FE søger generalister til Direktionssekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du bidrage til, at FE’s øverste ledelse altid har det bedst mulige beslutningsgrundlag til rådighed for både den overordnede strategiske ledelse og den daglige drift og styring? Er du en skarp formidler, og kan du tilrettelægge effektive processer og opbygge stærke relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere? Så har vi en eller flere ledige stillinger i FE’s direktionssekretariat.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
I FE’s direktionssekretariat hjælper vi FE’s øverste ledelse med bl.a. at koordinere og kvalitetssikre sager og forberede og afvikle møder. Vi har en stor kontaktflade både internt i FE og i Forsvarsministeriets departement.

Du vil indgå i en mindre, men dedikeret sektion, som består af både administrative og akademiske medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen om opgaverne og bringer hver især vores kompetencer i spil.

I sektionen motiveres vi af at levere ledelsesunderstøttelse i topklasse med fokus på effektive sagsgange, produkter af høj faglig kvalitet og med blik for både helheden og detaljerne i enhver sag.

Vi har et godt sammenhold, en uformel omgangstone og prioriterer faglig sparring og udvikling.

Du og din baggrund er vigtig
Du har en relevant kandidatuddannelse, fx samfundsvidenskabelig. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring fra centraladministrationen og med ledelsesbetjening. Dine opgaver vil blive sammensat pba. dine erfaringer og kvalifikationer.

Du har et godt blik for planlægning, processer og kvalitetssikring. Du har gode analytiske evner og er en dygtig formidler på skrift og i tale.

Du er ansvarsbevidst, struktureret og proaktiv i opgaveløsningen og går gerne til nye opgaver med korte tidsfrister. Du er serviceminded og på forkant med ledelsens såvel som organisationens behov.

Du har gode samarbejdsevner og kan opbygge stærke relationer til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere på tværs af fagligheder.

Du kan jonglere mange forskelligartede opgaver i højt tempo. Du er i stand til at bevare overblikket, selv når der er travlt, og du har en udpræget sans for planlægning og prioritering. Din arbejdskapacitet er stor og du udviser fleksibilitet, når opgaverne kræver det. Jobbets karakter betyder, at der i perioder er behov for at stå til rådighed uden for normal arbejdstid

Din nye arbejdsplads
[xxxxx] (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen besættes som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget senest den 5. april 2026
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted hurtigst muligt efter ansøgningsfristen. Vi stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på [xxxxx] hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på [xxxxx] hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 05. april 2026

Lignende jobs

  • Office Assistant

    Continia is seeking motivated part-time Office Assistant to join our office in Copenhagen. If you want to contribute to a well-functioning office space and be a practical go-to person, we’d love to..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Arbejdsskadesagsbehandlere

    Arbejdsskadesagsbehandlere HK søger arbejdsskadesagsbehandlere til ny samlet arbejdsskadesagsbehandling i Center for Jura I HK har vi et stærkt arbejdsskadeteam, der i dag behandler sager eft..
    • Administrativ medarbejder
    • København S
    Få mere info
  • Student Assistant for Queue-it’s People & Culture ...

    Are you a people-focused and service-minded student who thrives in a dynamic, international workplace? Do you enjoy creating structure, supporting others, and contributing to a great office at..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Blæksprutte til administrative og praktiske opgave...

    Trives du i en rolle, hvor du er i kontakt med mange mennesker, og hvor ingen dage er ens? Vi søger engagerede og servicemindede tilkaldevikarer, der kan fungere i en blæksprutterolle og varetage..
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. april 2026 6
25. april 2026 6
24. april 2026 6
23. april 2026 6
22. april 2026 6
21. april 2026 6
20. april 2026 7
19. april 2026 7
18. april 2026 6
17. april 2026 6
16. april 2026 6
15. april 2026 6
14. april 2026 6
13. april 2026 5
12. april 2026 5
11. april 2026 5
10. april 2026 5
9. april 2026 5
8. april 2026 5
7. april 2026 7
6. april 2026 8
5. april 2026 8
4. april 2026 8
3. april 2026 8
2. april 2026 8
1. april 2026 9
31. marts 2026 8
30. marts 2026 8
29. marts 2026 8
28. marts 2026 8
27. marts 2026 7