Vil du lede og udvikle det brede, medicinske område?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vil du lede og udvikle det brede, medicinske område?

Så skal du være chefsygeplejerske for Medicin 2 på Holbæk Sygehus. Vi søger en chefsygeplejerske, der sammen med vores cheflæge og resten af ledergruppen kan lede og kan drive de nødvendige forandringer, der fortsætter det nuværende fokus på gode patientforløb. Altid med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Gavner det patienten? ”

Vi søger

Vi søger en ambitiøs chefsygeplejerske med interesse for de intern medicinske, diagnostiske og palliative patienter. Vi vil gerne være ualmindelig gode til at håndtere de komplekse patienter som fejler mange ting, samt til de patienter som har behov for basal medicinsk palliation.

Vi har stor aktivitet i vores Fælles Medicinske Ambulatorium, samtidigt har mange af vores patienter behov for indlæggelse i kortere eller længere tid, og der er derfor en særlig opgave i at gøre arbejdet på vores sengeafsnit attraktivt og fagligt tilfredsstillende. Både når det kommer til pleje og behandling, og uanset om det er mono- og tværfagligt.

Vi arbejder stædigt på at finde de rigtige løsninger for vores patienter og vores personale, og Medicin 2 er aktuelt inde i en god udvikling samtidig med, at profilen skal være mere tydelig. Vi søger derfor en ambitiøs chefsygeplejerske med mod og evner til at fortsætte udviklingen af afdelingen herunder være med til arbejde konstruktivt med vores nye strategi[xxxxx]for Holbæk Sygehus.

Du bliver en del af sygehusets velfungerende lederteam, der kender hinanden på tværs af de forskellige afdelinger og med direkte reference til Sygehusledelsen for Holbæk Sygehus. Du leder indenfor de 4 områder: Fagligledelse, Driftsledelse, Personaleledelse og Strategisk Ledelse, hvor du først og fremmest sammen med cheflægen skal sætte retningen for afdelingen, og hvor I skal sikre sammenhæng med sygehusets øvrige afdelinger og primærsektoren. Samarbejde er helt afgørende for at lykkes som afdeling. Først og fremmest skal du kunne fortsætte arbejdet med at skabe et ”fælles vi” i afdelingen, og sikre tæt koordination med den medicinske søsterafdeling Medicin 1, der rummer specialerne kardiologi, endokrinologi og nefrologi, og hvor der er særligt samarbejde omkring Medicinsk Fælles Ambula­torium, Synkopeklinik og tværfaglige MDT-konferencer.

Derudover har afdelingen fokus på faglig og personlig udvikling af medarbejderne og dermed også fokus på tilknytning og rekruttering.

Om Medicin 2

Medicin 2 dækker en række grenspecialer med egne sengeafsnit og ambulatorier og har ansatte fra alle relevante faggrupper:

  • Reumatologi med et stort ambulatorie og Diagnostisk Center
  • Geriatri med et ambulatorium og et sengeafsnit med 20 sengepladser
  • Apoplexi fase II med 18 selvvisiterende sengepladser og et ambulatorium
  • Medicinsk Observations Afsnit (MOA) med 18 sengepladser. 6 af disse senge er til basal medicinsk palliation
  • Gastroenterologisk ambulatorium, herunder skopi-funktion, pr. 1.1.24 er behandlingsansvaret overgået til SUH Køge som har satellitfunktion på Holbæk Sygehus. Sekretærer og sygeplejersker hører stadig under Holbæk. Desuden har vi 2 reservelægespor om ugen.
  • Lungemedicin ambulant - hvor sygeplejersker hører under Medicin 2 og vores lægespor hører under Medicin 1
  • Osteoporoseambulatorium hvor sygeplejersker i ambulatoriet står for at lave DEXA skanninger og for behandling med Zoledronsyre

Afdelingen har regionsfunktion i geriatri, der dækker udredning og behandling af uafklaret svimmelhed, instabilitet og faldproblematik, hvor der er mistanke om vestibulær og/eller autonom dysfunktion.

Der er 3 oversygeplejersker på henholdsvis MOA, Geriatrisk sengeafsnit/Apopleksi afsnit og i Medicinsk Fælles Ambulatorium.

