Naturmedarbejder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Forestil dig det her: Du er leder for 20 personer, som er nogle af de mest passionerede medarbejdere, du kan forestille dig.

For de fleste af dem er naturen et frirum eller en hobby, men naturen er også deres arbejde.

Dem skal du lede og inspirere. Dem skal du videreudvikle, og dem skal du sparre med.

Sammen skal I beskytte og pleje vores natur. Og sammen skal I sørge for gode rammer, for det vi vil bruge naturen til, og finde nye og spændende måder at åbne naturen for vores borgere, så vi får skabt nye rekreative muligheder og fællesskaber.

Kan du se dig selv i rollen?

Så gør dig selv den tjeneste at læse videre, for vi har mere endnu, vi gerne vil lokke dig med.

Vi tilbyder dig:


  • En unik mulighed for at bruge alle dine leder- og udviklingskompetencer.


Du kommer til at arbejde med alt lige fra sagsbehandling og formidling til borgerne til drift af grønne områder og vandløb.

Medierne har også opdaget vigtigheden af det grønne, så du kommer nok også til at lægge navn til et citat i ny og næ.

Og så vil vi igen rette blikket mod den flok af dedikerede medarbejdere, du vil få ledelsesansvaret for. De brænder for deres job og er utrolig vidende på hver deres områder, samtidig med at de prioriterer et godt socialt fællesskab.

Det er en ret god pakke, hvis vi selv skal sige det.

Vores forventninger til dig


Du vil som leder få en bred vifte af arbejdsopgaver, men her er vores vigtigste forventninger til dig:
  • At du vil være en god leder for de 20 medarbejdere
  • At du sikrer den daglige drift og økonomi
  • At du sætter rammer og retning for afdelingen
  • A du udfordrer og medudvikler dine fagkoordinatorer og medarbejdere
  • At du er en engageret kollega i ledergruppen, der insisterer på tværgående samspil
  • At du skaber tillid omkring dig. Det gælder til lederkollegaer, fagkoordinatorer, medarbejdere, chef, direktør såvel som politikere.

Hvem er vi?


I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger”. Det betyder, at vi hver dag og i alt hvad vi laver, gør os umage med at skabe bedre løsninger i samarbejde med kolleger, borgere og andre interne og eksterne interessenter.

Derudover er vi en forvaltning i forandring: I øjeblikket er vi i gang med at forandre vores arbejdskultur, hvor alle deltager som ”medskabere” i udviklingen. Her vil du selvfølgelig også få en aktiv rolle i afdelingen og ikke mindst på tværs, med at udleve det frisættende og samtidig skabe og videreudvikle levedygtige rammer for vores fælles arbejdsplads.

Klima og bæredygtighed er i høj grad sat på dagsordenen i vores forvaltning. Med baggrund i vores klimaplan er der i Natur og Grønne Områder bl.a. fokus på lavbundsjord og skovrejsning samt klimatilpasning. Når du træder til, er der desuden sat gang i arbejdet med en revideret naturpolitik og vi er allerede i gang med en strategi for arealanvendelse.

Hvem er du?


Ingen kan alt, men du har sikkert:
  • En relevant uddannelse, med bred faglighed og gerne ledererfaring
  • Du behøver ikke være specialist på det faglige felt, men skal evne at sætte dig ind i de mere komplekse sager på området, når der er brug for det
  • Du må gerne have kant, så længe du formår at lytte til andres synspunkter og give plads til selvledelse
  • En personlighed, der gør det let for andre at have en god relation til dig. Gerne krydret med humor og positivitet. For så passer du godt ind
  • En evne til at balancere faglighed med gode helhedsløsninger på tværs af fagligheder og kunne lede det
  • Gode samarbejdsevner og en pragmatisk og faciliterende tilgang med en god situationsfornemmelse.


Vi leder efter en person, der står solidt i sin ledelse og som kan skabe følgeskab hos medarbejderne.

Vil du vide mere?


Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til chef i Teknik og Miljø, Lene Kimø, på [xxxxx] / mobil[xxxxx]. Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2024.

Se mere i den uddybende job- og kompetenceprofil
Du kan finde flere oplysninger Teknik og Miljø på vores hjemmeside

Frist


Der er ansøgningsfrist den 2. april 2024, og vi forventer at afholde første samtalerunde den 9. april 2024 og anden samtalerunde den 16. april.

I [xxxxx] med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I [xxxxx] er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Naturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Naturmedarbejder
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som naturmedarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte naturmedarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal naturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte naturmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som naturmedarbejdere
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1