Generalist til rollen som forretningsanalytiker, der brænder for at gøre en forskel for uddannelsessektoren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Drømmer du om et arbejde, hvor du er med til at gøre en stor forskel for hundredtusindvis af børn, unge og voksne? Er du erfaren eller nyuddannet med ambitioner? Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og være en del af et arbejdsmiljø, som vi er meget stolte af. 

Styrelsen for It og Læring (STIL) søger lige nu generalister, der vil fungere som forretningsanalytikere i to af vores kontorer i Aarhus. Du skal som os brænde for at arbejde med de data og it-systemer, der sikrer de unges vej gennem uddannelsessystemet. Vi mangler efter sommerferien kolleger både på optagelsesområdet og på vores eksisterende og kommende systemer til at håndtere vores grunddata.

Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi arbejder med kritiske it-systemer, som er afgørende for, at hverdagen på de danske uddannelsesinstitutioner fungerer optimalt og systemerne anvendes dagligt af tusindvis af børn, unge og voksne.

Vi har et godt og inkluderende arbejdsmiljø, der giver plads til, at du har stor indflydelse på dit arbejde og vores løsninger, og hvor du hele tiden udvikler dig og har en god work-life balance. Vi prioriterer det interne samarbejde højt, så vi udvikler os sammen og sikrer de bedste løsninger både på kort og lang sigt.

Om stillingen

I kontor for dataudveksling og Optagelse og i kontor for Studieadministration, Eksamensbeviser og Lærepladsen søger vi forretningsanalytikere til flere af vores teams. I kontoret for Dataudveksling og Optagelse har vi ansvaret for Optagelse.dk, som mange unge bruger årligt til at søge ind på deres drømmeuddannelser, og hvor vi på ungdomsområdet fordeler ansøgerne på landets gymnasier. I kontoret for Studieadministration, Eksamensbeviser og Lærepladsen.dk har vi bl.a. ansvaret for flere af STILsgrunddataområder, hvor vi sikrer, at vi har komplette, korrekte og aktuelle data, der indgår i mange af STILs processer f.eks. elevoplysninger og beviser i optagelsesprocessen og uddannelsesdata til tilskudsadministration.

I STIL bliver du en del af en politisk drevet organisation, og du indgår i et agilt team, der udvikler vigtige samfundsmæssige it-løsninger lige fra den første idé til ibrugtagning og efterfølgende vedligehold og drift. Du står for dialogen med forretningsansvarlige, brugere og interessenter, så vi udvikler løsninger, der opfylder deres behov, og du kan formidle og sparre omkring disse behov med dit eget team.

Et agilt team består af 6-10 medarbejdere, der ud over forretningsanalytikere typisk består af en Product Owner, en Scrum Master, udviklere og testere.

Fordi vi er en politisk drevet organisation skal du være omstillingsparat og forvente, at mange har holdninger til dit arbejde. Det synes vi selv, er virkeligt spændende.

Dine kompetencer 

Vi søger dig, der:

  • er god til at strukturere og sikre, at vi kommer godt i mål med vores opgaver
  • er god til at samarbejde og koordinere, så du kan sikre, at alles bidrag bliver samlet og formidlet
  • kan identificere, beskrive og løse opgaver ift. forretningens og brugernes behov
  • er god til interessenthåndtering
  • har en naturlig interesse for, hvordan it og mennesker spiller sammen
  • har en can-do tilgang til nye problemstillinger og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne til at søge stillingen. Du har formentligt en akademisk uddannelse, måske inden for it, men det kan også være, at du har en anden uddannelsesmæssig baggrund.

Vi tilbyder

STIL er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi har et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Vi har fokus på work-life balance og har fleksible arbejdstider. Hos os er det muligt at arbejde hjemmefra, når arbejdet tillader det.

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig personligt og fagligt. Derfor er der gode muligheder for udfordrende opgaver, uddannelser og kurser, der er karrierefremmende.

Som ansat i staten får du en 6. ferieuge, ligesom du bliver en del af den offentlige pensionsordning.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne så er du velkommen til at kontakt kontorchef Signe Rønn Sørensen på telefon 25 28 48 00. Skriv gerne en SMS, og du vil blive ringet op hurtigst muligt.

Du kan læse mere om STIL og vores arbejde på www.stil.dk. Her kan du også læse mere om vores rekrutteringsproces og ”Styrelsen som arbejdsplads” og ”Mød en medarbejder”.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Dit arbejdssted vil være Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale. 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest søndag d.06.08.23.

Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i uge 32 og 33. Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at forberede en case, der vil indgå som del af den samlede vurdering.

Vi ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Om Styrelsen for It og Læring

STIL er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Ved at styrke brugen af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data.

Vi beskæftiger ca. 370 medarbejdere i København og Aarhus. 

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på stil.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Søndag den 06. august 2023

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
28. april 2024 350
27. april 2024 350
26. april 2024 348
25. april 2024 339
24. april 2024 354
23. april 2024 347
22. april 2024 355
21. april 2024 358
20. april 2024 364
19. april 2024 367
18. april 2024 363
17. april 2024 361
16. april 2024 352
15. april 2024 366
14. april 2024 377
13. april 2024 378
12. april 2024 379
11. april 2024 373
10. april 2024 371
9. april 2024 368
8. april 2024 366
7. april 2024 378
6. april 2024 381
5. april 2024 371
4. april 2024 369
3. april 2024 364
2. april 2024 351
1. april 2024 379
31. marts 2024 394
30. marts 2024 399
29. marts 2024 399