Social- og sundhedselever til start på ordinært forløb (SSH og SSA), Grundforløb 2 og SSA Hovedforløb EUX Velfærd

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Fyn

Hos Assens Kommune søger vi:

  • Elever til start på Grundforløb 2 med start august 2023
  • Elever til optag på SSA EUX Velfærd
  • Elever til optag på Hovedforløbet til social- og sundhedshjælper (SSH)
  • Elever til optag på Hovedforløbet til social- og sundhedsassistent (SSA)

Om uddannelserne


Grundforløbet tager 16-20 uger afhængigt af din uddannelsesbaggrund og er adgangsgivende til Hovedforløbet, uanset om du vælger EUX velfærd, SSH eller SSA. Her får du en grundviden blandt andet om kommunikation, rehabilitering og sundhed.

SSA EUX Velfærd er din mulighed for både at få en studentereksamen OG en uddannelse som SSA på samme forløb. Mål og oplæringsperioder er som på en ordinær SSA uddannelse, men samtidig har du gymnasiale fag, hvilket giver dig en ambitiøs, spændende og afvekslende uddannelse, som giver dig adgang til mange spændende fremtidsjob og videreuddannelse. Ved start på hovedforløbet i august 2023 vil du kunne afslutte dit uddannelsesforløb med både en studentereksamen og en SSA uddannelse i februar 2027.

I uddannelsen som social- og sundhedshjælper lærer du at udføre pleje, omsorg og praktisk hjælp med udgangspunkt i gode relationer og rehabilitering. Du vil arbejde med vejledning og kommunikation og have et tæt samarbejde med borgerne, som har brug for din hjælp. I takt med din udvikling vil du gradvist få flere og flere selvstændige arbejdsopgaver.

Uddannelsen varer efter grundforløbet 14 måneder og veksler mellem skole og praktik. Vi har lavet aftaler om alle tre oplæringssteder i dit uddannelsesforløb, så du skal ikke selv ud og finde disse steder.

Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til at varetage sygeplejefaglige vurderinger, medicinadministration, tilrettelægge og udføre rehabiliterende handlinger i tæt samarbejde med andre faglige samarbejdspartnere. Samtidig er omsorg, relationsarbejde og kommunikation med borgeren og de pårørende også en stor del af uddannelsen. Du vil endvidere komme til at arbejde med velfærdsteknologi og forskellige digitale løsninger.

Uddannelsen varer efter grundforløbet 2 år, 8 måneder og 2 uger og veksler mellem skole og oplæring i praksis. I nogle tilfælde kan uddannelsen afkortes. Du er garanteret alle oplæringspladser i løbet af dit uddannelsesforløb, på ældreområdet såvel som i psykiatrien og i et sygehusafsnit.

Vi tilbyder dig


Du er under hele uddannelsesforløbet ansat af Assens Kommune, og vi tilbyder dig en alsidig og bred social- og sundhedsuddannelse med:

  • Oplæringsperioder både i Eden certificerede plejeboliger og i hjemmeplejegrupper, hvor vi arbejder med Morgendagens Hjemmepleje
  • Engagerede lokale oplæringskoordinatorer og kolleger med høj faglighed og et højt ambitionsniveau
  • Rigtig god struktur på uddannelsen og klare aftaler
  • Et læringsmiljø med masser af personlige udfordringer, udvikling og ansvar
  • Et godt socialt miljø med øvrige elever og kolleger, herunder fast studietid og studiecaféer
  • God kontakt med de uddannelsesansvarlige gennem hele uddannelsen
  • Gode jobmuligheder efter endt uddannelse

Om dig


Vi lægger vægt på, at du:

  • Er reflekterende, ansvarlig og initiativrig
  • Tager ansvar for din egen uddannelse og er faglig nysgerrig
  • Er mødestabil og ser værdien i at indgå i et praksisfællesskab, hvor vi løfter i flok
  • Har situationsfornemmelse og er empatisk og tillidsvækkende

Hvordan søger jeg?


VIGTIGT:
Læs denne vejledning, inden du udfylder ansøgningen, så du får det hele med.

For at komme i betragtning til stillingen som elev, skal du vedhæfte et optagelsesbrev og en uddannelsesplan fra Social- og Sundhedsskolen Fyn til din ansøgning.

