Medarbejdere til ny fodlænkeafdeling på Færøerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

På Færøerne bliver det muligt helt eller delvist at afsone en fængselsstraf med fodlænke i hjemmet. Det forventer vi træder i kraft den 1. juli 2024.

Er du både god til arbejdet med mennesker og til myndighedsarbejde, og har du lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Så er du måske vores nye fodlænkemedarbejder.

Kriminalforsorgen Øst søger et antal medarbejdere til vores kommende fodlænkeafdeling med forventet tiltrædelse 1. juni 2024.

Der vil være tale følgende stillinger:

Stillingstype 1:

Stilling som fodlænkemedarbejder, hvor arbejdsopgaverne hovedsageligt indeholder fodlænkeopgaver.

Stillingstype 2:

Stilling som fodlænkemedarbejder, som vil indeholde en blanding af administrative opgaver for KiF og arresten eller en blanding af fodlænkeopgaver og tilsynsopgaver.

Stillingstype 3:

Stilling som fodlænkemedarbejder, hvor stillingsindholdet er en blanding af fodlænkeopgaver, primært rådighedsvagter og kontrolvagter, og uniformerede opsynsopgaver i Færøerne Arrest.

Ovenstående stillinger kan søges af kontorfunktionærer, socialrådgivere og fængselsbetjente. Dog kan stillingstype 1 også søges af andre med tilsvarende kvalifikationer.

Om KiF Færøerne og Fodlænkeafdelingen på Færøerne

Den kommende Fodlænkeafdeling vil blive placeret sammen med KiF Færøerne. KiF Færøerne er aktuelt beliggende centralt i Tórshavn. Det er planen, at KiF Færøerne og Fodlænkeafdelingen på Færøerne skal flytte i nyt lejemål, som skal være beliggende i, eller tæt ved, Tórshavn.

KiF Færøerne fører tilsyn med prøveløsladte, betingede dømte, betingede dømte med vilkår om samfundstjeneste og foranstaltningsdømte. Endvidere udfærdiges personundersøgelser iht. retsplejelovens § 858 og udtalelser til brug for retten.

Der er ansat to kontorfunktionærer og to socialrådgivere i KiF Færøerne samt en enhedsleder. Enhedslederen refererer til enhedschefen for KiF Færøerne og Færøerne Arrest.

Den kommende Fodlænkeafdeling skal føre kontrol og tilsyn med dømte, der afsoner med en elektronisk fodlænke i eget hjem. Der er tale om en døgnovervåget afsoning alle årets 365 dage.

KiF Færøerne og Fodlænken hører under Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionen består af fem KiF-afdelinger, hvoraf to afdelinger har tilknyttet en Fodlænkeafdeling, to ungekriminalforsorgsenheder, tre udslusningsfængsler og en arrest.

Dine primære arbejdsopgaver

Fælles for alle stillingerne vil være deltagelse i fodlænkearbejdet i tæt samarbejde med KiF tilsyns øvrige medarbejdere.

De primære opgaver i fodlænken er:

  • Turnusvagter i rådighed, hvor du skal reagere på alarmer og om nødvendigt køre ud sammen med en kollega
  • Aflæggelse af hyppige og uanmeldte kontrolbesøg, støttende samtaler med afsonerne samt kontrol via arbejdsgivere og behandlingssteder m.v.
  • Socialfagligt arbejde vedrørende den pågældende under afsoning
  • Klientsagsbehandling før og under afsoningen – herunder behandling af spørgsmål om udgang og prøveløsladelse m.v.
  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger til afsoning i hjemmet på grundlag af en afdækkende samtale med den dømte på kontoret, og efterfølgende skriftlig beskrivelse og indstilling til afgørelse
  • Iværksættelse af afsoning ved påsætning af lænke på afsoners bopæl
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. social- og sundhedsmyndigheder, misbrugsbehandlingsinstitutioner mv.
  • For stillinger, som indeholder alle typer af opgaver tilknyttet fodlænkeafsoning gælder, at du dels vil have faste kontorvagter og faste udkørende vagter samt et antal rådighedsvagter, hvor du står til rådighed i hjemmet for telefonopkald og eventuelt udkørsel. Derudover vil der også i weekenderne forekomme planlagte udekørende kontroller. I perioder uden afsonere vil de faste timer på kontoret kunne øges.

