Videnskabelig assistent til kvalitativ forskning i Almen Praksis

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

En kvalitativ procesevaluering i forbindelse med implementering af Point-of-Care PCR-testudstyr i Almen Praksis: Et randomiseret cluster trial studie (RCT)

Forskningsenheden for Almen Praksis (FEA), som hører under Nyt SUND, inviterer ansøgere til en tidsbegrænset fuldtidsstilling (seks måneder) som videnskabelig assistent. Du vil få kontor på SDU i Odense, og du vil skulle tiltræde pr. 1.september 2023 – 29. februar 2024

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling og indbefatter forskningsarbejde såvel som administrativt arbejde.

Projektet, som du ansættes i, er et RCT-studie, der undersøger implementeringen af POC PCR-testudstyr i 100 almene praksisklinikker. Projektet består af tre, sammenhængende arbejdspakker: 1) et effektstudie, 2) en økonomisk evaluering og 3) en kvalitativ procesevaluering. Det vil således være i arbejdspakke 3) den kvalitative procesevaluering, at du vil blive ansat. I arbejdspakken vil vi undersøge, hvordan PCR-test-teknologien bruges og opleves af klinisk praksispersonale og patienter ud fra en etnografisk / antropologisk tilgang. Det vil sige, at vi både vil foretage interviews for at undersøge deltagernes oplevelser og erfaring, men vi vil også kombinere interviewstudierne med observationsstudier i klinikkerne for at undersøge, hvordan teknologien bruges i praksis. Sidstnævnte vil vi gøre via deltagelsesobservationer suppleret med videoobservation. Videoobservation inkluderes, da vi gerne vil undersøge interaktioner og samarbejdsformer med PCR-testen.

I ansættelsen som videnskabelig assistent forventes den ansatte kandidat:

  • At bruge en stor mængde tid på at transskribere interviews og eventuelt at bidrage til at kode og anonymisere data
  • At hjælpe med at indsamle data i form af kvalitative interviewstudier, observation og eventuelt videoobservation både selvstændigt og i samarbejde med teamet, herunder skal kandidaten kunne bidrage til at rekruttere deltagere, indhente samtykke, planlægge og gennemføre interviews og observationsstudier
  • At have gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • At engagere sig og udføre løbende ad hoc administrativt arbejde i tilknytning til organiseringen og gennemførslen af procesevalueringen
  • At deltage i forskningsgruppemøder – og eventuelt bistå i planlægningen af disse
  • Eventuelt bidrage til forskningsformidling i form af videnskabelige publikationer i samarbejde med gruppen (afhængigt af kvalifikationer)

I relation til overstående opgaver forventes det, at du som ansøger:

  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre kvalitative studier, herunder særligt interviews
  • Har erfaring med transskription og eventuelt kodning i Nvivo – eller har mod på at kunne tilegne dig kompetencerne
  • Har teknisk snilde samt et proaktivt sind

I relation til generelle kompetencer:

  • Som person er du åben, udadvendt, opsøgende, nysgerrig og problemløsningsorienteret
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og i sammenspil med andre
  • Du har naturligt flair for at være ’fluen på væggen’, når du skal udføre feltarbejde – du har god situationsfornemmelse; du er ikke bange for at stille spørgsmål, men samtidig ved du også, hvornår du skal holde dig i baggrunden
  • Den ideelle kandidat har også overordnet viden om kvalitativ, sociologisk, antropologisk, kritisk (sundheds-/teknologisk) humanistisk forskning og metoder – eller har interessen i selv at læse mere

Ansøgeren forventes at være udadvendt og at have gode samarbejdsevner, da stillingen kræver, at kandidaten samarbejder både med det interne forskningsteam og med deltagere fra klinisk praksis (patienter og klinisk praksispersonale) samt eventuelt deltager i møder med vores eksterne samarbejdspartnere.

Du vil få muligheden for at arbejde sammen med et passioneret team af humanistiske forskere i undersøgelsen af brugen og oplevelsen af PCR-teknologi i almen praksis. Herudover har du mulighed for at forme stillingen ud fra dine kvalifikationer og ambitioner, da du kan få muligheden for at få meget ansvar samt eventuelt at bidrage til at formidle data med forskellige samarbejdspartnere. Dit primære ansvar vil dog være interviewtransskription, så du skal trives med at lave en del ”rugbrødsarbejde”.

Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.

Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er almindeligvis kandidateksamen eller eksamen på et tilsvarende niveau samt yderligere kvalifikationer, der kan dreje sig om særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau.

Ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Motiveret ansøgning (max 1 side)
  • CV
  • liste over publikationer (evt. kandidat speciale). Der må maksimalt vedhæftes fem publikationer. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesarbejdet. Medforfattererklæringerne skal være underskrevet af mindst én af de øvrige forfattere.
  • Eksamensbeviser (Kandidatbevis).

Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående ”søg online” funktion.

Har du spørgsmål?

Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Projektleder og Ph.d. Line Maria Simonsen, telefonnummer: 65504213, mail: [email protected] eller Lektor, Elisabeth Assing Hvidt, telefonnummer: 65504247, mail: [email protected]

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til Lone Myllerup Hansen, mail: [email protected]

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster for statsansatte akademikere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Odense M

Lignende jobs

  • Forsker i Odense M

    SDU Robotics invites applications for one or more fully funded PhD position(s), where the candidates will work within the area of robot imitation learning and control and biomedical sensing technol..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    The candidate will be integrated in the SDU Robotics section, which is at the core of the [xxxxx] Cluster involving Universal Robots, Mobile Industrial Robots (MIR) and 120+ other compani..
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    SDU Center for Large Structure Production (LSP), part of the Maersk Mc-Kinney Moller Institute, University of Southern Denmark (SDU), invites applications for one or more fully funded PhD position .
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info
  • Forsker i Odense M

    Ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab under Det Humanistiske Fakultet, [xxxxx] i Odense er en stilling som videnskabelig assistent inden for uddannelsesvidenskab .
    • Forsker
    • Odense M
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 4
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1