Resultatorienteret sektionschef til udvikling og drift af vores TEMPEST laboratorium i Korsør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Er du en dygtig leder med erfaring i at udvikle og drifte højtspecialiserede laboratorier? Vi søger en engageret sektionschef, der kan lede vores team af kompetente medarbejdere og sikre, at vores klassificerede it-udstyr lever op til alle gældende krav til ind- og udstråling. Du vil få en central rolle i at understøtte klassificeret kommunikation og skabe et innovativt og sikkert arbejdsmiljø. Hvis du brænder for at udvikle laboratoriet og arbejde med avanceret teknologi, så er dette måske den rette mulighed for dig!

Om os
Det er Forsvarets mission, at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Dette afføder et stadigt stigende krav til klassificeret kommunikation, der skal sikre effektiv, sikker og pålidelig informationsdeling i hele staten.

Cyberdivisionen er en af landets største it-virksomheder, som udbyder it-services til mere end 20.000 brugere, nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og it for staten.

Vi er en sektion i operationsafdelingen i Cyberdivisionen, som blandt andet har til formål at sikre, at alt klassificeret it-udstyr opfylder gældende krav til ind- og udstråling, inden det bringes i anvendelse i staten.

Henset den geopolitiske udvikling, der har medført en forøget efterspørgsel på klassificeret kommunikation, er laboratoriet netop blevet opgraderet og er nu etableret som en selvstændig sektion, hvorfor du vil få stor indflydelse på procesoptimeringen af den udvidede kapacitet.

Åbenhed, redelighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer!

Om stillingen
Som sektionschef vil du indledningsvist få ansvaret for idriftsættelse af den nye kapacitet, med fokus på en optimering af sektionens produktion. Dette gennem personaleledelse og optimering af processer.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Strategisk udvikling og drift af enheden
  • Ledelse af højt specialiseret medarbejdere
  • Koordination og optimering af laboratoriets driftsprocesser
  • Sikring af høj faglig standard og effektiv opgaveløsning
  • Tæt samarbejde med andre myndigheder og operative enheder

Det er vigtigt for os, at dit privatliv også fungerer. Vi har derfor en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. [xxxxx].

I Cyberdivisionen, og ikke mindst i Forsvaret, er det dine evner, dit engagement og din motivation, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af særdeles dygtige og engagerede it-specialister, og der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig
Vi forventer du besidder flere af nedenstående færdigheder/erfaringer:

  • Ledelse og teamudvikling
  • Procesoptimering
  • Teknisk forståelse
  • Helhedsorientering

Du behøver ikke at have konkret it-erfaring, men det er ønskeligt, at du besidder en god teknisk forståelse. Endvidere er det essentielt, at du har en forståelse for den operativt nødvendighed af sektionens produkter.

For at opnå succes hos os, skal du være kvalitetsbevidst, have både mod og vilje til selv at finde vejen til målet, have et ønske om at udvikle dig og dit fagområde, være åben og ærlig og hele tiden have kunden i centrum.

Du skal have god forståelse for medarbejdernes behov, og således kunne skabe de bedst mulige vilkår for dem og deres opgaveløsning.

Har du den rette profil og personlighed, er vi indforstået med, at du ikke nødvendigvis har mange års praktisk erfaring, men dog har den rette fokus og tekniske forståelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er også slået op militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Din arbejdsplads vil være i Korsør.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OK Christian D. Sabroe på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på mail [xxxxx] eller telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er søndag d. 15. september 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2025 eller snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ballerup
  • Mandag den 15. september 2025

Lignende jobs

  • Sabbatår: Kvik sabbat søges

    Fri kontakt
    NB! Denne stilling er blevet genopslået her - hvis du allerede har søgt er du velkommen til at søge igen. Hos Digital Disruption Media søger vi en Kvik sabbat hjerne til fuldtidsarbejde 1-2 år og med med mulighed for at fortsætte som studiejobber, når du starter på dit videregående studie bagefter.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Fuldtids sabbatår (1–2 år) i dansk tech – bliv den...

    Fri kontakt
    Digital Disruption Media bygger internationale søgemaskiner og platforme fra vores kontor på Frederiksberg. Vores teknologi er stærk – men den virker kun, fordi nogle tager ansvar for, at hverdagen spiller. Det er her, du kommer ind. Rollen. Du bliver den person, vi kan regne med.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Øvrige i Greve

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 2670 Greve
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info
  • Konsulent til global markedsudvikling for forsvars...

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
2. oktober 2025 73
1. oktober 2025 69
30. september 2025 69
29. september 2025 68
28. september 2025 69
27. september 2025 69
26. september 2025 70
25. september 2025 69
24. september 2025 67
23. september 2025 71
22. september 2025 70
21. september 2025 69
20. september 2025 71
19. september 2025 71
18. september 2025 70
17. september 2025 76
16. september 2025 70
15. september 2025 72
14. september 2025 74
13. september 2025 74
12. september 2025 71
11. september 2025 68
10. september 2025 71
9. september 2025 72
8. september 2025 74
7. september 2025 71
6. september 2025 73
5. september 2025 73
4. september 2025 70
3. september 2025 65
2. september 2025 65