Øvrige i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Er du klar til at blive fællesleder og bygge videre på et stærkt fundament for skole, dagtilbud og SFO i et aktivt lokalsamfund?

Vores øverste leder har søgt nye udfordringer – og vi søger en ny fællesleder, der med respekt for vores kultur og værdigrundlag vil bidrage med nye perspektiver. Hos os får du mulighed for at præge fremtiden for børn og unge i alderen 0–16 år i et stærkt lokalt miljø, hvor samarbejde og fællesskab står højt på dagsordenen.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Om Haderup Skole og Børnehus og ledelsesopgaven


Haderup Skole og Børnehus er beliggende i den nordøstligste del af [xxxxx] i et mindre bysamfund. Der er fælles ledelse for skole og dagtilbud efter Folkeskolelovens §24a (landsbyordning).

Værdigrundlaget er baseret på 4 grundlæggende værdier: faglighed, tryghed og trivsel, gensidig respekt og engagement. Værdierne er udsprunget af en værdidebat blandt fællesbestyrelse, lærere og forældre. Værdigrundlaget skal præge dagligdagen og danne grundlag for et aktivt og ligeværdigt samarbejde mellem skole, forældre, elever og lokalsamfund.

Haderup Skole og Børnehus har ca. 120 elever fordelt på klassetrin fra 0. til 9. klasse med et spor på hver årgang, en SFO med 32 børn og et dagtilbud for 0-6-årige med i alt 45 børn. Der er gode fysiske rammer i både skole og dagtilbud efter flere renoveringer, og vi har en fantastisk natur med skov og å, som også bruges som hverdagens læringsrum.

Der er i alt ca. 30 medarbejdere fordelt på skole- og fritidsdel, dagtilbud, administration og ledelse.
Ledelsen består foruden den nye fællesleder af en viceskoleleder og en pædagogisk leder.
I ledelsesteamet arbejdes tæt sammen om alle opgaver og tænkes i sammenhænge og helheder, så der i fællesskab findes de bedste veje til gavn for alle børn i skole og dagtilbud.

Haderup og omegn er kendetegnet af stort engagement i samarbejdet med skolen og dagtilbuddet, og der er oprettet en støtteforening, hvis formål det er at styrke og fremme Haderup Skole og Børnehus’ kulturelle og sociale liv. Støtteforeningen yder praktisk og økonomisk hjælp til aktiviteter, som falder udenfor skolens og børnehusets normale drift. Der er også et godt samarbejde med borgerforening, byens pensionister og erhvervsliv.

Link til hjemmeside Haderup skole og Børnehus

Du og det øvrige ledelsesteam skal sætte retning sammen med fællesbestyrelsen, børn og medarbejdere for nye veje til fremtidens skole og dagtilbud. Du skal samtidig sikre, at det gode arbejdsmiljø for alle, de stærke værdier og den stærke forankring i lokalsamfundet fortsat er i fokus og udvikles.

Vi søger en dygtig fællesleder, der


  • Ser værdien i at have både dagtilbud og skole samlet om børn fra 0–16 år og forstår sammenhængen her i.
  • Har øje for de alternative og kreative løsninger og tør tænke ud af boksen – og nogle gange helt uden for rummet.
  • Formår at favne og navigere i et engageret lokalsamfund med både styrker og udfordringer.
  • Griber de bolde, medarbejderne kaster – og spiller dem videre med retning og energi.
  • Får medarbejdere til at shine og stå stærkere sammen.
  • Er empatisk, modig og innovativ i sin tilgang.
  • Lytter aktivt og møder andre med åbenhed, positivt livssyn og god energi.
  • Er synlig og tilgængelig i hverdagen – både for børn, medarbejdere og forældre.
  • Inviterer til dialog og medinddragelse og skaber trygge rammer for udvikling og trivsel.

Din faglige baggrund


Du er læreruddannet – gerne med relevant ledelsesuddannelse og erfaring. Hvis du ikke har lederuddannelse på diplomniveau, skal du være indstillet på at påbegynde uddannelse i løbet af det første år som leder.

Vil du vide mere


Du er meget velkommen til at kontakte Skolechef Lene Brandt på telefon[xxxxx]eller skolebestyrelsesformand Anne Mette Lund Hansen på telefon[xxxxx]. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Betina Folke på telefon[xxxxx].

Vi ser gerne, at du besøger os, og du kan kontakte viceskoleleder Lau Sørensen på telefon[xxxxx]eller pædagogisk afdelingsleder Trine Sanchez Madsen på telefon[xxxxx]og træffe en aftale om en rundvisning.

Du kan læse mere om [xxxxx] og Børn og Unge (herning.dk) .
Du har også mulighed for at læse mere i det uddybende notat om stillingen og arbejdet i skoleledelse i [xxxxx] her: Notat Haderup Skole og Børnehus

Løn og ansættelsesvilkår


Fælleslederen ansættes som skoleleder ved [xxxxx] med tjeneste på Haderup Skole og Børnehus. Lederen ansættes på kontraktvilkår, og lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Forud for endelig ansættelse indhenter [xxxxx] referencer. For medarbejdere, som er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest.

Ansættelsesprocedure


Sidste frist for at søge stillingen er onsdag 14. april 2026 kl. 12.00.
Ansøgning sendes elektronisk via link til højre på denne side.

Første samtalerunde gennemføres tirsdag 21. april 2026. Anden samtalerunde gennemføres mandag 27. april 2026.
Du skal forvente, at samtalerne foregår i dagtimerne.
Der vil inden første samtale blive tilsendt de udvalgte ansøgere et materiale, der skal forberedes en analog præsentation omkring til første samtale.
Efter første samtalerunde gennemføres personprofil og kognitiv test for de ansøgere, der fortsætter til anden samtalerunde.

Der forventes tiltrædelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.
  • Øvrige
  • Herning

Lignende jobs

  • Elektriker lærling til start August 2026

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 8800 Viborg
    • Øvrige
    • Viborg
    Få mere info
  • Byggecenterleder

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 8881 Thorsø
    • Øvrige
    • Thorsø
    Få mere info
  • Servicekoordinator til Bravida

    På vegne af Bravida søger vi en servicekoordinator til Kundecenteret. Du bliver en del af Kundecenteret, hvor du indgår i et front desk-team med flere erfarne kolleger. Teamet fungerer som ét sam..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Specialarbejder

    For vores kunde i Randers søger vi en specialarbejder til en specialopgave i deres afdeling i Randers.Om virksomheden / Jobbet:Om virksomheden / Jobbet:Virksomheden er en landsdækkende miljøvirksom..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2026 67
25. april 2026 67
24. april 2026 69
23. april 2026 68
22. april 2026 68
21. april 2026 68
20. april 2026 70
19. april 2026 72
18. april 2026 72
17. april 2026 72
16. april 2026 68
15. april 2026 69
14. april 2026 68
13. april 2026 68
12. april 2026 68
11. april 2026 68
10. april 2026 68
9. april 2026 69
8. april 2026 67
7. april 2026 64
6. april 2026 66
5. april 2026 67
4. april 2026 67
3. april 2026 67
2. april 2026 67
1. april 2026 66
31. marts 2026 64
30. marts 2026 65
29. marts 2026 65
28. marts 2026 65
27. marts 2026 66