Specialist til arbejdet med kritisk teleinfrastruktur i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du arbejde med sikkerhed og beredskab på teleområdet? Er du teknisk nysgerrig og interesseret i at gøre en konkret forskel for at sikre den danske teleinfrastruktur mod trusler og sårbarheder? Så skal du være en af vores nye kollegaer i Telekontoret hos Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Stillingen kombinerer projektledelse af en strategisk og teknisk kompleks anskaffelse med klassiske myndighedsopgaver på teleområdet. I stillingen vil du blandt andet få ansvar for at planlægge, koordinere og drive arbejdet med et nyt nationalt initiativ i tæt samarbejde med kollegaer, andre myndigheder, internationale samarbejdspartnere og eksterne leverandører.

Du vil få mulighed for at arbejde både selvstændigt og i teams. Du vil få en unik mulighed for at udvikle din viden om, hvordan den kritiske teleinfrastruktur er væsentlig for samfundsfunktioners opretholdelse. Du vil få en nøglerolle ift., hvordan Styrelsen for Samfundssikkerhed, som myndighed på teleområdet, bidrager til beskyttelse af den danske teleinfrastruktur.

Som specialist hos Telekontoret vil du arbejde tæt sammen med andre specialister, der har stor viden om og forståelse for den danske teleinfrastruktur. Vores arbejde tager afsæt i det gældende trusselsbillede og i de love og bekendtgørelser, der fastsætter krav til teleudbydernes sikkerhed og beredskab, og som vi administrerer.

Styrelsen for Samfundssikkerhed er myndighed for sikkerhed og beredskab på teleområdet. Vi fører tilsyn med, at teleudbyderne overholder de krav, der stilles til dem. Vi har også en central rolle i beredskabssituationer, hvor vi blandt andet koordinerer og prioriterer beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation.

Din hverdag hos os
Som specialist i telesektionen skal du forvente en hverdag med alsidige opgaver, herunder:

  • overordnet projektledelse af et anskaffelsesprojekt, herunder planlægning, fremdrift, koordinering og interessenthåndtering
  • planlægning og gennemførelse af tilsynsaktiviteter
  • sagsbehandling i forbindelse med anskaffelser hos teleudbydere
  • foretage vurderinger og træffe afgørelser i tilsynssager
  • rådgivning og vejledning af teleudbydere
  • udarbejdelse af skriftlige notater
  • bidrage til udvikling af kontorets opgaveløsning.

I Telekontoret lægger vi vægt på faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi prioriterer videndeling og sparring i hverdagen og giver plads til både fordybelse og udvikling i opgaveløsningen.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra teleområdet, hvor specifikt kendskab til mobil- og transmissionsnetværk, OSS, BSS, sikkerhed eller beredskab vil være en fordel. Du kan også komme i betragtning, hvis du har anden relevant erfaring med kritisk infrastruktur eller cyber- og informationssikkerhed. Du har sandsynligvis en naturvidenskabelig, teknisk eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.

Det er en fordel, hvis du er vant til at kommunikere skriftligt. En del af vores arbejde består i at formidle viden om teleområdet på skrift, ligesom vores sagsbehandling i vid udstrækning er skriftlig. Det er også en fordel, hvis du har erfaring som mødeleder, da en del af vores tilsynsaktiviteter indebærer mødeaktiviteter med udbydere, myndigheder og andre interessenter.

Om os
Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder for at styrke sikkerhed og beredskab i Danmark. Vi er myndighed for sikkerhed og beredskab i telesektoren og fører tilsyn på området. Vi fører tilsyn med, at teleudbyderne overholder de krav, der stilles til dem. Vi har også en central rolle i beredskabssituationer, hvor vi blandt andet koordinerer og prioriterer beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation.

Styrelsen samler fagområder som beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST). Derudover rådgiver vi myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Arbejdsstedet vil indtil videre være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag den 1. februar 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde fredag den 6. februar og 2. samtalerunde tirsdag den 17. februar 2026. Du kan i forbindelse med samtalerne forvente at skulle besvare en skriftlig opgave.

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Henrik F. Emanuelsen på telefon[xxxxx]eller e-mail [xxxxx] hvis du har spørgsmål til stillingen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 01. februar 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Er du i sabbatår eller studerende og god til struktur, logik og ansvar. Og leder du efter et deltidsjob, hvor man forventer, at du tager dit arbejde seriøst. Hos Digital Disruption Media søger vi 1–2 personer, der skal arbejde med vores crawler-teknologi og data.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Shiftleader Front Office, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Shiftleader Front Office, Scandic Palace Hotel

    Fri kontakt
    På Scandic Palace Hotel søger vi endnu en kulturbærer til vores dygtige team i receptionen, der alle brænder for fantastiske gæsteoplevelser – vi søger netop dig, der skinner igennem med smittende smil, energi, og positivitet.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Shiftleader Front Office, Scandic Kødbyen

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
27. februar 2026 51
26. februar 2026 50
25. februar 2026 51
24. februar 2026 52
23. februar 2026 52
22. februar 2026 57
21. februar 2026 57
20. februar 2026 51
19. februar 2026 51
18. februar 2026 54
17. februar 2026 51
16. februar 2026 52
15. februar 2026 54
14. februar 2026 54
13. februar 2026 50
12. februar 2026 47
11. februar 2026 40
10. februar 2026 37
9. februar 2026 37
8. februar 2026 38
7. februar 2026 38
6. februar 2026 39
5. februar 2026 42
4. februar 2026 39
3. februar 2026 40
2. februar 2026 39
1. februar 2026 41
31. januar 2026 43
30. januar 2026 42
29. januar 2026 44
28. januar 2026 44