2 introduktionsstillinger i akutmedicin i Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Vi søger 2 engagerede reservelæger, som brænder for at blive akutmedicinere. Vi tilbyder et meget spændende arbejde i en af Danmarks travleste akutafdelinger, med et stærkt læringsmiljø, hvor der er opbakning fra erfarne kolleger.

Vi uddanner dig bredt indenfor Akutmedicin og har fokus på karrierevejledning, så du bliver velkvalificeret til at søge hoveduddannelsesstilling i akutmedicin. Vi har et højt fagligt niveau og kompetencer, som vi meget gerne vil viderebringe til nye kolleger.

Vi prioriterer ansøgere, som tager ansvar for egen læring og ønsker at engagere sig i afdelingens udvikling, herunder akutmedicinsk forskning.

Vi har i alt 16 introduktionsstillinger i Akutmedicin og 8 KBU-læger samt 8 HU læger i akutmedicin.

Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital er den FAM i Region Hovedstaden som er længst fremme med det akutmedicinske koncept, her kommer alle patienter ind ad samme dør. Introduktionslægen skal igennem hele sit forløb på 12 måneder arbejde i Akutafdelingen, hvor der fokuseres på behandlingen af de akutte tilstande herunder modtagelse og stabilisering af den kritisk syge patient. Der er under ansættelsen mulighed for fokuseret ophold på Neurologisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Skadestue. Du vil således som Introlæge hos os få en bred indføring i de akutmedicinske kompetencer, og få en solid basis for at fortsætte i en hoveduddannelse i akutmedicin.

Vi tilbyder:

Velfungerende uddannelsesmiljø i konstant udvikling med mulighed for at udvikle alle 7 lægeroller, herunder:

  • Uddannelse i brug af ultralyd som bed-side undersøgelse og vi forventer, at du certificeres i abdominal UL, da det kræves for at blive speciallæge i akutmedicin herefter, forventes du certificeret i DVT UL.
  • Scenarietræning i egen afdeling som en del af et solidt uddannelsesprogram i afdelingen.
  • Refleksionsrum for vagthold på tværs af de medicinske specialer.
  • Mulighed for deltagelse i igangværende forskningsprojekter og udvikling af egne forskningsprojekter med fokus på akutmedicinske emner under supervision af vores professor i Akutmedicin.
  • En travl afdeling hvor du præsenteres for en bred vifte af akutte medicinske og kirurgiske tilstande.
  • En dynamisk og velfungerende Akutafdeling, der kontinuerligt udvikler sig i evidensbaseret retning og som konstant har fokus på optimering af patientforløb og arbejdsprocesser. Vi arbejder tæt sammen med det øvrige hospital.
  • Et inspirerende og velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø med alle stillinger besat i plejegruppen.

Vi forventer, at du er:

  • Engageret og interesseret i at forsætte din karriere i akutmedicinsk retning.
  • Er god til at samarbejde og bevarer roen, samt trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor der ofte er meget travlt.
  • Tager ansvar for din egen læring, og tager aktivt del i afdelingens udvikling.
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen.
  • Bidrager positivt til det gode kollegaskab i afdelingen.

FAM
Akutmodtagelsen og de specialespecifikke modtageafsnit udgør tilsammen FAM på Nordsjællands Hospital. FAM i Hillerød er døgndækkende for alle akutte specialer, på nær gynækologi/obstetrik og pædiatri som har deres egne modtagelser. Vi modtager 150-170 patienter i løbet af et døgn og FAM varetager omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb. FAM består af en selvstændig Akutafdeling med egne læger i front og et specialespecifikt modtage/observationsafsnit som drives af specialerne. Det specialespecifikke modtageafsnit/observationsafsnit og Akutafdelingen ligger side om side, og der er et tæt samarbejde imellem Akutafdelingens læger og de øvrige specialer.
Akutafdelingen ledes af cheflæge Jesper Juul Larsen med speciale i akutmedicin og Intern Medicin: Nefrologi og chefsygeplejerske, Thomas Duckert.

Giver ovenstående dig lyst til at arbejde på et hospital, hvor fællesskab, høj faglighed og uddannelse er i fokus – så send os en motiveret ansøgning:

Løn og ansættelse:
Sker efter gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgning:
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 15/10-2025..
Ansættelsessamtaler afholdes 18/9-2025 – med henblik på start 1. december 2025.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Jesper Juul Larsen på tlf. 4829 6301 eller pr mail: jesper.juul.larsen@regionh.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.10.2025
  • Læge
  • Hillerød
  • Onsdag den 15. oktober 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Dato Alle jobs som læger
2. oktober 2025 12
1. oktober 2025 12
30. september 2025 12
29. september 2025 12
28. september 2025 11
27. september 2025 11
26. september 2025 11
25. september 2025 12
24. september 2025 12
23. september 2025 12
22. september 2025 12
21. september 2025 13
20. september 2025 14
19. september 2025 15
18. september 2025 15
17. september 2025 12
16. september 2025 12
15. september 2025 13
14. september 2025 13
13. september 2025 13
12. september 2025 12
11. september 2025 12
10. september 2025 11
9. september 2025 11
8. september 2025 10
7. september 2025 10
6. september 2025 10
5. september 2025 9
4. september 2025 9
3. september 2025 9
2. september 2025 7