Projektledere til [xxxxx]s bygge- og ejendomsadministration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du en byggefaglig baggrund eller har opbygget en god portion erfaring i styring af store projekter, så har du her muligheden for at arbejde med nogle af Kriminalforsorgens komplekse og unikke byggeprojekter - i et fantastisk team af dygtige og dedikerede medarbejdere.

Vi søger projektledere til Koncern Ejendomme i Direktorat for Kriminalforsorgen, som vil være med til at udvikle og styre en stor og spændende projektportefølje både i Danmark, Grønland og Færøerne. Kriminalforsorgens kapacitet skal nemlig over de kommende år udvides markant med flere nye fængsler og arresthuse.

Om jobbet
Du bliver en del af Koncern Ejendomme, som består af ca. 18 dedikerede og fagligt specialiserede medarbejdere, inden for byggeprojekter, drift, sikring og energi. Koncern Ejendomme er et kontor i Direktoratet for Kriminalforsorgen med ansvar for den tværgående koncernstyring af ejendomsområdet. Kontoret varetager Kriminalforsorgens største byggeprojekter og skal bl.a. planlægge og styre opførelsen af en ny stor arrest i Slagelse, et nyt fængsel på Færørene samt en række kapacitetsudvidelser i eksisterende fængsler og arrester. Samtidig skal forberedelserne til et nyt topsikret fængsel påbegyndes. Byggeprojekterne er komplekse især grundet omfattende interessenthåndtering og brugerinvolvering kombineret med særlige sikkerhedsmæssige hensyn.

Dine ansvarsområder
Som vores nye kollega kommer du til at fungere som projektleder for store og mellemstore byggeprojekter, ligesom du vil skulle varetage konkret behandling af ejendoms- og byggesager.

Du vil arbejde tæt sammen med dine umiddelbare kolleger, men i høj grad også sammen med interne og eksterne bygnings- og sikkerhedsspecialister og de enkelte kriminalforsorgsområder/institutioner samt entreprenører.

Du vil bl.a. skulle:

  • Arbejde målrettet med planlægning og styring af byggeprojekter.
  • Understøtte strukturering og effektivisering af ejendoms- og byggesager på Kriminalforsorgens område.
  • Indgå i den projektstyringsmodel, der er under implementering i organisationen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, og gerne en bygningsmæssig baggrund som fx arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Du har måske også erfaring med projektledelse, økonomistyring og kommunikation i en større organisation, gerne i offentligt regi.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til byggebranchen, herunder indsigt i byggeriets faser, rådgiver- og entreprisemarkedet, byggeriets aftalegrundlag samt udbuds- og indkøbsregler.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og du formår gennem høj faglighed og gode resultater at skabe synlighed og respekt omkring dit arbejde. Du medvirker til at skabe løsninger, der tilgodeser organisationen, samtidig med at projektets rammer og mål overholdes.

Som person forstår du at opbygge de relationer, der sikrer et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen og i enheden. Du trives med fleksibilitet og foranderlighed og evner at tilpasse dig komplekse processer i en omskiftelig hverdag.

Vi tilbyder
Koncern Ejendomme er præget af tværfaglighed, højt engagement og en seriøs, men humørfyldt tilgang til arbejdet. Der er en høj faglighed med lang erfaring, der kan understøtte nye medarbejdere i arbejdsopgaverne og introducere dem for organisationen. Samarbejdsformen er åben og inkluderende med fokus på at hjælpe på tværs af projekter og fagligheder.

Vi kan i øvrigt tilbyde:

  • Selvstændige og varierende arbejdsopgaver, som vil give dig en bred berøringsflade i Kriminalforsorgen, og hvor ansvar og kompetencer følges ad.
  • Mulighed for, at du kan få stor indflydelse på design og drift af opgaverne.
  • Spændende arbejdsopgaver i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
  • Rejseaktivitet vil forekomme.
  • Du vil referere til chefen for Koncern Ejendomme, Jacob Skov.
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Skov på 7255 4001

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 19. juni 2023 kl. 12.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og i uge 25.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Mandag den 19. juni 2023

Lignende jobs

  • Projektleder i København

    Dette job er for dig, som vil være del af et stort igangværende byggeprojekt, der er med til at forme danmarkshistorie. Vi har brug for dig, som samler vores administrative og praktiske tråde i en..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder i København N

    Du har nu muligheden for et alsidigt job, hvor du bidrager til den grønne omstilling. Som projektleder i Solar Industrial Solutions vil du være en del af projekter med mange samarbejdsflader både n..
    • Projektleder
    • København N
    Få mere info
  • Projektleder i København V

    Projektleder søges til organisation/virksomhed i 1500 København V
    • Projektleder
    • København V
    Få mere info
  • Projektleder i København

    Som senior projektleder i Projekter er du med til at videreudvikle Totalkredits digitale løsninger til pengeinstitutter og interne funktioner.Som senior projektleder i Totalkredits projektafdel..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere over tid

Dato Alle jobs som projektledere
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1