicerektor til Hillerød Handelsskole og Hillerød H...
Hillerød Handelsskole og Handelsgymnasium, U/NORD søger en ambitiøs og handlekraftig vicerektor.Vi står med en klar opgave: at løfte og styrke kvaliteten i vores uddannelser yderligere. Det kræ..
Område Nordsjælland
Type Skoleleder
Mere info
Ordrup Gymnasium søger Uddannelsesleder
Skoleleder søges til organisation/virksomhed i 2820 Gentofte
Område Gentofte
Type Skoleleder
Mere info
Viden Djurs søger uddannelsesleder - inden for ind...
Skoleleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Skoleleder
Mere info
Viden Djurs søger uddannelsesleder - inden for ind...
Skoleleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Skoleleder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
14. juni 2026 0
13. juni 2026 0
12. juni 2026 0
11. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
14. juni 2026 0
13. juni 2026 0
12. juni 2026 0
11. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
14. juni 2026 1
13. juni 2026 1
12. juni 2026 1
11. juni 2026 1