De almene administrative opgaver, knytter sig til alle kriminalforsorgens enheder på Færøerne, såsom personaleadministration, fakturabehandling, telefonbetjening, kontoropgaver og lettere sagsbehandling. Arbejdsopgaverne vil som udgangspunkt skulle løses med arbejdsplads i fodlænkeafdelingen.

Tilsynsopgaverne vil ud over fodlænkeopgaver bestå af socialfagligt arbejde på lige fod med KiF´s øvrige socialrådgivere, hvor de primære opgaver er udarbejde personundersøgelser samt udtalelser til Anklagemyndigheden, udarbejde risiko- og behovsvurderinger samt handleplaner til brug for tilsynet, gennemføre tilsynsforløb med klienter, fysisk og telefonisk kontrol af samfundstjeneste, hvor der må påregnes opga­ver uden for normal arbejdstid.

Stillingen som primært vil indeholde rådighedsvagter og kontrolkørsler kan søges, hvis du allerede er ansat som fængselsbetjent (i Færøerne Arrest), og hvor du fortsat skal gøre tjeneste som fængselsbetjent.

Forventninger til dig

  • erfaring med og flair for skriftligt sagsarbejde, journalisering, afrapportering og dokumentation
  • erfaring med og kan lide at arbejde med mennesker og evner at samarbejde med klienter, kollegaer og ledelse på en professionel og faglig kompetent måde
  • overblik - og evner at fastholde det i komplekse situationer og er samtidig fleksibel og anerkendende over for andres situation
  • godt kendskab til og interesse for IT
  • evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • har kørekort og er indstillet på en del kørsel i tjenestebil i arbejdstiden

Du er indstillet på, at dine vagter placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er med forventet tiltrædelse 1. juni 2024.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgiver i staten.

Hvis du er kontoruddannet eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund end kontoruddannelse, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansættes Organisationer (OAO) – Det Statslige Område, samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, Laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Hvis du er uddannet fængselsbetjent, sker aflønning i henhold til lønaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet. Lønindplaceringen sker i løngruppe 2, provins.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Socialrådgivere vil derudover skulle deltage i obligatorisk, certificeret uddannelse i risiko- og behovsvurderingsværktøjet LS/RNR, tilsynsmodellen MOSAIK og uddannelse i Den motiverende samtale.

Ansøgning

Når du søger en af stillingerne, skal du angive hvilken stillingstype (1, 2 eller 3), du søger.

Ansættelsessamtalerne vil foregå på Færøerne forventeligt i uge 15. Ansættelsessamtalerne vil foregå på dansk.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til, mellem kl. 9.00 – 15.00, at kontakte enhedschef Elkin Klettheyggj telefon +298 233802 eller enhedschef Lene Kempf +45 72556819.

Hvis du vil mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Parisse Hvidt +45 72556821 eller HR-konsulent Mette Dejgaard Jacobsen +45 72555586.

Vi opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst er en sammenlægning af to tidligere områder: Område Hovedstaden og Område Sjælland, der udover vores Områdekontor Øst består af:

Otte institutioner fordelt på hele Sjælland inkl. Bornholm og Færøerne.

De otte institutioner har to åbne fængsler, 17 arrester, to lukkede fængsler, ungekriminalforsorgen, to Fodlænkeafdelinger (Intensiv Overvågning), syv KIF afdelinger og et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2.000 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Torsdag den 04. april 2024

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. april 2024 4814
27. april 2024 4827
26. april 2024 4852
25. april 2024 4743
24. april 2024 4743
23. april 2024 4661
22. april 2024 4835
21. april 2024 4833
20. april 2024 4890
19. april 2024 4903
18. april 2024 4823
17. april 2024 4745
16. april 2024 4712
15. april 2024 4806
14. april 2024 4884
13. april 2024 4894
12. april 2024 4899
11. april 2024 4825
10. april 2024 4782
9. april 2024 4658
8. april 2024 4695
7. april 2024 4836
6. april 2024 4875
5. april 2024 4843
4. april 2024 4827
3. april 2024 4717
2. april 2024 4757
1. april 2024 4990
31. marts 2024 5157
30. marts 2024 5167
29. marts 2024 5217