Chefsygeplejerske til ny afdeling for Borgernær Sundhed i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Brænder du for at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i borgernes forløb – og vil du være med til at opbygge en ny afdeling, der arbejder tæt på borgerens hverdag?


Vi søger en chefsygeplejerske med mod, relationel styrke og strategisk udsyn, som vil stå i spidsen for en af de største organisatoriske forandringer i nyere tid og være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen.

Om stillingen
Som en central del af Sundhedsreformen er vi i [xxxxx] i fuld gang med at forberede os på, at vi får ansvaret for en række nye vigtige sundhedsopgaver. Fra 1. januar 2027 overgår ansvaret for blandt andet akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt patientrettet forebyggelse fra kommunerne til regionerne. Dertil kommer, at regionerne får ansvaret for det samlede almenmedicinske tilbud, hvor egen læge i fremtiden skal varetage en endnu større del af behandlingen tæt på borgeren.

For [xxxxx] betyder det nye opgaver, mange nye medarbejdere og nye samarbejdsflader på tværs af Sundhedsråd Midts område: Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. Det er ikke blot en organisatorisk ændring, men et ambitiøst skifte fra et klassisk hospitalsperspektiv til et bredere forebyggende sundhedsperspektiv.

Den nye afdelingsledelse for Borgernær Sundhed kommer til at bestå af en chefsygeplejerske og en cheflæge, som i resten af 2026 skal stå i spidsen for det store forberedende arbejde, inden opgaver og kommunernes medarbejdere formelt overgår til [xxxxx] den 1. januar 2027. Afdelingsledelsen får base på [xxxxx].

Som chefsygeplejerske skal du være med til at opbygge den nye afdeling. Du vil sammen med en cheflæge få det overordnede ansvar for opbygning af afdelingens borgernære sundhedstilbud på tværs af geografi og kommunegrænser. Det indebærer strategisk udvikling, sikker og stabil drift – og et stærkt samarbejde med de tre kommuner, almen praksis, Præhospitalet og hospitalets psykiatriske og somatiske afdelinger.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • lede gennem ledere og sikre nærværende, decentral ledelse af akutsygeplejen og sundheds- og omsorgspladserne, som er placeret på flere matrikler
  • skabe én samlet afdeling med en fælles kultur, fælles faglig retning og ensartet høj kvalitet
  • etablere og lede den nye afdeling som det stærke bindeled mellem hospitalet, kommunerne og almen praksis
  • drive organisatorisk og digital transformation og skabe helhedsorienterede borger- og patientforløb i tæt samspil med hospitalets øvrige somatiske og psykiatriske afdelinger
  • sikre, at kvalitetsstandarderne opfyldes, og at der er sammenhængende forløb uden unødige ventetider
  • gå forrest i arbejdet med innovation, hvor vi vender hospitalet udad, deler viden og kompetencer og samarbejder bredt – også med civilsamfund og borgere
  • være med til at udarbejde og udmønte sundhedsaftaler, myndighedsopgaver og økonomistyring for den nye afdeling
  • lede rekruttering, tilknytning og kompetenceudvikling, sikre stærke faglige miljøer og et sundt arbejdsmiljø – og samtidig udvikle og forankre afdelingens forsknings- og uddannelsesopgaver
  • sikre borger- og patientinddragelse fra start for at øge kvalitet, sammenhæng og tilfredshed.

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske med en relevant lederuddannelse og solid erfaring med ledelse af ledere, flere faggrupper og over en større geografi
  • har stået i kompleksitet før og kan skabe og fastholde overblik og sætte retning
  • at du kan skabe følgeskab – også når du ikke kender alle svarene på forhånd
  • kan etablere og vedligeholde de rigtige relationer og samarbejde på tværs af sektorer
  • har strategisk udsyn og stærk forestillingsevne om fremtidens sundhedsvæsen.

