Teknisk sagsbehandler med indgående kendskab til løft-, træk- og surringsmateriel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

[xxxxx] søger en medarbejder med kompetencer inden for portalen til løft, træk og surring, materielstyringssystemet samt med kendskab til logistik og drift af Forsvarets materiel.

Vil du være med til at gøre en konkret forskel for de operative enheder? Så er dette stillingen, du bør søge.

Om os

Vi i Kapacitetscenter Ingeniørmateriel søger en teknisk sagsbehandler, som vil indgå i teamet, der arbejder med materiel til løft, træk og surring, materiel til faldsikring og nedfiring samt værkstedsmonterede kraner, stiger og platforme.

Vi har ansvaret for planlægning og gennemførelse af anskaffelses- og modifikationsprojekter inden for ingeniørmateriel. Derudover står vi for den efterfølgende drift af materielsystemerne, herunder sikkerhed og lagerstyring.

Kapacitetsansvaret i Ingeniørsektionen omfatter udover løft-, træk- og surringsmateriel også ingeniørmateriel, entreprenørmaskiner, materiel til fjernelse af sprængstoffer, løftekapaciteter samt kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart materiel.

Hverdagen hos os er dynamisk og præget af en bred kontaktflade med interessenter både internt og eksternt, herunder teamets kunder hos de operative myndigheder. Omgangstonen er uformel, men bygger på høj faglighed og en stærk servicekultur.

Om stillingen

Du skal fungere som teknisk systemansvarlig med primært fokus på driften af vores portal til løft, træk og surring, herunder støtte til de fagkyndige i deres daglige arbejde med portalen. Sekundært vil du have ansvar for vedligeholdelse af materieldata i Forsvarets materielstyringssystem.

Du får blandt andet ansvaret for at koordinere og kontrollere brugen af portalen, herunder kontakt med leverandører, opfølgning på anvendelse samt koordinering med Forsvarets operative enheder i forbindelse med gennemførte eftersyn.

Du skal sikre, at dokumentation er opdateret og tilgængelig for brugerne – både i portalen, i dokumentationssystemet og på vores hjemmeside. Du vil derfor anvende blandt andet SharePoint og andre relevante it-systemer. Vi tilbyder kurser i de nødvendige it-systemer, så du får den nødvendige oplæring.

Om dig

Du har en relevant erhvervsfaglig grunduddannelse med svendebrev inden for det arbejdsområde, vi søger. Det er en fordel, hvis du er erfaren værkmester eller har tilsvarende baggrund. Vi forventer desuden, at du har erfaring med LTS-portalen og kan støtte og vejlede andre i brugen af den.

Du har et solidt kendskab til materiel og logistik i Forsvaret, herunder LTS-materiel og dets anvendelse.

Du er serviceminded og trives med en stor kontaktflade. Stillingen er udadvendt og indebærer daglig kontakt med vores brugere, så det er vigtigt, at du motiveres af at yde god kunde- og leverandørservice.

Der vil være en del kortere ture rundt til vores brugere i Danmark og du skal derfor forvente rejseaktivitet.

Størstedelen af arbejdet foregår i forskellige IT-platforme, og vi sørger naturligvis for oplæring i de relevante systemer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010
og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og
Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets
myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde
(tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Mette Grønborg[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer[xxxxx]. Træffes ikke i perioden fra og med 22. december 2025 til og med 2. januar 2026.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026. Stillingen er til besættelse 1. marts 2026, eller snarest herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, CV, uddannelsesbevis mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM [xxxxx]
[xxxxx] (FMI) er koncernens materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om FMI på: [xxxxx]/fmi◀

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Mandag den 05. januar 2026

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder med kendskab til debitor...

    Fri kontakt
    Vi søger en struktureret og omhyggelig administrativ medarbejder med erfaring inden for debitorstyring til vores kunde som er en håndværksvirksomhed i Rødovre. Virksomheden har en uformel omgangstone i et afslappet miljø. Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, hvor humor og korpsånd er kendetegnende for teamet.
    • Administrativ medarbejder
    • Rødovre
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København V

    Fri kontakt
    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder til HR afdelingen

    Brænder du for administrative processer, har du styr på detaljen og trives du i en rolle med mange kontaktflader? Så er du måske vores nye HR-administrative medarbejder.Hvem er viHR afdeli..
    • Administrativ medarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder til drift, udvikling og ...

    Genopslag: Motiveres du af at opbygge effektive arbejdsgange og understøtte interne processer? Er du proaktiv, løsningsorienteret og imødekommende? Trives du med en kombination af administrative og..
    • Administrativ medarbejder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
30. januar 2026 13
29. januar 2026 12
28. januar 2026 12
27. januar 2026 11
26. januar 2026 11
25. januar 2026 12
24. januar 2026 12
23. januar 2026 12
22. januar 2026 11
21. januar 2026 11
20. januar 2026 10
19. januar 2026 9
18. januar 2026 10
17. januar 2026 11
16. januar 2026 12
15. januar 2026 13
14. januar 2026 13
13. januar 2026 13
12. januar 2026 13
11. januar 2026 13
10. januar 2026 12
9. januar 2026 11
8. januar 2026 12
7. januar 2026 12
6. januar 2026 11
5. januar 2026 9
4. januar 2026 12
3. januar 2026 13
2. januar 2026 16
1. januar 2026 15
31. december 2025 15