Data-/forretningsspecialist til analyser af forretningsbehov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du udvikle løsninger til gavn for samfundet?
I ATP's Data & Analytics er vi er på udkig efter en forretnings-/dataspecialist, der vil analysere forretningens behov og kravspecificere IT-løsninger.

Du ansættes i Data Governance inden for et område, hvor vi udvikler løsninger for ATP’s Udbetaling Danmark.

I Data Governance sætter vi dagsordenen for arbejdet med data og kvalitet i ATP. Vi omsætter tværgående forretningsviden og data til løsninger og processer, der understøtter en enkel og effektiv administration, der gør det nemt at være borger og virksomhed i Danmark. Det er det, vi er gode til. Og det er dét, som du skal hjælpe os med, når vi har hjulpet dig godt ombord.

I jobbet er det centralt, at du har lyst til at:

  • forstå processer og omsætte lovgivning til forretningsregler
  • udarbejde konsekvensanalyser og kommunikere ændringer og driftsfejl
  • optimere udnyttelse af den forretningsmæssige brug af data på tværs af organisationen
  • forstå og anvende komplekse datamodeller.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, og vi sørger selvfølgelig for en god og grundig oplæring.

Kan du se tingene i en større sammenhæng?
Det er ikke dig, der programmerer. Det er der andre, der hjælper med. Det er dig, der ser tingene i et større perspektiv og:

  • har en eller anden form for datauddannelse og tjek på SQL, R eller Python
  • har kendskab til datamodeller, regelmodellering og/eller kravspecifikationer
  • har lyst til at arbejde i et udviklingsmiljø, hvor tingene går stærkt
  • vil varetage en funktion, hvor du samarbejder med kolleger fra mange forskellige områder i organisationen.

Kort fortalt kan der være flere indgange til jobbet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, god til at samarbejde og kan lide at arbejde med detaljen.

Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
Som en del af Data Governance indgår du i Data & Analytics, der er en del af ATP’s kompetencecenter for IT, data og digitalisering.

Samlet set er vi mere end 500 IT-, digitaliserings- og dataspecialister. 500 specialister, der bidrager til den digitale udvikling i det danske velfærdssamfund ved at bygge fremtidens teknologiske fundament for dataindsigt.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling, hvor vi er ca. 40 kolleger, der skærper datakvaliteten og fx også er ansvarlige for kontroller og afstemninger af pengestrømmene i ATP – så vi til enhver tid kan forklare, hvor i systemet pengene er.

Vi er samlet hver fredag, men til daglig arbejder 2/3 af os på en ordning ude i forretningen i tæt samarbejde med kolleger fra bl.a. IT og Kundeservice. Det kommer du også til.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV og evt. en kort beskrivelse af, hvordan du ønsker at udvikle dig fagligt.
Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bettina Bruun på tlf. nr. 2499 8489.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

#LI-hybrid


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 11.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
28. april 2024 350
27. april 2024 350
26. april 2024 348
25. april 2024 339
24. april 2024 354
23. april 2024 347
22. april 2024 355
21. april 2024 358
20. april 2024 364
19. april 2024 367
18. april 2024 363
17. april 2024 361
16. april 2024 352
15. april 2024 366
14. april 2024 377
13. april 2024 378
12. april 2024 379
11. april 2024 373
10. april 2024 371
9. april 2024 368
8. april 2024 366
7. april 2024 378
6. april 2024 381
5. april 2024 371
4. april 2024 369
3. april 2024 364
2. april 2024 351
1. april 2024 379
31. marts 2024 394
30. marts 2024 399
29. marts 2024 399