Erfaren og samarbejdsstærk kontorchef til BBR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks vigtigste grunddataregistre? Trives du med ansvar, beslutningskraft og bredt samarbejde – og har du solid erfaring med ledelse og udvikling af medarbejdere? Så er du måske vores nye kontorchef i BBR-kontoret i Vurderingsstyrelsen.

BBR-kontoret i Vurderingsstyrelsen er den statslige myndighed for Bygnings- og Boligregistret (BBR), som indeholder oplysninger om anvendelse og arealer for alle bygninger i Danmark. Som registerforvalter arbejder vi desuden tæt sammen med kommunerne, der er den ajourførende myndighed for BBR.

Vi driver og udvikler BBR-systemet og arbejder målrettet med datakvalitet. BBR-oplysninger bruges i mange forskellige sammenhænge og er bl.a. helt centrale i de nye ejendomsvurderinger, Vurderingsstyrelsen er i gang med at udsende.

Dit ansvarsområde
BBR-Kontoret er en del af underdirektørområdet Ejendomsbeskatning og består af ca. 30 medarbejdere fordelt på fire teams – herunder tre teamledere. Kontoret løser en bred række opgaver inden for bl.a. vejledning af kommunale registerførere, dataanalyse og -behandling, kontraktstyring, systemejerskab, lovgivning og kommunikation. Medarbejderne har af samme årsag forskellige baggrunde og kompetencer, og opgaverne kræver både teknisk indsigt og myndighedsforståelse.

Som kontorchef får du ansvar for at lede kontoret og sikre fremdrift i både drifts- og udviklingsopgaver. Du skal prioritere opgaver, understøtte fagligheden og sikre, at kontoret leverer stabilt og effektivt – også når der kommer nye opgaver og nye krav til systemdokumentation og udvikling. Samarbejdet med interne afdelinger og eksterne aktører er centralt for at styrke datakvaliteten i BBR og løbende tilpasse registeret til samfundets behov.

Kontoret er præget af faglighed, stabilitet og godt samarbejde, og du lander i en hverdag med et tydeligt overblik over både arbejdsopgaver og processer. Du bliver samtidig en del af en velfungerende chefgruppe i Ejendomsbeskatning, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles mål.

Tydelig ledelse og stærke relationer
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, og du er en erfaren leder, der trives med både faglige og strategiske udfordringer. Du har politisk og forvaltningsmæssig tæft og er vant til at arbejde med komplekse sagsfremstillinger, beslutningsoplæg og processer. Erfaring fra et departement eller en statslig styrelse er en fordel, men ikke et krav.

For at få succes i rollen som kontorchef er det vigtigt, at du:

  • er en tydelig og handlekraftig leder, der sætter retning og omsætter dyb faglighed til konkrete resultater,
  • har indsigt i eller erfaring med BBR,
  • sikrer følgeskab og formår at skabe en hverdag, som er kendetegnet af høj trivsel, godt samarbejde og åbenhed,
  • er i stand til at skabe stærke og tillidsfulde relationer både internt og eksternt,
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle komplicerede emner på skrift.

Kom med i fællesskabet
Du bliver en del af en styrelse i udvikling, hvor du spiller en central rolle i at sikre, at samfundet har adgang til valide og relevante data om bygninger og boliger. Du kommer tæt på det nye ejendomsvurderingssystem, som er blandt de største it-udviklingsprojekter i Danmark. Hverdagen er ofte travl, men opgaven er vigtig, og du får mulighed for at præge både drift og udvikling i et område med stor offentlig bevågenhed.

Vi prioriterer leder- og medarbejderudvikling højt, og derfor lægger vi sammen en plan for din leder- og karriereudvikling, hvis du bliver ansat hos os. Du bliver en del af en dygtig og engageret ledergruppe, ligesom du via dit ansvarsområde vil indgå i et stærkt og udviklende samarbejde med andre ledere i den samlede Skatteforvaltning, herunder i Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, samt i Skatteministeriets departement.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 14. november 2025 kl. 12. Er du tjenestemand stiles ansøgningen til Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Trine Søberg på telefonnummer 72 37 93 84. Send gerne en sms, hvis det er svært at komme igennem.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Lindevangs Alle 8-12, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 27.10.2025
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg
  • Fredag den 14. november 2025

Lignende jobs

  • Områdechef til Miljø

    I [xxxxx] skaber vi bæredygtige byer med en klar vision om at reducere negative miljøpåvirkninger og det gør vi i tæt samarbejde med myndigheder og interessenter. I driften af vores forsyninger, nå..
    • Afdelingsleder
    • København S
    Få mere info
  • Afdelingschef til sprinklerentrepriser Øst

    Stillingsbeskrivelse:Brænder du for ledelse, teknik og stærke relationer? Vil du stå i spidsen for en afdeling i vækst og være med til at præge fremtiden for sprinklerområdet i Østdanm..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Head of Products & FA Engineering, Copenhagen

    Job ID: 29474 Would you like to strongly impact our digitalization outcomes? We are now looking for a Head of Products and FA Engineering to lead our software and data engineering efforts in two .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Souschef - Fuldtid - Frederiksberg

    Ungarbejder søges til organisation/virksomhed i 2000 Frederiksberg
    • Ungarbejder
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. oktober 2025 9
26. oktober 2025 8
25. oktober 2025 8
24. oktober 2025 7
23. oktober 2025 8
22. oktober 2025 8
21. oktober 2025 8
20. oktober 2025 8
19. oktober 2025 9
18. oktober 2025 9
17. oktober 2025 9
16. oktober 2025 9
15. oktober 2025 12
14. oktober 2025 10
13. oktober 2025 9
12. oktober 2025 9
11. oktober 2025 9
10. oktober 2025 11
9. oktober 2025 9
8. oktober 2025 9
7. oktober 2025 9
6. oktober 2025 8
5. oktober 2025 11
4. oktober 2025 11
3. oktober 2025 11
2. oktober 2025 14
1. oktober 2025 9
30. september 2025 12
29. september 2025 12
28. september 2025 14
27. september 2025 14