Vi ser gerne, at du

  • har solid ledelseserfaring fra det borgernære sundhedsområde – meget gerne i en kommunal kontekst – og kendskab til samspillet med almen praksis
  • har en involverende, tillidsbaseret og dialogorienteret ledelsesstil
  • kan balancere et tæt samarbejde med gennemslagskraft og tør udfordre vaner og strukturer i en tid med reformer og forandring
  • kan skabe stærke samarbejdsrelationer og et sundt arbejdsmiljø med bæredygtige arbejdsgange
  • er tydelig og synlig i din kommunikation
  • er en brobygger, der kan indgå i et reelt, ligeværdigt og delt lederskab, hvor ansvar og beslutninger bæres i fællesskab.
  • har indsigt i både sundheds- og serviceloven, og mod til at finde fælles løsninger på tværs
  • kender samspillet med almen praksis og kommunale akutfunktioner og har viden om behandling i eget hjem
  • har erfaring med digitale løsninger, data og it-understøttede arbejdsgange
  • kan balancere drift og udvikling
  • har viden om og kan arbejde tværfagligt med udgangspunkt i Fundamentals of Care

Vi tilbyder

  • en velfungerende og stabil hospitalsenhed med et stærkt fagligt og organisatorisk fundament
  • etablerede samarbejdsrelationer med kommuner, almen praksis og det præhospitale område – og en god startplatform at bygge videre på
  • mulighed for lederuddannelse og kompetenceudvikling
  • onboardingforløb for ledere over en periode
  • mentorforløb ved en erfaren lederkollega
  • en ledelsesgruppe, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter opgaver i fællesskab i tæt samarbejde med sundheds- og hospitalsledelsen og kvalificeret support fra Administrationen ved [xxxxx].

Læs mere om [xxxxx]: [xxxxx].dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Ansættelsen sker i Region Midtjylland, med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Borgernær Sundhed. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation.

Yderligere information
Kan fås ved henvendelse til:

  • Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard, tlf. [xxxxx]
  • Sundheds- og Hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller, tlf. [xxxxx]
  • Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. [xxxxx]

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 5. april 2026.
Ansøgningen skal indeholde autorisations-ID, dokumentation for uddannelse og efteruddannelse samt tidligere beskæftigelse.

I bedømmelsesudvalget til stillingen som chefsygeplejerske for den nye afdeling Borgernær Sundhed, er der repræsentanter fra kommunerne. Ved fremsendelse af din ansøgning accepterer du derfor, at materialet deles med disse medlemmer af bedømmelsesudvalget. Hele bedømmelsesudvalget har tavshedspligt.

Ansættelsessamtaler holdes:

  • 1. samtale: 13. april 2026
  • 2. samtale: 27. april 2026

For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemelding ved konsulent.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 25.03.2026
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Herning

    Vil du være med til at løfte fagligheden og fællesskabet?En af Lindegårdens sygeplejersker har valgt at søge nye udfordringer, derfor søger syv sygeplejersker og en stor flok engagerede kolleger,.
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske til Område 2 – Balling Plejecenter

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Sygeplejerske
    • Skive
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Sygeplejerske – kom til drop-in samtale uden ansøgning. Bliv en del af de kommende sundheds- og omsorgspladser og få fantastiske kolleger. Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem den..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Herning

    Fast team, fagligt ansvar og helhedspleje i praksisEr du uddannet sygeplejerske og motiveres du af høj faglighed, ansvar og helhedsorienteret sygepleje?Har du lyst til at arbejde i faste tvær..
    • Sygeplejerske
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
21. april 2026 70
20. april 2026 76
19. april 2026 86
18. april 2026 86
17. april 2026 84
16. april 2026 83
15. april 2026 88
14. april 2026 89
13. april 2026 89
12. april 2026 92
11. april 2026 92
10. april 2026 90
9. april 2026 91
8. april 2026 91
7. april 2026 91
6. april 2026 95
5. april 2026 95
4. april 2026 96
3. april 2026 97
2. april 2026 97
1. april 2026 99
31. marts 2026 94
30. marts 2026 88
29. marts 2026 86
28. marts 2026 86
27. marts 2026 82
26. marts 2026 77
25. marts 2026 79
24. marts 2026 75
23. marts 2026 81
22. marts 2026 91