Vi søger en sygeplejerske til Den Perioperative Enhed/Opvågningen – meget gerne med kirurgisk erfaring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Kom på besøg, hop i sygeplejeuniformen og tjek din kommende arbejdsplads ud! Hos os på Hvidovre kan du inden du ansøger få muligheden for at besøge os en formiddag eller eftermiddag. Her kan du gå med en opvågningssygeplejerske og på den måde få et indblik i os, vores arbejde og din måske kommende arbejdsplads.

Men først lidt om os… Vi er kun ansat sygeplejersker i afdelingen og har en god normering:

  • Vi er 11 sygeplejersker i dagsfremmøde, 5 i aftenvagt og 2-3 i nattevagt.
  • Vi har forskellige mødetider over døgnet for at vi på den måde kan passe patienterne i det flow de bliver opereret i med både elektiv og akut kirurgi.
  • Ud over de forskellige mødetider i dagvagt vil du få 6-8 vagter på en 4-ugers plan.
  • De første 8-10 måneder har du dog kun dag- og aftenvagter.
  • Efter 8-12 måneder kommer du på intensiv i 5 uger og vil herefter opnå status som ansvarshavende. Dernæst kan du gå i blandede vagter i døgnets 24 timer.
  • Du arbejder kun hver 4. weekend inkl. fredag aftenvagt, så det bliver nemmere at få familielivet til at gå op.

Vi tænker om dig, at du:

  • Har minimum to års erfaring som sygeplejerske hvor kirurgisk erfaring vil være et kæmpe plus.
  • Har lyst til at arbejde i en spændende og varieret hverdag.
  • Er bevidst om egne kompetencer og tilhænger af åben faglig refleksion.
  • Er engageret og har en opsøgende tilgang.
  • Har interesse for elektive såvel som akutte patientforløb.
  • Værdsætter et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab.

En arbejdsdag på Opvågningen Vi modtager patienter hele døgnet både præ- og postoperativt, og på hverdage er patientflowet 50–60 patienter. Du kommer bl.a. til at assistere til at anlægge centrale venekatetre, epiduralkatetre, bloodpatch og perifere nerveblokader.

Vi fungerer til tider som en form for intermediært afsnit for præ- og postoperative ustabile patienter, indtil de opnår en stabil status og kan opereres eller udskrives til stamafdelingen.

Vi går dagligt postoperativt smertetilsyn ude i huset på de patienter, der har fået anlagt epidural som smertebehandling.

Det er en funktion, som vil give dig mulighed for kompetenceudvikling inden for smertebehandling samt et stort indblik i husets afdelinger og patienter. Muligvis vil det være selvsamme patient, som du har passet dagen før.

Smertefunktionen giver dig desuden mulighed for sparring fra dine kollegaer i hele huset samt med vores læger.

Vi samarbejder på tværs i Anæstesiologisk Afdeling som rummer anæstesisygeplejersker, intensivsygeplejersker, kursister, vores faste læger og vores læger under uddannelse og ph.d.-studerende.

Vi er en afdeling med en professor tilknyttet og en smerteklinik og vi har derved et højt fagligt udviklingsniveau og indgår i mange udviklingstiltag.

Vi er desuden buffer for husets Intensiv i deres perioder med høj intensiv belastning.

Du kan læse mere om afdelingen på Hvidovre Hospitals hjemmeside.

Hvad kan du forvente? Du kan se frem til at arbejde på en alsidig afdeling med mange forskellige sygeplejeopgaver samt både lange og korte, intensive patientforløb. Du kommer til at arbejde selvstændigt og i skiftende tempo, men du vil også opleve et rigtig godt samarbejde på tværs af faggrupper. En af dine kommende kolleger beskriver det således:

”Vi er en god blanding af både nyere og mange erfarne sygeplejersker, og vi kender hinandens kompetencer. Vi er gode til at bruge hinanden og reflektere, hvilket giver en høj faglighed. Det bruger vi til at tage et stort ansvar sammen, og jeg oplever også stor tillid fra lægerne til sygeplejerskerne.”

Derudover får du:

  • Struktureret introduktionsforløb med to makkere og udviklingssygeplejerske i 8-12 uger.
  • Løbende fokus på kompetenceudvikling af både nye og erfarne sygeplejersker.
  • Intern og ekstern undervisning, fagligt fokus, gennemgang af lokale og regionale instrukser samt kompetencekortforløb.
  • En studieunit med sygeplejestuderende, ambulanceredderelever og interne kursister (anæstesi og intensiv).
  • En specialerettet opvågningsuddannelse i samarbejde med CAMES og KP, som du efter 2 år kan indstilles til.

Har du brug for mere information og/eller et besøg, inden du søger? Du kan høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Christina Kjær Ritter på tlf.nr. 5140 8572 eller assisterende afdelingssygeplejerske Marlene Kjær Hansen på tlf.nr. 2440 7992. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen og tage en uformel snak.

Ansøgningsfrist er fredag d. 24/3-23. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hvidovre
  • Fredag den 24. marts 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Brøndby

    GENOPSLAG, da det desværre ikke lykkedes at besætte stillingen i første opslag med egnet kandidat.Stillingen er en dagvagt på 32 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. uge, som er ledig til be..
    • Sygeplejerske
    • Brøndby
    Få mere info
  • Sygeplejerske i København

    I jobbet som sundhedsfaglig sagsbehandler rådgiver du vores kunder med nyopstået eller kronisk sygdom, som har brug for en medicinsk forhåndsvurdering forud for rejsen. I din rådgivning og vurderin..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. april 2024 17
25. april 2024 18
24. april 2024 19
23. april 2024 21
22. april 2024 20
21. april 2024 22
20. april 2024 22
19. april 2024 22
18. april 2024 25
17. april 2024 26
16. april 2024 26
15. april 2024 25
14. april 2024 25
13. april 2024 25
12. april 2024 25
11. april 2024 24
10. april 2024 22
9. april 2024 20
8. april 2024 18
7. april 2024 18
6. april 2024 18
5. april 2024 18
4. april 2024 17
3. april 2024 16
2. april 2024 13
1. april 2024 13
31. marts 2024 13
30. marts 2024 13
29. marts 2024 13
28. marts 2024 12
27. marts 2024 12