To faste stillinger som autoriserede bioanalytikere til Cytologi team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Vi har to faste stillinger som autoriserede bioanalytikere ledige til besættelse pr. 01.05.2024 eller snarest derefter. Så kunne du tænke dig at arbejde med cytologiske analyser og mikroskopisvar hos os, synes vi, du skal søge. Der er tale om en stilling på 37 timer og en stilling på 29 timer ugentligt.

Stillingsprofil

Stillingerne er forankret i Cytologi team, og du vil dels skulle bidrage til de praktiske laboratorieopgaver, dels indgå i mikroskopiopgaven inden for såvel cervixcytologi som non-gynækologisk cytologi. Du må meget gerne have erfaring med mikroskopi og relevant svarafgivelse, men målrettet oplæring vil finde sted. Du skal være parat til at tage relevante tests i forbindelse med mikroskopi, så vi sikrer dine rette kompetencer.

Du vil naturligvis blive oplært efter et individuelt tilpasset program og vil blive tilknyttet en ´mentor´ fra teamet.

Vi ønsker os nye kollegaer, der har et stort fagligt engagement og lægger vægt på at arbejde kvalitetsbevidst og serviceorienteret. Derfor er er det vigtigt at kunne arbejde omhyggeligt, selvstændigt og fleksibelt. Du er god til at samarbejde og bidrager gerne positivt med ideer og forslag i team og afsnit.

Cytologiteam

Laboratorieenheden på afsnit Næstved er inddelt i fire teams. Cytologi team består aktuelt af ni bioanalytikere samt en faglig bioanalytiker teamleder. Endvidere har den ene af afsnittets undervisere tilknytning til teamet. Teamet arbejder på tværs af matriklerne i Roskilde og Næstved og samarbejder med afdelingens patologer og relevante parter i de afdelinger/lægepraksisser, som teamet betjener.
Cytologi team varetager Screeningsundersøgelsen for Livmoderhalskræft i [xxxxx].

Herudover varetages non-gynækologisk cytologi, bl.a. lungerelaterede prøver, fra [xxxxx]s sygehusafdelinger.

I teamet samarbejder vi om varetagelsen af følgende overordnede laboratorieopgaver:

  • Modtagelse og registrering af cytologiske prøver i Patologisystemet
  • Præanalytisk arbejde, herunder
    • Præparation af cervixcytologiske prøve vha. Totalys systemet
    • Præparation af nongynækologisk cytologi
    • Sortering af diverse prøver og klarmelding i Patologisystemet
    • Aflevering/forsendelse af prøver til mikroskopi i hhv. afsnit Næstved og Roskilde
    • Vedligehold og rengøring af apparatur

  • Kvalitetsudvikling som en integreret del af arbejdsprocesserne.
  • Praktisk oplæring af bioanalytikerstuderende på alle niveauer
  • Bidrag til analyse- og forskningsopgaver for nationale og internationale samarbejdspartnere

Desuden varetager vi

  • Selvstændig screening og besvarelse af regionens prøver fra Screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft (aktuelt håndteres ca. 1/3 af prøverne med primær HPV screening i vores Molekylærteam)
  • Mikroskopi af cervixcytologiske prøver modtaget til diagnostisk udredning
  • Mikroskopi af serøse væsker og uriner

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar

Patologiafdelingen Sjællands Universitetshospital varetager Patologibetjening af alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. Afdelingen har afsnit i Roskilde og Næstved, og skal samles på Sjællands Universitetshospital i Køge inden længe.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af chefbioanalytikeren og cheflægen.
De to afsnit ledes af en lokal afsnitsledelse.

Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte, heraf ca. 100 bioanalytikere og laboranter. Der er til afdelingen tilknyttet et professorat inden for molekylærbiologi. Afsnit og afdeling har løbende ph.d. forløb.

I Næstved består afsnitsledelsen af overbioanalytikeren. Afsnittet er derudover aktuelt sammensat af 44 bioanalytikere/laboranter, heraf en enhedsleder og tre faglige teamledere, to bioanalytikerundervisere samt flere faglige superbrugere.

Endvidere er der for tiden en speciallægekonsulent, fem lægesekretærer og en kapelportør.

Vi tilbyder

arbejde i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling, der sammen med en masse forskellige opgaver altid sætter fokus på kerneopgaven først: patientsvar af høj kvalitet. Alle har mulighed for at bidrage til beslutninger, vi hjælper hinanden med opgaven, men vi arbejder også sammen om at opnå et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37/29 timer pr. uge og vil kunne tilrettelægges fleksibelt i tidsrummet fra kl. 07.00- 16.00, så vi kan dække opgaverne ind, når de er der.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Faglig teamleder Susanne Nielsen, tlf. [xxxxx]eller Overbioanalytiker Helle Bernbom Hansen, tlf. [xxxxx].

Samtaler

Har en eller begge stillinger din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfristen er søndag d. 31.03.2024. Vi forventer at afholde samtaler på afsnit Næstved mandag d. 08.04.2024.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bioanalytiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bioanalytiker
  • Næstved
  • Søndag den 31. marts 2024

Statistik over udbudte jobs som bioanalytiker i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte bioanalytiker i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bioanalytiker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bioanalytiker over tid

Dato Alle jobs som bioanalytiker
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1