Værktøjstekniker til gnistbearbejdning - skiftehold

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sunds

Værktøjstekniker til gnistbearbejdning - skiftehold

Er du industritekniker, værktøjsmager eller lign.?

Har du en faglært baggrund fra metalindustrien som industritekniker, værktøjsmager eller maskinarbejder, og lyder det interessant at producere højpræcisionsværktøjer til bl.a. bil- fly- metal- og vindindustrien? Så har vi jobbet til dig...

Vi har travlt, bl.a. grundet vores attraktive værktøjsløsninger til produktionen af elbiler, som gennem det næste årti forventes at vækste eksplosivt, så behovet for KYOCERAs værktøjsløsninger øges og ordreindgangen stiger yderligere.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel, søger vi en ny kollega til vores team på nathold, der arbejder med nyproduktion og genopslibning af højteknologiske special- og standardværktøjer til vores kunder i bl.a. bil-, fly-, vind- og metalindustrien.

Værktøjerne produceres i små seriestørrelser og indenfor snævre tolerancer, hvilket forudsætter høj faglighed, præcision og sans for kvalitet.

Dine muligheder
Du bliver en del af vores produktion i Sunds, som beskæftiger 150 fagligt dygtige medarbejdere. Du indgår i et team på forskudt tid bestående af 4 kolleger.

Hver afdeling er opdelt i mindre selvstyrende grupper, som selvstændigt afstemmer og håndterer ordreafviklingen og sparrer med hinanden. Alle medarbejdere er involveret i løbende optimeringer og forbedringsinitiativer, f.eks. forbedring af gennemløbstid på værktøjer gennem produktionsflowet.

Dine arbejdsopgaver
Din primære arbejdsopgave bliver at producere kunstigt diamantbestykkede skærende værktøjer på CNC-styrede trådgnistmaskiner med og uden robotlader.

Det kræver, du er præcis og grundig, og at din egenkontrol af værktøjets kvalitet er helt i top.

Du får en spændende, udfordrende og varieret arbejdsdag, hvor du bl.a.:

  • Programmerer værktøjerne på PC.
  • Klargør værktøjsprogrammet på produktionsmaskinen (CNC programmering).
  • Fysisk opstiller værktøjet i maskinen og gør det klar til bearbejdning.
  • Sikrer optimal drift af værktøjet under bearbejdning på maskinen.
  • Kontrollerer og opmåler værktøjet ift. fastsatte standarder og kvalitetskrav, inden du sender det videre til næste bearbejdningsproces.

Dine kvalifikationer:

  • Du er udlært industritekniker, værktøjsmager, maskinarbejder eller lign.
  • Du kan både være nyudlært eller have nogle års erfaring – blot du har teknisk flair og lysten til at lære.
  • Du arbejder selvstændigt og stabilt – med sans for detaljer og kvalitet.
  • Du har et godt humør, er garant for gode holdninger og er vant til at løfte i flok.
  • Du er struktureret, har et godt overblik – også i travle situationer – og sætter en ære i at nå din deadline indenfor tidsfristen.

Arbejdstid og Løn

I de første 3-6 måneder af din ansættelse får du en grundig introduktion og oplæring i dine nye arbejdsopgaver. Arbejdstiden er i denne periode derfor primært på daghold.

Herefter bliver din arbejdstid forskudt tid, fordelt over 2 uger:

  • Uge 1: kl. 04.35 - 12.15
  • Uge 2: kl. 12.00 - 20.00 og fredag kl. 12.00 - 17.40

Du er garanteret en attraktiv og fast månedsløn.

Bliv en del af et godt hold
Vi er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. Vi tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Vi serverer sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, har overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men ved også, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af vores mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.

Om os
Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har vi været en del af det globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

Hos Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger vi nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden.

Vi er ca. 740 medarbejdere ansat på tværs af 14 selskaber i Danmark og udlandet. Heraf arbejder ca. halvdelen af disse på vores hovedkontor i Sunds ved Herning.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen, eller vil du besøge os for en kort rundvisning og få et indblik i jobbet og arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte Head of Production Bo Mortensen eller HR Administrator Helle Helsinghof på tlf. 97 14 14 11.

Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maskintekniker", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Sunds.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maskintekniker
  • Sunds

Lignende jobs

  • Maskintekniker i Engesvang

    Vi har travlt på vores værksted, så vi mangler en reparatør snarest muligt. Vi søger hurtigst muligt en lastvognsmekaniker, entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker eller automekaniker / kranre..
    • Maskintekniker
    • Engesvang
    Få mere info
  • Maskintekniker i Struer

    Trives du med automatisering af processer? Vil du gerne være tæt på kunderne og arbejde med projektledelse? Så læs med her.om jobbetHos SETEK Proces & Data arbejdes der med mange forskellig..
    • Maskintekniker
    • Struer
    Få mere info
  • Maskintekniker i Skjern

    Trives du i en hverdag, hvor elektriske systemer, el-diagrammer og softwareudvikling er på programmet, og har du flair for håndtering af egne projekter? Så er du måske VM Tarms nye automation engin..
    • Maskintekniker
    • Skjern
    Få mere info
  • Maskintekniker i Holstebro

    Kontaktperson Tina Egsdal Kristiansen Telefon: +[xxxxx] Email: [xxxxx]
    • Maskintekniker
    • Holstebro
    Få mere info