SEO Manager søges til Transact Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus

Brænder du for et job med fokus på SEO og performance marketing? Og vil du være en del af et team, hvor fagligheden er høj? Så er du måske Transacts nye SEO Manager.

Stort ansvar og kundekontakt

Behovet for at optimere synligheden og trafikken fra søgemaskiner som Google, ChatGPT, TikTok, YouTube mv., er stadigt stigende, og Search Marketing er en uundværlig del af de største internationale og danske annoncørers marketingaktiviteter. Hos Transact arbejder vi systematisk med optimering af vores annoncørers tilstedeværelse på søgemaskinerne og udnytter alle synergier mellem søgemaskinerne og den øvrige markedsføring.

Du får ansvaret for håndteringen af SEO-projekter for en portefølje af vores annoncører. Du vil blandt andet være ansvarlig for dialog med annoncørerne, generel rådgivning om SEO, styring af SEO-projekterne samt praktisk analyse og anbefalinger til optimering af synlighed og trafik.

Dit hovedfokus bliver:

  • Teknisk optimering
  • Udfærdige og præsentere statusrapporter på SEO-initiativer
  • Stå for udviklings- og analyseprojekter, eksempelvis keywordanalyser og konkurrentanalyser
  • Tekstudarbejdelse og optimering af eksisterende indhold på hjemmesider
  • Optimering af retailers lokale tilstedeværelse online
  • Strategisk rådgivning omkring SEO-indsatser tilpasset de enkelte annoncører
  • Overordnet rådgivning om online markedsføring på tværs af relevante performance discipliner

En alsidig hverdag i et førende SEO-team

Som SEO Manager hos Transact, bliver du en del af en de største SEO-afdelinger i Danmark. Du får et job, hvor ingen arbejdsdage ligner hinanden. Vores dedikerede fokus på at levere det absolut førende produkt i markedet sikrer, at du hele tiden flytter dig selv personligt og fagligt. Således er udviklingen af spidskompetencer inden for SEO en meget vigtig del af hverdagen.

Du bliver en del af et højt fagligt miljø på Nordens stærkeste digitale team. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige og sjove kollegaer om at sikre, at vi fastholder og udvikler vores unikke kompetencer inden for optimering af tilstedeværelsen på søgemaskiner, bl.a. ved at sikre vidensdeling i afdelingen og virksomheden. Samtidigt vil du kunne trække på vores store internationale netværk af SEO-specialister. Vi tilbyder løn, der matcher dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, frokostordning og adskillige sociale aktiviteter.

Den ideelle kandidat

Vi forestiller os, at du har stor lyst på livet og din karriere. Du stiller høje krav til dig selv og dine omgivelser og leverer altid et gennemarbejdet produkt. I øvrigt er du:

  • Kan dokumentere min. 2 års erfaring med større SEO-projekter
  • Er god til at skifte mellem selvstændigt arbejde og være en del af et team
  • Kendskab til Google Analytics er et must
  • Teknisk flair ift. til websites
  • Er engageret og har et højt personligt drive, samtidig med at du er initiativrig og velformuleret
  • Har gode analytiske evner og skriver fejlfrit dansk og engelsk
  • Er struktureret, pligtopfyldende og leverer høj kvalitet hver gang til deadline
  • Er superbruger i Microsoft Word, Excel og PowerPoint samt relevante LLM’er som ChatGPT

Vil du være med?

Vil du være en del af vores team, og kan du matche ovenstående profil, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2026. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt vi har fundet den rette kandidat. Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathilde Høj på tlf. +[xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Marketingmedarbejder
  • Århus
  • Lørdag den 31. januar 2026

Lignende jobs

  • E-commerce praktikant

    Kort pitch: Er du passioneret omkring e-commerce, og søger du en praktikplads, hvor du kan udfordre dig selv og udvikle eftertragtede kompetencer inden for digital design, IT, kommunikation, p..
    • Marketingmedarbejder
    • Åbyhøj
    Få mere info
  • E-mail Marketing praktikant

    Kort pitch: Er du interesseret i at arbejde med e-mailmarketing og at blive en del af et full service digitalt bureau, hvor du kan udvikle dine kompetencer og skabe konkrete resultater? Hos [xxxxx]
    • Marketingmedarbejder
    • Åbyhøj
    Få mere info
  • SEO/Content praktikant

    Kort pitch: Er du interesseret i at skrive engagerende tekster, der fanger læserens opmærksomhed? Kan du kommunikere skarpt og korrekt, og kan du formidle komplekse budskaber på en letforståel..
    • Marketingmedarbejder
    • Åbyhøj
    Få mere info
  • Marketing Intern – Skab leadgenererende kampagner ...

    Hos [xxxxx] arbejder vi med udvikling af energianlæg inden for sol, vind, batterer (BESS) og Power-to-X. Vi hjælper vores kunder med komplekse electrical engineering-opgaver i den grønne omstilling. .
    • Marketingmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som marketingmedarbejdere i Århus

Herunder ser du udviklingen i udbudte marketingmedarbejder i Århus over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal marketingmedarbejdere i Århus.

Dato Alle jobs som marketingmedarbejdere
20. februar 2026 62
19. februar 2026 63
18. februar 2026 63
17. februar 2026 60
16. februar 2026 58
15. februar 2026 57
14. februar 2026 56
13. februar 2026 57
12. februar 2026 57
11. februar 2026 56
10. februar 2026 55
9. februar 2026 52
8. februar 2026 53
7. februar 2026 53
6. februar 2026 52
5. februar 2026 50
4. februar 2026 50
3. februar 2026 45
2. februar 2026 41
1. februar 2026 40
31. januar 2026 37
30. januar 2026 38
29. januar 2026 38
28. januar 2026 43
27. januar 2026 42
26. januar 2026 43
25. januar 2026 44
24. januar 2026 43
23. januar 2026 47
22. januar 2026 44
21. januar 2026 42

Kort over Aarhus