Fængselslærere søges til Sdr. Omme Fængsel – lukket afsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønder Omme

Fængselslærere søges til Sdr. Omme Fængsel – lukket afsnit

I forbindelse med åbningen af det nye lukkede afsnit i Sdr. Omme Fængsel, søger vi to engagerede og fagligt stærke lærere, der vil være med til at etablere og udvikle fængslets skole. Der søges primært lærere til vores lukkede fængsel, men der vil eventuelt også blive tale om stillinger i vores åbne fængsel.

Vi leder efter ansvarsbevidste, fleksible og selvstændige undervisere, der brænder for at gøre en forskel og bidrage til [xxxxx]s vigtige arbejde: at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.

Om stillingen


Som fængselslærer bliver du en del af et lille, men tæt samarbejdende team bestående af to lærere og en uddannelsesvejleder. Sammen har I ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre undervisning, motivere og fastholde de indsatte i deres læring samt føre dem til prøver.

Dine kerneopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Testning og indplacering af de indsatte på rette niveau
  • Planlægning og gennemførelse af undervisning i dansk, matematik og eventuelt andre AVU-fag
  • Løbende opfølgning på handleplaner samt administrative opgaver knyttet til undervisningen
  • Bidrag til udviklingen af et trygt og motiverende læringsmiljø med fokus på differentieret undervisning
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. socialrådgivere, fængselsbetjente, værkmestre og behandlere

Man skal derudover være indstillet på at kunne gå på tværs af vores åbne og lukkede fængsel.

Vi forventer, at du:


  • Er læreruddannet og kan undervise i dansk eller matematik på FVU-niveau. Andre linjefag inden for AVU-fagrækken kan indgå i fagfordelingen.
  • Er fagligt velfunderet, selvstændig og kan tilrettelægge undervisningsforløb på egen hånd.
  • Har lyst til at undervise en målgruppe, hvor mange har haft udfordringer med skolegang og troen på egne evner.
  • Udviser rummelighed og et positivt menneskesyn, og at du motiveres af det kriminalitetsforebyggende arbejde.
  • Kan arbejde professionelt i et struktureret fængselsmiljø, hvor sikkerhed og risikovurderinger er en naturlig del af hverdagen.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både med indsatte og kolleger på tværs af faggrupper.

Om dig


Du trives i en hverdag præget af både udfordringer og forandringer og bevarer overblikket, også når tingene spidser til. Du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et godt og humoristisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder


  • En grundig introduktion til jobbet og fængslets rammer
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum
  • Mulighed for at gøre en mærkbar forskel for indsatte
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring og udvikling
  • En hverdag, hvor professionalisme, menneskelighed og humor går hånd i hånd
  • Udover uddannelsespersonalet i det lukkede fængsel, er der et fagligt og kollegialt fællesskab med lærergruppen i åbent fængsel, der består af 5 lærere

Sdr. Omme Fængsel består af både et åbent og et lukket afsnit. Det lukkede afsnit åbner i januar 2026.

Ansættelsesvilkår


Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2025 eller snarest der efter.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (CO10) samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. Stillingerne er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning


Send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt eventuel anden relevant erfaring senest den 24. september 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ann Skovhus på tlf. [xxxxx].
Læs mere om [xxxxx] på www.[xxxxx].dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
Bemærk, at en forudsætning for ansættelse er samtykke til, at [xxxxx] indhenter oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Voksenunderviser", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønder Omme.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Voksenunderviser
  • Sønder Omme
  • Onsdag den 24. september 2025

Lignende jobs

  • Privatundervisere, mentorer og lærere søges

    [xxxxx] leder efter motiverede og passionerede undervisere til at slutte sig til vores hurtigt voksende fællesskab af private undervisere. Vi rekrutterer på tværs af hele Danmark og inden for e..
    • Voksenunderviser
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som voksenundervisere i Sønder Omme

Herunder ser du udviklingen i udbudte voksenunderviser i Sønder Omme over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal voksenundervisere.

Dato Alle jobs som voksenundervisere
25. september 2025 1
24. september 2025 1
23. september 2025 1