Du får en uddannelsesplan og et optagelsesbrev ved at gå ind på optagelse.dk og søge om optagelse på Grundforløb 2.

Du indkaldes herefter til en individuel samtale med en vejleder, hvorefter du får udarbejdet uddannelsesplan og optagelsesbrev.

Har du spørgsmål til din ansøgning til Grundforløb 2, kan du henvende dig på Social- og Sundhedsskolen Fyn for at booke en vejledningstid på www.sosufyn.dk eller ved at ringe på 63 10 27 00 - tast 1.

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du skal i nogen omfang påregne skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole og praktik.

Oplæringsstederne er fordelt over hele Assens Kommune og for SSA elev også på OUH.

Du skal kunne transportere dig og møde ved arbejdstidsbegyndelse (typisk kl. 07.00).

Du skal kunne færdes på cykel.

Du vil blive bedt om at aflevere en straffeattest forud for ansættelse.

Voksenelevløn
Er du over 25 år og opfylder kriterierne, kan du søge om voksenelevløn. Ansøgningsskemaet skal vedlægges ansøgningen.

Voksenlærlingeløn
Hvis du er over 25 år, skal du kontakte Jobcentret i din hjemkommune for at undersøge, hvorvidt du er berettiget til voksenlærlingeløn.

Har du spørgsmål?


Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte en af vores uddannelsesansvarlige:

  • Sara Birkeland på tlf. 23 26 67 92 eller
  • Elin Dalsgård på tlf. 40 25 58 96

Du kan læse mere om uddannelsen på www.assens.dk/elev og på https://sosufyn.dk/uddannelser-2/social-og-sundhedsassistent/.

Du kan se mere om SOSU-job i Assens Kommune på www.assens.dk/sosu.

Ansættelsesprocessen


Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, så søg gerne allerede nu og senest den 7. maj 2023

Alle dine oplysninger i ansøgningen afgiver du på tro og love mht. indhold og rigtighed.

Ansættelsessamtaler


Samtaler afvikles løbende.Du vil blive indkaldt til samtale via mail, så vær opmærksom på, at mailen kan havne i ”uønsket post”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan kun søge stillingen som elev ved at klikke på ansøgningslinket eller ved at gå ind på www.assens.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Flyt til Vestfyn


Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Fyn

Lignende jobs

  • Sosu-hjælper (elev) på Fyn

    Vil du uddannes indenfor et omsorgsfag, hvor du arbejder med mennesker, der er fysisk, psykisk eller socialt udfordrede? Så kan du være den elev, vi søger til en lønnet uddannelse, som varer op til..
    • SOSU-hjælper
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-hjælper på Fyn

    Hjælp os med at gøre en forskel Er du ufaglært, og har du et yderst veludviklet omsorgsgen? Så giver vi dig her mulighed for at gøre en forskel og bringe alle dine faglige og menneskelige kompete..
    • SOSU-hjælper
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-hjælper på Fyn

    Er du en moden og robust SSH eller ufaglært med plejeerfaring? Så er det måske dig vi søger efter?Jobbeskrivelse: Borgeren er en mand på 51 år. Han er kørestolsbruger og har en Vivo45 respi..
    • SOSU-hjælper
    • Fyn
    Få mere info
  • Sosu-hjælper på Fyn

    Er du en faglig dygtig og moden Social- og sundhedshjælper eller en ufaglært med plejeerfaring? Så er det måske dig vi søger efter?Jobbeskrivelse: Jobbet som respiratorisk hjælper på dette te..
    • SOSU-hjælper
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Fyn over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
23. april 2024 63
22. april 2024 67
21. april 2024 67
20. april 2024 68
19. april 2024 76
18. april 2024 80
17. april 2024 81
16. april 2024 83
15. april 2024 83
14. april 2024 90
13. april 2024 90
12. april 2024 90
11. april 2024 84
10. april 2024 86
9. april 2024 80
8. april 2024 78
7. april 2024 83
6. april 2024 83
5. april 2024 80
4. april 2024 77
3. april 2024 70
2. april 2024 72
1. april 2024 78
31. marts 2024 83
30. marts 2024 83
29. marts 2024 83
28. marts 2024 82
27. marts 2024 80
26. marts 2024 73
25. marts 2024 73
24. marts 2024 76