Ergoterapeut med interesse for sanseprofiler til Botilbuddet Vingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Om stedet


Vingen er et blivende bosted ( §105/85) for 20 borgere i alder fra ca. 30-67 år.

Fælles for alle er, at borgerne har en grad af nedsat funktionsevne og udviklingshandicap, som medfører at borgeren har brug for personale i de vågne timer og vågen nattevagt.

Om jobbet


Vingen er ved at udvikle sig til et botilbud hvis kendetegn er sociale aktiviteter baseret på en neuropædagogisk tankegang.

Vi arbejder med at støtte beboerne med at få skabt en struktur i deres hverdag og give borgerne muligheden for opnå en følelse af selvstændighed i alle livets faser. Vi er alle en del af normeringen og arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper som er pædagoger og omsorgsmedarbejdere. Vi arbejder på at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed til at skabe en bred og dækkende forståelse af borgerne, deres funktionsniveau og støttebehov. Du kommer til at have tæt samarbejde med borgerne, hvor fokus ligger på at skabe et så selvstændigt liv som muligt med mest mulig livskvalitet. Du vil også opleve et samarbejde med deres beskæftigelse eller dagtilbud, sagsbehandlerne og ikke mindst deres pårørende.

Der er aldrig to dage der er ens, dette betyder både at vi skal være omstillingsparate men også at der er mulighed for udvikling, sparring og nytænkning både på Vingen. Vi har også et samarbejde med ergoterapeuterne der arbejder hos vores ”nabo” Boligerne på Skovstien og på resten af Bocentret.

Forventninger til dig


  • Gerne erfaring med f.eks.
    • AMPS
    • OTIPM
    • SMART-mål
    • ADL-taksonomi
    • ADL-I
    • Sanseprofiler
    • Neurologi
    • Velfærdsteknologi eksempelvis: IBG og Memoassist.

  • Vi dokumenterer i Sensum Bosted
  • Vi arbejder med VUM og FSIII i vores dokumentationspraksis
  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra socialområdet, men du kan også være nyuddannet og have lyst til at lære specialområdet at kende.

Hos os får du


  • Godt individuelt tilrettelagt introforløb
  • Kontaktpersonsrolle for 2-3 borgere
  • Muligheder for kompetenceudvikling,
  • Mulighed for at øge borgerinddragelsen i hverdagen
  • Fokus på faglighed
  • Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere borgerforløb
  • Deltagelse i Bocentrets netværk af ergoterapeuter (I øjeblikket er vi 13 stk. og vi håber at du vil være nummer 14)

Os som team


Vi er en gruppe engagerede og fagligt velfundrede medarbejdere, som gerne vil sige velkommen til dig. Vi har jævnligt haft pædagogstuderende og håber også snart at få ergoterapeutstuderende i praktik ligesom på andre steder på Bocentret. Vores nye kliniske underviser bliver færdiguddannet i juni måned så vi regner med at få studerende til efteråret. Vi har også erfaring med oplæring af nyuddannede og har en forståelse for hvordan teori kan overføres til praksis.

Vingen er et sted hvor forandringer er en del af hverdagen, hvor vi arbejder derfor dynamisk med dette og tilpasser vores faglighed, opgaveløsning og kompetencer efter den udvikling borgerne på Vingen har. Både når det handler om at erhverve nye færdigheder, vedligeholde færdigheder eller have en god og værdig ”tredje alder”.

Vi går ind for forskellighed og vil gerne favne de forskellige fagligheder og personligheder, vi møder og arbejder sammen med, og vores 6 ergoterapeuter vil gerne have flere kolleger, der som dem er ergoterapeuter. Her kan du se en film om ergoterapi på Bocentret.

Hvor og hvornår?


Vingen ligger grønt i udkanten af Store Dyrehave i Hillerød. Det er gode transportmuligheder, da vi både er tæt på motorvej og offentlig transport.

Vi arbejder i tidsrummet 6.30-23.00 i vagter af 8 til 10 timers varighed og arbejder hver anden weekend. Dette svarer til ca. 17 arbejdsdage på 4 uger.

Er det dig?


Kan du møde borgerne med anerkendelse, er observerende, analytisk og er nysgerrig på borgerne, deres udviklingsmuligheder og livshistorie, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside, og se filmen om Vingen her eller ring til afdelingsleder Gitte Wikke på telefon[xxxxx]og få en snak.

Frist


4. april 2024.
Samtalerne vil forgå om eftermiddagen eller tidlig aften, da borgene fra Vingen deltager i ansættelsesproceduren.
Samtalerne vil foregå fortløbende.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. [xxxxx] er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Nordsjælland
  • Torsdag den 04. april 2024

Lignende jobs

  • Ergoterapeut i Kongens Lyngby

    Tre ergoterapeuter søges til Trænings-og rehabiliteringscentret (TRC) med kompetencer og interesse for geriatrisk og neurologisk døgnrehabilitering.Har du stærke relationelle kompetencer og bræ..
    • Ergoterapeut
    • Kongens Lyngby
    Få mere info
  • Ergoterapeut i Fredensborg

    Følstruphusene Hus 1-2, danner rammen om 20 borgeres liv i alderen 28 år til 89 år. Borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stu..
    • Ergoterapeut
    • Fredensborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 3
22. april 2024 2
21. april 2024 3
20. april 2024 4
19. april 2024 4
18. april 2024 7
17. april 2024 8
16. april 2024 8
15. april 2024 8
14. april 2024 7
13. april 2024 7
12. april 2024 7
11. april 2024 8
10. april 2024 6
9. april 2024 6
8. april 2024 6
7. april 2024 5
6. april 2024 6
5. april 2024 7
4. april 2024 10
3. april 2024 10
2. april 2024 10
1. april 2024 10
31. marts 2024 10
30. marts 2024 11
29. marts 2024 13
28. marts 2024 12
27. marts 2024 12