PMO-ansvarlig til [xxxxx]s største og vigtigste digitaliseringsprojekt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du med på Kriminalforsorgens digitale transformationsrejse? Du bliver en del af en samfundsbærende organisation, der fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Vi håndterer i Kriminalforsorgen nogle af landets farligste mennesker samt nogle af de mest sårbare. De skal afsone deres straf og stå til ansvar for samfundet, og de skal hjælpes tilbage til et liv uden kriminalitet. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Vi søger en PMO-ansvarlig til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som vil være med til at styre vores største strategiske digitaliseringsprojekt.

Dine ansvarsområder
Du vil komme til at arbejde med Kriminalforsorgens største og vigtigste digitaliseringsprojekt, som skal sikre en erstatning for det eksisterende sagsbehandlingssystem, der behandler forholdene for dømte borgere under Kriminalforsorgen.

Du vil få ansvaret for PMO-funktionen i projektet, de løbende PMO-opgaver og være den overordnede projektleders højre hånd. I dit daglige virke skal du bidrage til styringen af de enkelte spor i projektet og hjælpe med koordination og kommunikation internt i projektet og over for omgivelserne i Kriminalforsorgen, Justitsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Statens It-råd.

Du får et særligt ansvar for at sikre, at der udarbejdes styrings- og beslutningsmateriale, og at projektets væsentligste risici håndteres, så projektet bevæger sig fremad og producerer de aftalte leverancer. Du skal desuden navigere i omskiftelige krav fra omverdenen og understøtte kommunikation med de væsentligste interessenter som styregruppen, business owners, projektdeltagere og centerets chefgruppe.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau. Desuden forventer vi, at du:

  • Har betydelig erfaring med styring af digitaliseringsprojekter og erfaring fra en PMO-funktion i et digitaliseringsprojekt.
  • Motiveres af at arbejde med digitaliseringsprojekter, der skal håndtere komplekse udfordringer.
  • Motiveres af opgaver, der har politisk fokus og mange interessenter.
  • Er nysgerrig, åben, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • Er ambitiøs og orienteret mod at skabe resultater.
  • Er analytisk, velstruktureret og har en skarp pen.
  • Er bekendt med og eventuelt certificeret i traditionelle projektledelsesmetoder som Prince2 eller IPMA, og har gerne erfaring med Statens it-projektmodel.

Om jobbet
Klientsystemet er sagsbehandlingssystemet for de indsattes forhold, der understøtter vores kerneforretning. Det skal udskiftes over den kommende årrække for at understøtte driften og den fremtidige digitalisering af Kriminalforsorgen. Gennemførelsen af projektet er derfor en strategisk hjørnesten for organisationen.

Du vil få en central rolle i udskiftningen af klientsystemet og bliver ansvarlig for den videre udvikling af og ledelse af PMO-funktionen i projektet. Endvidere kommer du til at indgå i den løbende styring af projektet sammen med projektlederen og sporledere. Projektet er i analysefasen, og der sker en løbende planlægning af projektet både hvad angår organisering, samarbejdsmodeller, kommunikation etc., som du kommer til at indgå i. Fagligt vil du således komme til at arbejde meget bredt.

Du vil indgå i det faglige fællesskab i kontoret Projekter og Portefølje, der har ansvar for at drive større forretningsvendte digitaliseringsprojekter og for at sikre et tværgående blik på den samlede it-portefølje. Din arbejdsmæssige dagligdag vil være i projektet.

”Kriminalforsorgen og Center for It og Digitalisering er en organisation med højt til loftet. Der er gode muligheder for at få indflydelse på de projekter, man som projektleder står i spidsen for. Samtidig samarbejder vi med en forretning, der gerne vil udvikle sig, hvilket er virkelig motiverende. Det gør, at man føler, at ens projekter rykker sig, og ens arbejde vil give værdi for forretningen og dermed organisationen”, fortæller en af projektlederne i kontoret.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs organisation, der har en vigtig samfundsopgave. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og projekter. Du vil få dedikerede og dygtige kolleger, som har en god omgangstone i et sundt arbejdsmiljø.

Du får en afvekslende arbejdsdag, hvor vi stiller krav til hinanden og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven. Derudover sætter vi pris på vores faglige miljø og har fokus på et godt tværgående samarbejde.

Din faglige udvikling er vigtig for os, så vi ser gerne, at du har lyst til at udvikle dig, og dine opgaver vil løbende blive tilpasset med henblik på at sikre din fortsatte udvikling.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn tæt på metro og Inderhavnsbroen.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
  • Du vil referere til chef for Projekter og Portefølje, Christel Boëtius.
  • Stillingen forventes besat snarest.

Om os
Kontoret og projektet indgår i Center for IT og Digitalisering, og arbejdet foregår i et tæt samspil med ledere og medarbejdere internt i centeret og i resten af Kriminalforsorgen. Center for IT og Digitalisering, er et af fem centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Centeret har ca. 90 medarbejdere fordelt på fem kontorer og en centerstab. Centeret skal sikre drift og udvikling af de mange systemer, der understøtter Kriminalforsorgens opgaver, samt et højt niveau af databeskyttelse og informationssikkerhed.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Projekter og Portefølje, Christel Boëtius på telefon 7255 4498.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den torsdag den 22. juni 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 26.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Torsdag den 22. juni 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Vi har travlt, og vi søger nu nye kolleger til vores Transfer Pricing-afdeling.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1