Adjunkt eller lektor med psykologfaglig baggrund til fysioterapeutuddannelsen på Campus Sigurdsgade

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

På fysioterapeutuddannelsen ved [xxxxx] (KP) søger vi en ny kollega til vores underviserteam. Vores ambition er at uddanne fysioterapeuter, som med ansvarlighed og stærk faglighed kan træde ud og repræsentere professionen i et omskifteligt samfund.

Om jobbet
Stillingen giver en unik mulighed for at dykke ned i og formidle viden inden for det psykologiske område, hvor det skal kobles til fysioterapeutisk praksis. Undervisningen indebærer at gøre komplekse emner forståelige og relevante for de studerende. Det er et meningsfuldt arbejde, hvor du får direkte indflydelse på den næste generation af fysioterapeuter – og kan præge undervisningens faglige indhold og relevans for klinisk praksis.

Arbejdet med unge mennesker er inspirerende, og der ligger en stor tilfredsstillelse i at se de studerende udvikle sig fagligt og få aha-oplevelser undervejs. Arbejdsmiljøet er tværfagligt, stimulerende og præget af samarbejde fremfor hierarki. Der er gode muligheder for videreuddannelse inden for pædagogik og didaktik, samtidig med at der er mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte undervisning, bachelorvejledning, give faglig støtte til studerende med særlige pædagogiske behov, afholdelse af eksamen samt deltage i fagligt relevante udviklingsopgaver. Derudover får du mulighed for at deltage i mono- og tværfaglige samarbejder på tværs af egen og andre uddannelser på KP.

Vores institut har en fagligt stærk etableret forskningsenhed, og du vil i dit adjunktforløb få mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsopgaver. Du vil blive taget godt imod og introduceret og sat ind i dine arbejdsopgaver af det team, du bliver tilknyttet. Du skal forvente at blive tilknyttet flere teams på uddannelsen, idet det psykologiske fagområde går på tværs af flere semestre.

Om dig
Vi søger en kandidat med en psykologfaglig baggrund. Du kan både selvstændigt og i tæt samarbejde med gode kollegaer arbejde systematisk med tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning som tilgodeser KP’s strategi. Der er krav om, at du kan integrere faglige teorier og evidens og ’best practice’ og her både inddrage didaktiske og pædagogiske overvejelser.

Vi forventer, at du er en engageret og motiveret underviser, der som formidler inddrager de studerende i et inspirerende læringsmiljø, hvor læring og tilegnelse af psykologfaglige færdigheder i relation til den fysioterapeutiske faglighed er omdrejningspunktet. Det vægtes højt, at du er samarbejds- og udviklingsorienteret med vores studerende for øje, samt at du er interesseret i både at udfordre, udvikle og omsætte den psykologiske faglighed ind i fysioterapeutfaget.

Du er uddannet cand.psyk. (evt. cand.mag. i psykologi) samt har:

  • Erfaring med den psykologiske praksis, som du har stor lyst til at omsætte på uddannelsen
  • Undervisningserfaring eller interesse for undervisning samt gode faciliteringsevner
  • Stærke kompetencer inden for formidling, vejledning, videnskabelig skriftlighed
  • Viden om og interesse for uddannelsens studerende og deres livsverden og lyst til at arbejde med studerende med særlige behov for pædagogisk støtte (SPS)
  • Interesse i og gerne erfaringer med didaktik og voksenlæring

Om os
Vi er et team af gode kollegaer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som arbejder sammen i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Undervisningen kombinerer både teoretiske og praksisnære elementer med fokus på at formidle klinisk relevante emner og problemstillinger. Vi er som uddannelse af anno 2026 i konstant proces med at udvikle og forbedre uddannelsen, så den følger med tiden og kan leve op til kravene fra det omgivende samfund. Dette kan du blive en del af som kommende kollega hos os.

Din arbejdsplads
Fysioterapeutuddannelsen hører til Fakultet for Sundhedsuddannelser og Teknologi under Institut for Terapeut og Jordemoderuddannelser på KP. Uddannelsen udbydes på to forskellige campusser – et i Hillerød og et i København. Den opslåede stilling bliver med base på Campus Sigurdsgade, Nørrebro.

Fysioterapeutuddannelsen er en spændende arbejdsplads i rivende udvikling fyldt med dygtige og engagerede studerende og medarbejdere. Vi søger at skabe mulighed for et fleksibelt arbejdsliv med selvstændighed i opgaveløsningen. Vi ser hinanden i øjnene, siger tingene som de er og løser gerne opgaverne i fællesskab. Vi tror på, at kollektivet er stærkest, når vi taler sammen og byder ind med hver vores kompetencer.

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af en velfungerende uddannelse med et aktivt underviserteam på 36 engagerede kollegaer
  • Gode udviklingsmuligheder og en varieret hverdag
  • Nysgerrige og videbegærlige studerende
  • Mange stærke samarbejdspartnere både fysioterapeutisk og tværfagligt
  • Stor mulighed for udvikling af samarbejdet på tværs af KP' institutter
  • Pædagogisk videreuddannelse – udvikle dine kompetencer inden for undervisning og didaktik i et veltilrettelagt lektorkvalificeringsforløb. (læs om lektorkvalificering på KP og på UFM)

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. juni 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.

Vil du vide mere?
[xxxxx] uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om [xxxxx] og vores strategi på [xxxxx] om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Laura Staun Valentiner på tlf.: +[xxxxx].

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 15-04-2026.

Vi forventer at afholde samtaler d. 24. april.

[xxxxx] skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

[xxxxx] er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

[xxxxx] uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Forsker
  • København N
  • Onsdag den 15. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Dato Alle jobs som forskere
12. maj 2026 22
11. maj 2026 20
10. maj 2026 21
9. maj 2026 28
8. maj 2026 28
7. maj 2026 28
6. maj 2026 30
5. maj 2026 28
4. maj 2026 24
3. maj 2026 23
2. maj 2026 23
1. maj 2026 23
29. april 2026 24
28. april 2026 23
27. april 2026 22
26. april 2026 25
25. april 2026 25
24. april 2026 25
23. april 2026 24
22. april 2026 22
21. april 2026 19
20. april 2026 17
19. april 2026 17
18. april 2026 17
17. april 2026 17
16. april 2026 18
15. april 2026 22
14. april 2026 22
13. april 2026 23
12. april 2026 24