Sygeplejerske! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig, og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug f...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde


I Psykiatrisk Center Sct. Hans’ historiske naturskønne omgivelser er ”udsigten” ikke kun Roskilde Fjord – det er også navnet på vores topmoderne retspsykiatri.

Vi har som afsnitsledelsespar netop genåbnet afsnit A2, som er et intensivt retspsykiatrisk sengeafsnit.

Og vi har brug for dig, som ser udviklingsmuligheder og potentiale i at være en del af skabelsen af et nyt afsnit, som motiveres af kompleksiteten i retspsykiatriske patientforløb, og som trives med det rehabiliterende og kriminalitetsforebyggende arbejde med patienterne.

Om afsnittet Afsnittet genåbnede i foråret 2025, og vi har plads til 16 patienter – til det ønsker vi at sammensætte en bred tværfaglig personalegruppe, som skal samarbejde med afsnitsledelsen, klinisk specialist, afsnittets psykolog samt socialrådgiver.

Dine faglige refleksioner er vigtige for de individuelle patientforløb Vi har brug for dig, som ser værdien i et tæt samarbejde med både patienter og pårørende, kolleger og ledere. Afsnittet har nu modtaget alle sine patienter, og vi fokuserer på at udvikle afsnittet og sammen skabe rammerne for en hverdag med individuelt tilpassede aktiviteter for den enkelte.

Patienterne er i gennemsnit indlagt i 4-5 år, og det primære formål med indlæggelsen er at forebygge ny kriminalitet. En stor del af plejen og behandlingen tager derfor udgangspunkt i en rehabiliterende indsats, hvor vi arbejder recovery-orienteret og med maksimal patientinvolvering. Det omfatter værktøjer som kognitiv miljøterapi samt Den Motiverende Samtale.

Dine opgaver som sygeplejerske Som sygeplejerske på afsnit A2 vil dine daglige arbejdsopgaver spænde bredt. Du bliver forløbsansvarlig for ca. 4 patienter.

Sygeplejen omfatter bl.a. at:

  • observere og dokumentere symptomer.
  • dispensere/administrere medicin.
  • udarbejde individuelle planer, herunder sygepleje og aktiviteter.
  • forberede patienten på behandlingsplansmøde i teamet.
  • støtte patienten i daglige gøremål.
  • støtte patienten i strategier til afholdenhed.


Hvem er vi? Afsnittet ledes af oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen og afsnitsledende overlæge Louise Turgut, der har flere års erfaring som makkerpar på et intensivt afsnit.

Vores vision for afsnittet er:

Vi ønsker et fællesskab, hvor det er trygt at dele faglige refleksioner og uenigheder, og hvor drøftelserne bidrager til nye fælles perspektiver og patientbehandling på højt niveau.

En grundsten for os i vores fælles arbejdsmiljø er den fysiske sikkerhed, og derfor vægter vi oplæring, supervision og træning i forebyggelse og håndtering af konflikter højt.

Få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.

Hvordan er det at være sygeplejerske hos os?
  • Du får mulighed for at specialisere dig
    Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.


  • Vi har et højt fagligt niveau
    Og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.


  • Du får tid til at være ny
    Med bl.a. fem faglige introduktionsdage, hvor du bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer og meget mere. Som ny sygeplejerske i psykiatrien får du desuden kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering.


  • Du er aldrig alene!
    Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.


Du kan læse mere om det at være sygeplejerske i retspsykiatrien på vores hjemmeside.

Hvem er du? Som vores kommende sygeplejerske er du autoriseret, og du har sygeplejefagligheden og kerneopgaven i fokus. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, men vi ser gerne at du:

  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere.


Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på? Vi har to ledige stillinger, begge i blandede vagter. Du vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.

Start pr. 1. november 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Har vi vakt din interesse? Er du nysgerrig på det at arbejde i psykiatrien, eller har du spørgsmål til stillingen og arbejdspladsen? Så er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske på afsnit A2 Christina Plambøck Thomsen på 25133400 eller christina.plamboeck.thomsen@regionh.dk.

Ellers vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende – så send os en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 15. september 2025.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.09.2025
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Mandag den 15. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
2. september 2025 26
1. september 2025 22
31. august 2025 22
30. august 2025 22
29. august 2025 22
28. august 2025 22
27. august 2025 19
26. august 2025 17
25. august 2025 17
24. august 2025 16
23. august 2025 17
22. august 2025 16
21. august 2025 8
20. august 2025 18
19. august 2025 18
18. august 2025 16
17. august 2025 18
16. august 2025 18
15. august 2025 18
14. august 2025 18
13. august 2025 17
12. august 2025 17
11. august 2025 18
10. august 2025 19
9. august 2025 19
8. august 2025 20
7. august 2025 20
6. august 2025 20
5. august 2025 20
4. august 2025 21
3. august 2025 21