I Vand Drift sikrer vi, at vores cirka 1 million kunder får rent drikkevand hver dag. Vi overvåger, vedligeholder og optimerer vandværker og ledningsnet, så forsyningen kører effektivt og bæredygtigt. I team Ledningsdrift vedligeholder og drifter vi ledningsnettet, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. Det gør vi blandt andet ved at eftersøge lækager på ledningsnettet og sikre planlægning og udførsel af reparationer og vedligeholdelse.
Nu søger vi en teamleder, der vil have ansvaret for den daglige drift og kontakten med vores eksterne entreprenører.
Personaleledelse med fokus på drift, et godt arbejdsmiljø og samarbejde med entreprenører Som vores kommende teamleder bliver din kerneopgave at lede 17 dygtige ledningsinpektører og fagkoordinatorer.
Derudover bliver dine arbejdsopgaver at:
- Sikre planlægning, udførsel og retablering af entreprenøropgaver samt opfyldelse af kontrakter
- Deltage i implementeringen af vores EAM‑system (Enterprise Asset Management) på tværs af Vand Drift
- Udvikle teamets kompetencer og organisering
- Vedligeholde og være ansvarlig for vagtordningen samt være tilgængelig i kritiske driftssituationer
- Skabe retning, overblik og struktur i teamets opgaver og mål
- Fastholde et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- Understøtte et godt samarbejde med interne samarbejdspartnere fra fx Vand Produktion, Vand Teknisk Service og Byggeri & Anlæg
Du bliver en del af ledergruppen i sektionen Vand Distribution, som består af fire ledere, og du vil referere til sektionslederen for Vand Distribution. Derudover vil du også indgå i ledergruppen på tværs af området Vand Drift. En vigtig opgave bliver derfor også at bidrage konstruktivt til ledergruppernes arbejde.
Erfaring med personaleledelse og anlægsteknisk arbejde Du har erfaring med personaleledelse og erfaring med anlægsopgaver fx entreprise.
Derudover forventer vi, at du:
- Har gode samarbejdsevner og formår at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper både internt og eksternt
- Bevarer overblikket og holder fast i de aftalte beslutninger
- Udviser tillid til dine medarbejdere
- Er motiveret for at arbejde med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
- Har kontraktforståelse inden for anlægsarbejde (AB18)
- Har erfaring med økonomistyring eller god forståelse for økonomi
- Taler engelsk, da meget af samarbejdet foregår med udenlandske håndværkere og samarbejdspartnere
- Har kørekort til personbil, da du vil arbejde fra mange forskellige lokationer i Hovedstadsområdet
Dine kommende kolleger er klar til at byde dig velkommen Du bliver en del af team Ledningsdrift, som er ét ud af tre teams i sektionen Vand Distribution. Her arbejder i alt 42 medarbejdere. Vi har en høj faglighed og stiller store krav til os selv, da vi ønsker at sikre både kvalitet i opgaveløsningen og et godt samarbejde. Du vil møde stor hjælpsomhed samt en positiv og uformel tone.
Som en del af din opstart får du tilknyttet en buddy, som sikrer, at du får en god introduktion til både det faglige og det sociale i området.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og tilbyder mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig og til at du kan have et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 17. april 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi afholder 1. samtaler i uge 17 og 2. samtaler i uge 18. 2. samtalen vil tage udgangspunkt i en personlighedsprofil, som du skal udfylde på forhånd.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Vand Distribution Jesper Jensen på telefon
[xxxxx]eller
[xxxxx] Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.