Rekrutteringsfirma

Head of Commercial (CCO)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydsjælland

For vores kunde Mette Munk A/S søger vi en ambitiøs kommerciel profil til en rolle som Head of Commercial (CCO). Stillingen er en mulighed for at tage et overordnet og bredt kommercielt ansvar og spille en nøglerolle i Mette Munk’s fortsatte udvikling.

Mette Munk er et moderne og effektivt bageri med speciale i bakeoff / autentisk dansk wienerbrød. Bageriet ligger centralt i Odense, hvor også virksomhedens administration ligger, og hvor organisationen bestående af ca. 85 medarbejdere er samlet. Virksomheden er til stede på det danske detailmarked og i den danske cateringbranche og har desuden en stor eksport til det meste af verden gennem moderkoncernen Aryzta AG, som er en af de største bagerivirksomheder i verden.

Det er Aryzta’s vision at være den foretrukne partner inden for bageriløsninger til såvel dagligvarehandlen, convenience/QSR, bagerier og foodservice. Innovation og know-how om kategorier, kanaler og kunder skal medvirke til at sikre den højeste standard og lederskab inden for virksomhedens produktkategorier.

Du kan læse mere om Mette Munk her: www.mettemunk.dk, og du kan læse mere om Aryzta her: www.aryzta.com.


Stillingen

Med reference til den administrerende direktør får du det overordnede ansvaret for at drive og udvikle salget af virksomhedens produkter både nationalt og internationalt, hvor 75% er eksport. Du bliver en del af virksomhedens ledergruppe med ansvar for såvel salgsafdelingen som produktudviklerteamet. Ansvarsområdet omfatter:

  • Identifikation af forretningsmuligheder i markeder, kanaler og produktkategorier
  • Pleje og udvikling af kunderelationer i Europa, Asien og Nordamerika
  • Udvikling af nye markeder og nye internationale key accounts
  • Udarbejdelse og implementering af business plans og salgsbudgetter i tråd med strategien
  • Sætte rammerne for prisfastsættelse og sikring af marginer på tværs af markeder
  • Forhandling af priser og kontraktbetingelser i tråd med vedtagne mål og risici
  • Levere nødvendige markedsindsigter og indarbejde disse i business plans og produktudviklingsplaner

Ansvarsområdet omfatter hele paletten af kommercielle aktiviteter lige fra strategisk marketing over at sætte retningen for udviklingen af kategorier og produkter til at være operationelt involveret i salgsarbejdet.

Som personaleansvarlig for både salgsafdelingen og produktudviklerteamet agerer du retningssættende og målsættende på både funktionsniveau og i forhold til den enkelte medarbejder, og du går forrest i forhold til at fremme et kundeorienteret mindset og en arbejdskultur præget af struktur og planlægning.

Som en del af virksomhedens overordnede ledelse forventes det, at du agerer aktivt ledelsesmæssigt ud fra et overordnet virksomhedsperspektiv. Det gælder både i det løbende tværorganisatoriske samarbejde mellem den kommercielle organisation, Finance/administration og Operations samt i forhold til de øvrige selskaber i Aryzta-koncernen.

Det primære arbejdssted er Mette Munk’s lokation i Odense, og det forventes, at du er på kontoret 3-4 gange om ugen. Besøg hos kunder og leverandører internationalt gør, at det forventes, at du er fleksibel i forhold til international rejseaktivitet.

Profil

Du har solid og veldokumenteret erfaring med KAM-salg af fødevarer og fødevarekoncepter til internationale kæder inden for detail, foodservice og/eller convenience. Desuden har du erfaring med salgsledelse, og du har mod på at påtage dig et overordnet ledelsesansvar. Endelig har du qua en relevant kommerciel uddannelsesbaggrund gode teoretiske forudsætninger for at kunne påtage dig rollen som CCO.

Ud over forretningsforståelse og gode analytiske evner er du stærk kommunikationsmæssigt med gode formidlingsevner på både dansk og engelsk i skrift og tale. Du er vant til at håndtere store mængder information, og du ved hvordan du skaber det rette beslutningsgrundlag gennem anvendelse af såvel markedsrapporter som indhentning og bearbejdning af data ved hjælp af ERP-/BI-værktøjer samt Excel.

Som person er du ambitiøs på holdets vegne, og du er komfortabel i en lederrolle, hvor resultaterne i høj grad skabes gennem andre. Dit team kan fornemme dit engagement i både virksomhedens og deres individuelle udvikling, og din strukturerede tilgang sikrer gode rammer for at de kommercielle mål realiseres.

Yderligere information og ansøgning

Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: [email protected] kan kontaktes for yderligere information om stillingen.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Foodjob Nordic sikrer fuld diskretion for alle ansøgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Sydsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 24.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Sydsjælland

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Næstved

    Kan du lide at gå forrest og motivere de kollegaer, du arbejder sammen med? Har du tidligere erfaring i servicebranchen? Er du klar på en alsidig hverdag, hvor kodeordene er højt serviceniveau, sal..
    • Afdelingsleder
    • Næstved
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Vordingborg

    Borgerfokus, fællesskaber og tillidsbaseret ledelseVi søger en ny afdelingsleder for Beskæftigelse og Opkvalificering i Center for Borger og Arbejdsmarked. En dygtig leder med evnen til at sama..
    • Afdelingsleder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Vordingborg

    Løn 26.000 kr. - 32.500 kr. brutto / måned Arbejdssted Butik — {amount} km. væk Marienbergvej[xxxxx]Vordingborg Ansættelsesform Fu..
    • Afdelingsleder
    • Vordingborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Store Heddinge

    Vil du lede udviklingen af to spændende specialer i en organisation under forandring? Og, kan du se dig selv som en aktiv del i opbygningen af et fælles tværgående lederteam, og som rollemodel, ban..
    • Afdelingsleder
    • Store Heddinge
    Få mere info