DK: Gadeidrætskonsulent- og koordinator til den Nationale Platform For Gadeidræt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

GADEIDRÆTSKONSULENT- OG KOORDINATOR TIL DEN NATIONALE PLATFORM FOR GADEIDRÆT


Vi søger en gadeidrætskonsulent- og koordinator på fuldtid, der skal understøtte gadeidrættens fællesskaber vest for Storebælt, og som vil være med til at udvikle et nyt facilitetskoncept, der skal skabe bedre muligheder for gadeidræt og fællesskaber i Danmark.

GAME er en gadeidræts-NGO i rivende udvikling. Den udvikling ønsker vi at fortsætte, og vi ser derfor et behov for at få ”flere fødder på asfalten”, der kan understøtte gadeidrætten samt kulturens aktører og entreprenører vest for Storebælt. Måske er det dig vi søger?

OM STILLINGEN
Som gadeidrætskonsulent- og koordinator i GAME vil din primære arbejdsopgave være at understøtte gadeidrættens fællesskaber gennem rådgivning og vejledning til gadeidrættens aktører samt kommuner. Derudover vil du få en stærk koordinerende rolle i udviklingen af et nyt facilitetskoncept, der skal udvikles, testes og opskaleres.

Derudover vil dine arbejdsopgaver være mangeartede. De vil bl.a. bestå i at være kontaktsøgende til lokale gadeidrætsmiljøer og aktører samt at skabe netværk og vidensdele i miljøer og kommuner. Den stærke kontakt skal bl.a. bruges i udviklingen af facilitetskonceptet og skal også være med til at forme fremtidens Gadeidrættens Dag. Det er derfor vigtigt, du er en dygtig kontaktskaber, har erfaring med rådgivning af frivillige fællesskaber, evner at danne samarbejder mellem forskellige parter og det er en fordel, hvis du har erfaring med og forståelse for kommunale praksisser.

Du bliver en del af teamet omkring Den Nationale Platform for Gadeidræt (GADEIDRÆT), som med dig vil bestå af 3 fuldtidsansatte samt 2 deltidsansatte. I teamet vil der være en gadeidrætskonsulent- og koordinator, der skal dække Sjælland og Fyn, mens din rolle vil være at understøtte gadeidrætten fra Jylland.

VI TILBYDER

  • En spændende rejse, hvor du vil blive en del af en international organisation i vækst med kolleger i mange forskellige lande, som også brænder for gadeidrætten.
  • En arbejdsplads hvor kerneværdierne er inklusion, bæredygtighed, innovation og uformel professionalisme.
  • Muligheder for at sætte dit eget præg på udførelsen af dine arbejdsopgaver
  • Et stærkt fokus på work-life balance, og der afvikles månedlige 1-1 med din leder for at tage temperaturen på hverdagen.
  • Seks ugers ferie om året.

VI FORVENTER, AT DU

  • Har et stort kendskab til gadeidrætten og dens kultur. Gerne som tidligere eller nuværende udøver.
  • Er en imødekommende og positiv person, der er dygtig til at skabe netværk og danne nye relationer
  • Har en relevant uddannelse på bachelorniveau eller har relevant erfaring, som gør dig egnet til stillingen og dens arbejdsopgaver
  • Evner at arbejde struktureret med egne opgaver og er dygtig til at koordinere samarbejdsprocesser med flere partnere i udviklingen.
  • Har kørekort, så du kan besøge gadeidrættens aktører lokalt. Bil vil være et plus men ikke et krav.
  • Er fleksibel ift. Arbejdstider og er klar til aften- og weekendarbejde i perioder.

ARBEJDSPLADS
Afhængigt at din bopæl vil du have en fast kontorplads i enten GAME Streetmekka Esbjerg, Viborg eller Aalborg. Her vil du blive tilbudt arbejdstelefon- og computer. Din leder og resten af dit team vil have kontorplads i GAME Streetmekka København.

RENT PRAKTISK

  • Opstart d. 1 oktober med første arbejdsdag mandag d. 3 oktober.
  • Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen med mulighed for weekend- og aftenarbejde
  • Din løn vil blive bestemt af GAMEs lønpolitik baseret på stillingsbetegnelsen samt dine kvalifikationer

ANSØGNINGSFRIST
Er søndag d. 14. august kl. 23.59. Første- og anden samtaler forventes at blive afviklet torsdag d. 25 august og mandag d. 29 august.

VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.

OM GAME DEN NATIONALE PLATFORM FOR GADEIDRÆT
GAME er en innovativ gadeidrætsorganisation og er anerkendt som en af verdens top 1120 NGO’er. GAME blev grundlagt i 2002 i Danmark med missionen om at skabe varige sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. GAME etablerer nyskabende faciliteter, understøtter gadeidrætten og kulturens aktører og entreprenører samt uddanner unge som ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og civilsamfund.

Vi opfordrer dig til at læse mere om GADEIDRÆT og GAME via http://gadeidraet.dk/ og https://game.ngo samt følge GADEIDRÆTs facebookside: https://www.facebook.com/Gadeidraet

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen som går udover hvad du kan finde via vores hjemmeside og i dette opslag kan du kontakte lederen af GADEIDRÆT, Rasmus Hansen, via [email protected]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 15.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. april 2024 4827
26. april 2024 4852
25. april 2024 4743
24. april 2024 4743
23. april 2024 4661
22. april 2024 4835
21. april 2024 4833
20. april 2024 4890
19. april 2024 4903
18. april 2024 4823
17. april 2024 4745
16. april 2024 4712
15. april 2024 4806
14. april 2024 4884
13. april 2024 4894
12. april 2024 4899
11. april 2024 4825
10. april 2024 4782
9. april 2024 4658
8. april 2024 4695
7. april 2024 4836
6. april 2024 4875
5. april 2024 4843
4. april 2024 4827
3. april 2024 4717
2. april 2024 4757
1. april 2024 4990
31. marts 2024 5157
30. marts 2024 5167
29. marts 2024 5217
28. marts 2024 5243