Hvem er du

Du er sygeplejerske med stor interesse for ledelsesopgaven og evner at forene det almene og det grenspecialiserede. Du er fagligt ambitiøs og har viden og erfaringer fra arbejde på leder- eller udviklingsområdet i bred forstand. Det ligger naturligt til dig at følge udviklingstendenser indenfor sundhedsvæsenet, og du kender vigtigheden af at have fokus på at skabe sammenhængende og gode patientforløb.

Du er interesseret i alle aspekter af ledelse og har dokumenteret erfaring med ledelse, enten faglig ledelse eller i anden form. Det er vigtigt, at du trives med og har erfaring med at løfte administrative opgaver herunder budgetplanlægning, økonomi og ressourcestyring.

Vi ser frem til, at du herudover har en troværdig samarbejdende tilgang til det at være leder, du er tydelig i din ledelsesstil og evner at kommunikerer på alle niveauer i en organisation. Vi forventer, at du har masser af energi, møder folk i øjenhøjde og har lyst og mod på at sætte retning og tempo på såvel de små som de store dagsordner.

Vi kan tilbyde

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye chefsygeplejerske, og vi har fokus på, at du føler dig godt tilpas hos os. Dette gør vi blandt andet via vores on-boarding program for nye cheflæger og chef­sygeplejersker, som du bliver tilknyttet fra dag ét. Her bliver du grundigt introduceret til ledelses­opgaven af Sygehusledelsens stab, ligesom du kommer på introduktion hos alle afdelingsledere på resten af sygehuset.

Vi sætter faglig udvikling og forbedringer højt på dagsordenen, og er derfor klar til at understøtte dine tanker om samme. Du får gode rammer for din egen faglige og personlige udvikling, hvor vi gør meget for at understøtte god ledelse. Du bliver tilknyttet Regionens ledernetværk og tilbydes et coachingforløb med henblik på trivsel og samarbejde i ledelsesopgaven.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte lægefaglig vicedirektør Dan Brun Petersen på

tlf. [xxxxx]eller cheflæge Jeanette Haar Ehlers tlf. [xxxxx]for en fortrolig drøftelse.

Ansøgningsfristen er 15.04.2024. Stillingen skal søges via HR-skyen.

Første samtalerunde afholdes den 19.04.2024, og anden samtalerunde afholdes 25.04.2024.

Der er testforløb mellem 1. og 2. samtalerunde.

Tiltrædelse: Vi vil helst have dig med fra d. 1. juni 2024, men vi kan også vente lidt, hvis du er den rigtige.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Holbæk
  • Mandag den 15. april 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i Slagelse

    QHSE Manager – Brandsikring og Sprinkleranlæg - Med reference til CEO [xxxxx] Holbækvej 11 DK-4200 Slagelse Virksomheden [xxxxx] blev etableret i 201..
    • Øvrige
    • Slagelse
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Vil du arbejde med produktion i verdensklasse? Vil du være med fra start til pakning af [xxxxx]’s nyeste produkter? Er du klar til et stort ansvar med fokus på kvalitet, produktion og proces..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Are you an experienced professional with a strong background in IT infrastructure management? Are you prepared to take on a challenging role that will directly contribute to the success of [xxxxx]
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Do you want to lead a group of engaged operators? Are you looking for a career opportunity to unfold your skills within leadership? Do you want to develop the newly established team and contribute .
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. april 2024 14
26. april 2024 13
25. april 2024 12
24. april 2024 14
23. april 2024 12
22. april 2024 13
21. april 2024 14
20. april 2024 15
19. april 2024 15
18. april 2024 16
17. april 2024 16
16. april 2024 16
15. april 2024 15
14. april 2024 15
13. april 2024 15
12. april 2024 15
11. april 2024 15
10. april 2024 15
9. april 2024 15
8. april 2024 15
7. april 2024 16
6. april 2024 17
5. april 2024 15
4. april 2024 15
3. april 2024 14
2. april 2024 16
1. april 2024 17
31. marts 2024 17
30. marts 2024 17
29. marts 2024 19
28. marts 2024 19