HR Consultant med potentiale til mere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sunds

KYOCERA UNIMERCO producerer og sælger skærende værktøjer, måleværktøjer og værktøjer til bl.a. metal-, træ og vindindustrien. Kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Der er ca. 750 medarbejdere i Europa og USA, som arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for den fortsatte fremgang og trivsel. Vil du være med?

Er du allerede godt i gang med din karriere indenfor HR? Og har du lysten og potentialet til at udvikle dig yderligere – måske endda med ambitionerne om at blive HR Manager indenfor et par år? Så er det måske dig, vi søger... Du bliver en del af Kyocera Unimerco Tooling, som beskæftiger ca. 750 medarbejdere og består af 17 salgs- og produktionsselskaber placeret i Danmark og udlandet. I det danske selskab i Sunds ved Herning arbejder ca. 310 medarbejdere. Det er koncernens største produktionsenhed og samtidig hovedkontoret.

Her får du din daglige arbejdsgang sammen med resten af teamet, Group People & Culture, som udover dig består af din nærmeste leder og yderligere en kollega. Group People & Culture har også tre kolleger, der arbejder som HR-ansvarlige ud fra nogle af de større selskaber i udlandet, dvs. Tyskland, England og USA.

Group People & Culture er en mindre afdeling - men med en bred involvering og ansvaret for at udvikle, optimere og understøtte koncernen indenfor alle HR relaterede aktiviteter. Samtidig er teamet i gang med en spændende transformation i den samlede forretning, hvor nye strategiske tiltag implementeres – bl.a. ændres strukturen fra at arbejde selskabs- og landeopdelte til at arbejde regionaliseret på tværs af landegrænser, hvilket også medfører ændrede måder at strukturere og arbejde på i Group People & Culture. Du kan derfor forvente – ikke blot en alsidig rolle indenfor dit eget område – men også mange spændende strategiske og organisatoriske tiltag, som du og resten af teamet helt naturligt bliver involveret i.

Dine arbejdsopgaver
Du arbejder med hele HR-paletten i den danske produktionsenhed. Her supporterer og løser du bl.a. ansættelseskontrakter, nye politikker, interne kommunikationsopgaver samt yder rådgivning og sparring indenfor bl.a. ansættelsesret, ledelse, rekruttering, medarbejderudvikling mv. Du trives derfor i rollen som generalist - og hvor du hurtigt og kompetent kan tilpasse din prioritering og løsning af opgaver til forretningens behov.

Du varetager rekrutteringsprocesser fra start til slut, dvs. fra afklaring af jobprofil i tæt samarbejde med ansættende leder til udarbejdelse af jobannoncer og til afholdelse af jobsamtaler. Du har derfor allerede erfaring med rekruttering og har bevist, at du er en dygtig skriftlig kommunikatør samt en god menneskekender.

Der er masser af udviklingspotentiale, bl.a. indenfor employer branding. Så har du interessen, har du mulighed for at udvikle employer branding-relaterede aktiviteter endnu mere, bl.a. på LinkedIn, på hjemmeside, ved deltagelse i uddannelsesmesser mv.

Uanset din erfaring indtil nu, er du garanteret faglig kvalificeret sparring tilpasset dig, som gør, du kommer godt ind i rollen og hele tiden kan få bygget ovenpå.

Hvem er du?
Du har fuldført en videregående uddannelse på kandidatniveau – f.eks. indenfor jura, HR, kommunikation eller tilsvarende.

Du har allerede et par års relevant HR-erfaring – måske er du i dag specialiseret indenfor et specifikt HR-område og vil gerne arbejde bredere – måske har du allerede et bredere ansvar for en mindre enhed, og er nu klar til næste skridt i din karriere.

Du tager ansvar og yder helt naturligt en ekstra arbejdsindsats og bruger den nødvendige tid for at nå i mål med dine arbejdsopgaver. Du er udadvendt og omgængelig – og er typen, dine kolleger sætter pris på at arbejde sammen med.

Da engelsk er koncernsprog, er det vigtigt, du taler og skriver godt på engelsk – behersker du også andre sprog, er det blot en fordel.

Dine udviklingsmuligheder
Uanset din baggrund indtil nu, så søges en ny kollega, som har lysten og potentialet til at kunne udvikle sig ind i rollen som HR Manager for den danske produktionsenhed indenfor 1-2 år. Men din udvikling behøver ikke stoppe her – for hvis du viser, du både kan og vil, så er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig yderligere i jobbet – f.eks. ved at få ansvar for flere selskaber, få tilført nye spændende opgaver, som går på tværs af koncernen osv.

Bliv en del af et godt hold
Hos Kyocera Unimerco er de ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund de er en del af og det gode arbejdsliv. De tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Der serveres sunde måltider i medarbejderrestauranten, der er overskudsdeling, fitnessrum, personlig instruktør som underviser i cardio- og styrketræning, fysioterapeut m.v. – men der er også en bevidsthed om, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af de mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. padeltennis, cykling, yoga, jagt, golf, gaming og meget mere.

Om Kyocera Unimerco
Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har virksomheden været en del af det globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 81.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

Hos Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger de nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte [xxxxx], som varetager denne stillingssag for Kyocera Unimerco på tlf. [xxxxx].

Send din ansøgning samt CV til [xxxxx] allerede i dag via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Der er ingen ansøgningsfrist. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sunds.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Sunds
  • Tirsdag den 02. april 2024

Lignende jobs

  • Hr-medarbejder i Hele Danmark

    Drømmer du om at arbejde med rekruttering? At rådgive virksomheder og udvikle deres organisation til vækst og udvikling? At matche kandidater og virksomheder til gode resultater og trivsel? At..
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Hr-medarbejder i Brande

    It takes the brightest minds to be a technology leader. It takes imagination to create green energy for the generations to come. At [xxxxx] we make real what matters, join our global team..
    • HR-medarbejder
    • Brande
    Få mere info
  • Hr-medarbejder i Vildbjerg

    HR- og Løn-koordinatorDrive – Selvstændig – Serviceminded Vi leder efter dig, der både trives hjemmevant i de administrative processer omkring HR, og som kan arbejde udadvendt, proaktivt og p..
    • HR-medarbejder
    • Vildbjerg
    Få mere info
  • Hr-medarbejder (praktik) i Hele Danmark

    HR-medarbejder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Sunds

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Sunds over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1