Er du som sygeplejerske klar til at gøre en forskel i akutsygeplejen – der, hvor det hele starter?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

I Akut Visitationsafsnit (AVA) modtager vi både visiterede og uvisiterede patienter med akutte problemstillinger - døgnet rundt. Det betyder, at vi som sygeplejersker arbejder i krydsfeltet mellem strukturerede forløb og pludseligt opståede tilstande, der kræver hurtig vurdering, klinisk overblik og høj faglighed. Det er en hverdag, hvor ingen vagter er ens - og hvor vi som teams hele tiden prioriterer og tilpasser plejen, så den matcher patientens aktuelle behov.

Hos os går faglighed og værdier hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med at yde excellent sygepleje - det betyder, at vi hver dag stræber efter at yde sygepleje af høj kvalitet, baseret på den bedste viden og med fokus på det, der er vigtigt for patienten. Vi lægger vægt på at se hele mennesket og skabe tryghed i en ofte utryg situation.

Som en del af Sygehus Lillebælt arbejder vi ud fra mottoet 'Patienten først'. Det forpligter - og inspirerer os til hele tiden at stille spørgsmålet: Hvordan gør vi det bedste for patienten - lige nu? Det er en fælles ambition, der gennemsyrer vores tilgang til både pleje, samarbejde og udvikling.

Som sygeplejerske i AVA er du med til at tage imod patienter, der enten er visiteret til akut indlæggelse eller som kommer direkte og uvisiteret med symptomer inden for intern medicin, kardiologi, otologi eller urologi. Det stiller krav til din evne til at skabe tryghed i det første møde, vurdere hurtigt og handle klogt - samtidig med, at du samarbejder tæt med kolleger og læger for at sikre et effektivt og målrettet forløb. Du bliver en del af en stærk personalegruppe med høj faglighed og masser af energi, og din indsats har direkte betydning for patienternes videre forløb.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et afvekslende og meningsfuldt arbejdsliv: Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre vores arbejdsgange og patientforløb. Arbejdet med både visiterede og uvisiterede patienter kræver overblik, fleksibilitet og samarbejde - og giver dig mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglige værktøjskasse.
  • En grundig og personlig introduktion: Vi møder dig, hvor du er. Du får et individuelt introduktionsforløb med fast(e) mentor(er), som følger dig tæt. Du får god tid til at komme ind i opgaverne og afdelingen, og vi evaluerer løbende din udvikling, så du føler dig tryg og klædt på til opgaven.
  • Månedlige Mini-sims og simulationstræning: Vi ved, at akutte situationer kræver træning. Derfor tilbyder vi månedlig simulationstræning i realistiske scenarier - både i monofaglige og tværfaglige sessioner, og med forskellige tilgange. Her får du mulighed for at styrke din handlekraft og refleksion i et trygt læringsmiljø.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde: Du kommer til at arbejde tæt sammen med både læger, fysioterapeuter og andre faggrupper. Vores tilgang er præget af åbenhed, respekt og høj faglighed - og vi er fælles om ansvaret for at give patienten den bedst mulige behandling.
  • Et socialt og støttende arbejdsmiljø: Hos os er arbejdsglæde ikke bare noget, vi taler om - det er noget, vi skaber sammen. Vi har let til grin, står klar med en hjælpende hånd, og passer på hinanden, både i og uden for travlheden. Vi tror på, at gode relationer og respekt for hinandens forskelligheder er grundlaget for en velfungerende arbejdsplads.
  • Fleksibilitet og work-life balance: Gennem Ønskeplan har du mulighed for at få indflydelse på din vagtplan, så arbejdet hænger sammen med dit liv uden for hospitalet. Vi ved, at arbejdsglæde også handler om balance.

Vi søger dig, der:

  • Har faglig interesse for - og gerne erfaring med - det akutte og medicinske speciale
  • Kan bevare roen og tænke klart i pressede situationer
  • Har lyst til at tage ansvar for både din egen og afdelingens faglige udvikling
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og møder både patienter og kolleger med respekt
  • Er fleksibel og trives i en omskiftelig hverdag
  • Tør stille spørgsmål, er nysgerrig og åben for feedback - og kan selv give det videre på en ordentlig måde

Er du klar til at tage det næste skridt? Vi håber, du har lyst til at være med i vores afdeling - og bidrage til at udvikle fremtidens akutte patientforløb. Du er meget velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske for spørgsmål eller en uforpligtende rundvisning.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 22/9-25

Marlene Lindsted Dvinge: 79406100

Ansøgningsfrist: torsdag d. 18/9-25
Startdato: 1/11-25 eller efter aftale

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Ønsker du færre timer, finder vi en løsning sammen.

Se funktionsbeskrivelsen for stillinger her.

Læs mere om Medicinsk Afdeling her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.09.2025
  • Sygeplejerske
  • Vejle
  • Torsdag den 18. september 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
2. september 2025 14
1. september 2025 11
31. august 2025 11
30. august 2025 11
29. august 2025 11
28. august 2025 11
27. august 2025 11
26. august 2025 9
25. august 2025 9
24. august 2025 10
23. august 2025 10
22. august 2025 8
21. august 2025 8
20. august 2025 8
19. august 2025 6
18. august 2025 8
17. august 2025 8
16. august 2025 8
15. august 2025 10
14. august 2025 14
13. august 2025 17
12. august 2025 17
11. august 2025 18
10. august 2025 18
9. august 2025 18
8. august 2025 17
7. august 2025 17
6. august 2025 18
5. august 2025 18
4. august 2025 20
3. august 2025 20