Konsulent til køb, salg og ejendomsudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Sydjylland

Haderslev Kommune har markant fokus på vækst – særligt bosætning, arbejdspladser og klima. Hvis du vil være med til at sætte dit tydelige aftryk på vores videre udvikling via en stilling som konsulent inden for køb, salg og ejendomsudvikling, så læs med her.

Vi tilbyder:
En stilling i en ambitiøs organisation, hvor køb, salg og udvikling af ejendomme bliver væsentlige elementer for at skabe vækst. Vi står bl.a. over for spændende opgaver, hvor både bygninger og arealer skal omdannes og sælges, ligesom du skal bidrage til realiseringen af vores ny erhvervs- og bosætningspolitisk via fx nye kommunale udstykninger.

En hverdag med en bred kontaktflade og politisk bevågenhed. Du skal forvente dynamiske dage, hvor du kommer i kontakt med borgere, virksomheder, kollegaer, det politiske niveau og de ejendomsmæglere, som varetager salget af vores parcelhusgrunde.

En attraktiv arbejdsplads med mange kompetente kolleger, som vil hinanden. Vi ved, at vi kun via samarbejde og konstant fokus på muligheder skaber de bedste resultater, for dem vi er her for - vores borgere og virksomheder. Derudover er der også rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer – lige fra floorball i Rådhushallen om tirsdagen til den månedlige fredagsbar.

Opgaverne og din hverdag
Hos os rummer funktionen køb, salg og ejendomsudvikling bl.a. køb og salg af bygninger, byggemodning af erhvervs- og boligarealer, udvikling og omdannelse af allerede bebyggede arealer (fx vores tidligere rådhus), salg af byggegrunde, udarbejdelse og håndtering af erhvervslejekontrakter samt mindre arealoverførsler.

Du vil sammen med en kollega – der har en ingeniørmæssig baggrund - være ansvarlig for området. Dine opgaver spænder vidt, så du skal kunne finde motivation i både ”udvikler”- og ”afslutter rollen”. Du og din kollega vil referere direkte til chefen for Plan og Byg.

Du vil komme til at indgå i investordialog om ejendoms- og arealudvikling, hvor du bl.a. skal byde ind med dine gode juridiske og menneskelige kompetencer. Vores borgere, virksomheder og investorer skal opleve os som imødekommende og ”til at snakke med”, og aftaler – hvad end det er købs- eller lejeaftaler – håndteres kompetent og professionelt.

Samtidigt er du en naturlig samarbejdspartner for Haderslev Erhvervsråd og dine kollegaer på Rådhuset i forhold til kommunens fysiske og strategiske udvikling. Snitfladerne i alle led fra indledende investordialog til tidspunktet hvor ”spaden sættes i jorden” er vigtige, så der skabes et godt og smidigt sagsforløb.

Politisk betjening er et naturligt element i din hverdag - der skal bl.a. løbende udarbejdes sagsfremstillinger til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

Den rette kandidat
For at lykkes i denne stilling er det en fordel at have arbejdet i offentlig organisation og have kendskab til plan- og miljøområdet. Derudover står der på vores ønskeliste, at du:

  • har stærke kommunikative evner og formulerer dig skarpt både mundtligt og skriftligt
  • er god i en salgs- og forhandlingssituation
  • har juridiske kompetencer og erfaringer med udbud samt udarbejdelse af leje- og købskontrakter
  • er selvkørende og arbejder struktureret, har sans for detaljen og blik for sammenhænge
  • har økonomisk forståelse og kendskab til økonomistyring
  • positivt og professionelt kan opsøge og opbygge relationer
  • nysgerrigt og initiativrigt søger den gode løsning i samarbejde med investorer, kunder og kollegaer.

Vi ønsker os meget, og ser gerne du har erfaring fra lignende stilling, men fortvivl ikke – vi lægger også rigtig stor vægt på engagement og en vindende personlighed.

Om os
Vi arbejder målrettet for at skabe muligheder, så mennesker kan leve et godt liv og virksomheder kan skabe en god forretning under respekt for fællesskabet. Dette arbejde vil du blive en naturlig del af.

Stillingen som konsulent til køb, salg og ejendomsudvikling er forankret i chefområdet ”Plan og Byg”, der består af tre afdelinger. Opgaverne i Plan og Byg spænder vidt, fx planlægning, myndighedsbehandling og stabsopgaver. Vi er i alt 44 medarbejdere, og hos os vil du møde kompetente og hjælpsomme kolleger, hvor trivsel, entusiasme og godt kollegaskab er i højsædet.

Plan og Byg er en del af Teknik og Klima forvaltningen, der også rummer chefområderne ”Drift og Anlæg” og ”Klima og Miljø”. Vi er cirka 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder på vores nye rådhus ved havnen og den anden halvdel arbejder i Driftsafdelingen eller på Årø færgen. Vi dyrker fællesskabet, relationerne og samarbejdet, for vi tror på, at det skaber de bedste resultater for vores borgere, virksomheder og lokalsamfund.

Her kan du læse mere om Teknik og Klima.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelsestidspunkt
1. maj 2023, eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, så tøv ikke med at kontakte chef for Plan og Byg Kent Skovfoged Hansen på telefon 23 49 04 66 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via linket, senest 22. marts 2023.

Samtaler forventes afholdt mandag den 27. marts 2023.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Sydjylland

Lignende jobs

  • Konsulent i Kolding

    Konsulent søges til organisation/virksomhed i 6000 Kolding
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Kolding

    Garant er en frivillig kæde af passionerede gulv- og gardinfagfolk. Hver enkelt butik er ejet og drevet af en ejer, der med forankring i det lokale område, helt personligt står inde for både servic..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Esbjerg Ø

    AO er en af Danmarks største håndværkergrossister med ca. 800 medarbejdere og over 4 milliarder kroner i omsætning. Vi har 50 håndværkerbutikker fordelt over hele landet, hvor professionelle håndvæ..
    • Konsulent
    • Esbjerg Ø
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i Kolding

    Schou er Nordens største leverandør indenfor non-food produkter. Sortimentet er meget bredt og spænder over kategorierne Bolig & Isenkram, Havemøbler, Have & Grill, Auto & Cykel samt Værktøj & Mask..
    • Konsulent
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. april 2024 45
25. april 2024 41
24. april 2024 42
23. april 2024 43
22. april 2024 43
21. april 2024 43
20. april 2024 43
19. april 2024 42
18. april 2024 43
17. april 2024 41
16. april 2024 42
15. april 2024 43
14. april 2024 43
13. april 2024 43
12. april 2024 44
11. april 2024 41
10. april 2024 42
9. april 2024 39
8. april 2024 37
7. april 2024 37
6. april 2024 36
5. april 2024 37
4. april 2024 37
3. april 2024 35
2. april 2024 36
1. april 2024 33
31. marts 2024 35
30. marts 2024 35
29. marts 2024 35
28. marts 2024 33
27. marts 2024 35