Adjunkt/lektor til Diplomuddannelsen Erhvervspædagogik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

På Professionshøjskolen Absalon arbejder vi målrettet for at bidrage aktivt til regionens vækst og velfærd gennem udbud af gode og relevante uddannelses- og udviklingsmuligheder. Vi uddanner blandt andet lærere til erhvervsuddannelserne og bidrager til, at Danmark fortsat har en faglig kompetent og velkvalificeret arbejdsstyrke, når vi kigger ud i fremtiden.

Vi er eksperimenterende og arbejder på at udvikle uddannelsesformater, hvor undervisning transformeres af digitale teknologier, online undervisning, didaktiske designs, undervisningsmetoder kombineret med at træne, øve og afprøve i praksis.

Læs mere om Absalons strategi her:
[xxxxx]

Din Profil
Vi har brug for dig, som brænder for det erhvervspædagogiske- og ungdomsuddannelsesområde. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra dette felt og har interesse formidling, forskning og udvikling. Derudover forventer vi os, at du:

Du er en god formidler. Du kan bruge dig selv, din viden og erfaring til at facilitere læreprocesser på forskellige måder, og har en refleksiv tilgang til din faglige praksis som underviser. Har interesse for at arbejde sammen med de studerende om indhold og processer

Du har vejledningsfaglig baggrund og indsigt. Du har et indgående kendskab til både videns- og praksisfeltet samt forskning og udvikling inden for området.

Du er imødekommende og åben. Du kan tilgå vores studerende og kursister respektfuldt og fordomsfrit samt forstår den proces, det er at gå fra at være faglært til faglærer og tilegne sig en ny fagidentitet.

Du har blik for nye tendenser i feltet. Du er opsøgende i forhold til at tilegne dig ny aktuel viden på området, og inddrage det i fagligt samarbejde samt i undervisningen. med dine kolleger.

Derudover forventer vi, at du har:
  • En relevant kandidat- eller masteruddannelse eller lignende.


Dine arbejdsopgaver
Som underviser hos os, vil du få en række forskellige opgaver, der aftales i forhold til dine kompetencer. Følgende er eksempler på opgaver:

Undervise og vejlede. Som underviser får du ansvaret for at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og vejlede de studerende. Du kommer blandt andet til at undervise i læringsteori, didaktik, videnskabsteori, digitale teknologier samt relevante samfundsteoretiske, psykologiske og sociologiske forklaringsmodeller/ forståelsesrammer, som belyser feltet.

Projekt- og udviklingsopgaver. Du får også mulighed for at deltage i projekt- og udviklingsopgaver og netværk, såvel internt i centeret, som på tværs af sektoren eksternt med forskellige samarbejdspartnere.

Dine kolleger
Center for Skole og Læring er et af syv faglige centre. Du bliver en del af en kollegial Efter- og videreuddannelsesgruppe (EVU) bestående både af undervisere og konsulenter - fælles for alle er, at vi vægter pædagogisk didaktisk udvikling og sparring højt. Ud over uddannelseslederen er vi chefkonsulenter, en specialkonsulent, en faglig DUEK-koordinator og undervisere, som varetager undervisnings- og udviklingsopgaver på mange forskellige måder.

Du bliver også en del af et spændende og udfordrende arbejdsmiljø i en stor dynamisk organisation med mange muligheder og visioner og et stærkt arbejdsfællesskab, samt et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, hvor jobudvikling prioriteres.

Du vil få fast tjenestested på Professionshøjskolen Absalons campus Roskilde.

Da vi har efteruddannelse i hele regionen, vil der forekomme en del kørsel forbundet med jobbet, og det er en fordel, hvis du kan bruge egen bil.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, som er enten overenskomst for akademikere i staten eller organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
  • Stillingen er på 22 timer, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. januar 2026
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Trine Skov Jensen på mail [xxxxx] eller tlf. [xxxxx]
  • Ansøgning CV og eksamensbeviser sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side, senest den 24. november 2025. [xxxxx]
  • Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den. 26 november 2025 i Roskilde.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. [xxxxx]

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. [xxxxx]

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 10.11.2025
  • Forsker
  • Roskilde
  • Mandag den 24. november 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Dato Alle jobs som forskere
26. november 2025 35
25. november 2025 31
24. november 2025 30
23. november 2025 30
22. november 2025 29
21. november 2025 28
20. november 2025 27
19. november 2025 27
18. november 2025 27
17. november 2025 27
16. november 2025 26
15. november 2025 26
14. november 2025 26
13. november 2025 24
12. november 2025 22
11. november 2025 22
10. november 2025 20
9. november 2025 20
8. november 2025 20
7. november 2025 20
6. november 2025 21
5. november 2025 20
4. november 2025 19
3. november 2025 17
2. november 2025 16
1. november 2025 19
31. oktober 2025 11
30. oktober 2025 59
29. oktober 2025 54
28. oktober 2025 54
27. oktober 2025 52