Fysioterapeut til Tværfagligt Smertecenter, Sjællands Universitetshospital, Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Er du fysioterapeut med ønske om at være del af et tværfagligt team omkring behandling af mennesker med kroniske smerter? Vil du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patientbehandling og samtidigt arbejde med en stor grad af selvstændighed? Så kan vi tilbyde dig en stilling i Smertecentret i Sjællands Universitetshospital, hvor du vil være medansvarlig for fagligt udfordrende og lærende patientforløb.

Vi er et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver samt sekretærer. Du vil være den ene af Smertecenterets to faste fysioterapeuter. Vi vægter fagligheden højt og lægger vægt på samarbejde og fællesskab og understøtter dette med daglig konference, teammøder og gensidig undervisning.

I Tværfagligt Smertecenter behandler vi voksne med komplekse, kroniske non-maligne smerter, med afsæt i en bio-psyko-social tilgang.

Mangfoldigheden i målgruppen er bred. En del af vores patienter er socialt udfordret, ligesom flere kan have en psykiatrisk diagnose.

Vi er åbne overfor, at forskellige profiler kan tilbyde noget til vores team og glæder os til at læse din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i følgende:

  • Har relevant fysioterapeutisk erfaring med behandling af kroniske smertetilstande eller andre kroniske tilstande.
  • Arbejder selvstændigt og professionelt og tager medansvar for udvikling af egen faglighed, samt for opgaveløsningen mono- såvel som tværfagligt.
  • Kan tilrettelægge og gennemføre individuelle fysioterapeutkonsultationer og forløb, i tæt samarbejde med øvrige fagpersoner.
  • Er god til at formidle og kommunikere, også når samtalerne bliver udfordrende/svære
  • Har erfaring med undervisning af patienter og pårørende, gerne i forhold til smertehåndtering, ressourceforvaltning m.v.
  • Formår at agere fagligt professionelt i en kompleks politisk styret organisation, med gensidig respekt for patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indimellem kan acceptere det svært acceptable - at medvirke til at afslutte en patient der fortsat kan være meget udfordret.

Som ansat i smertecentret tilbydes du bl.a. følgende:

  • Mulighed for at arbejde med en bred palette af fysioterapi, kommunikation og pædagogik.
  • Mulighed for at udfolde kreativitet i opgaveløsningen, i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for at bidrage til metodeudvikling.
  • At være part i vores fortsatte bestræbelser på at yde en høj faglig indsats for at bedre livskvalitet og funktion for mennesker med kroniske smerter.
  • Introduktion med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du kan gå ind og løfte opgaverne. Ansøgning bedes vedhæftet samt bilag i form af CV, uddannelsesbevis og kopi af relevant dokumentation.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: [xxxxx] Anæstesiologisk afdeling ledes af en Cheflæge og Chefsygeplejerske.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 02.04.2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Smertecentret på tlf. [xxxxx]ved oversygeplejerske Nina Bache, mail: [xxxxx]

Eller fysioterapeut Linda Nielsen: [xxxxx][email protected]

[xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Køge
  • Tirsdag den 02. april 2024

Lignende jobs

  • Fysioterapeut (elev) i Kalundborg

    Om jobbet Vi er et center i udvikling og vi ønsker derfor at udvide vores team med endnu en fysioterapeut. Fælles for alle ansatte er, at vi interesserer os for børn og elever med særlige behov, .
    • Fysioterapeut
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Fysioterapeut i Slagelse

    ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i retspsyk..
    • Fysioterapeut
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
3. april 2024 1
2. april 2024 2
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 2
29. marts 2024 2
28. marts 2024 2
27. marts 2024 2