Vikarstilling: Administrativ medarbejder til Center for Digital Psykiatri - Barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Odense S

En af vores dygtige kollegaer går på barselsorlov, og vi søger derfor en ny kollega til administrationen i Center for Digital Psykiatri.
Center for Digital Psykiatri er en del af OUH i Region Syddanmark, hvor vi er i gang med at tilpasse os den nye sundhedsreform, hvor somatik og psykiatri pr. 1. januar 2026 er blevet ét foretagende.
Vi er frontløbere inden for udvikling, implementering og forskning i digitale tilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til psykiatrisk behandling og støtte. Det arbejder vi for ved at matche borgernes behov med digitale løsninger.

Om administrationen

Administrationsteamet består af 10 medarbejdere og en kontorelev, som tilsammen understøtter centerets øvrige teams. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • Bogføring og indkøb
  • Budgetopfølgning
  • Projektstyring
  • Patientbooking og patientflow
  • HR-opgaver

Om stillingen

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med klinikken, hvor en stor del af din arbejdstid vil være fokuseret på at sikre et velfungerende patientflow. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af patientbookinger
  • Tilpasning og vedligeholdelse af kalendere
  • Besvarelse af henvendelser
  • Sikre korrekt registrering i vores journalsystem EPJ Syd
  • Medvirken i udvikling og implementering af bookingsystem

Stillingen kræver, at du trives i en understøttende rolle, har sans for struktur og overblik og interesse for digitale arbejdsgange. I arbejder i en gruppe af 3-4 medarbejdere der understøtter klinikken og derfor vægter vi samarbejde, involvering og sparring højt.

Vi tilbyder

  • Et spændende, udfordrende og varieret arbejde på tværs af fagligheder med høje ambitioner
  • En administration med stærk teamånd, hvor vi løfter i fællesskab
  • Et arbejdsmiljø præget af engagement, tillid og social kapital
  • Et velfungerende og uformelt miljø med erfarne kollegaer, humor og godt sammenhold
  • En arbejdsplads med fokus på hele processen – fra idé til implementering af ny teknologi

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelse inden for administration og erfaring fra en lignende administrativ stilling gerne i sundhedsvæsnet
  • har et godt overblik og trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver i en hverdag med skiftende tempo
  • bidrager med godt humør og en positiv indstilling til samarbejdet med kollegaer
  • er handlekraftig, selvstændig, fleksibel og tager naturligt initiativ i opgaveløsningen

Læs mere her om vores klinik og tilbud på Gratis online psykolog | Psykologhjælp til voksne - Start i dag og Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
Du er også meget velkommen til at kontakte Administrativ leder Jeanette Dahl på tlf. 3056 3372 eller på mail Jeanette.Dahl@rsyd.dk for yderligere information om stillingen.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Hospitalsringen 90, 5260 Odense.

Ansættelse: Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt og er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist: Den 16. februar. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. februar.

Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning, CV, relevante eksamenspapirer og dokumentation for erfaring via job.regionsyddanmark.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense S.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 26.01.2026
  • Administrativ medarbejder
  • Odense S
  • Mandag den 16. februar 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Odense S

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Odense S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. januar 2026 1
25. januar 2026 1
24. januar 2026 1
23. januar 2026 1
22. januar 2026 1
21. januar 2026 1