Udvikler til FE’s analyseplatform - byg teknologi til Danmarks sikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du passioneret omkring at udvikle brugervenlige løsninger, der skaber målbare forretningsmæssige værdier? Vil du gerne gøre en forskel for Danmarks sikkerhed, fred og demokrati?
Har du mod på at komme ind i en spændende efterretningsverden, som kan tilbyde unikke erfaringer?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har du nu chancen for at blive vores nye kollega i et team af dygtige udviklere i FE, der arbejder med nye teknologier i et miljø med stor diversitet og højt til loftet.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil komme til at arbejde på FE’s mest nye og ambitiøse analyseplatform, som FE’s analytikere er dybt afhængige af. Som udvikler vil du indgå i et team styret af agile udviklingsprincipper og kontinuerlige releases, hvorfor du hurtigt vil se, at dit arbejde gør en forskel, og skaber værdi for organisationen.

Du kommer til at arbejde med:

  • Behovsafklaring med forrentningsanalytikere og andre slutbrugere.
  • Udvikling af applikationer i platformen.
  • ETL-metodikker og data modellering.
  • Udvikling og vedligeholdelse af data pipelines.


Du og din baggrund er vigtig
Vi søger både profiler med mange års erfaring samt nysgerrige nyuddannede med mod på nye udfordringer. Det vigtigste er, at du har interesse for formidling af big data, og at du kan opbygge en forståelse for de underliggende abstraktioner. Derudover skal du have lyst til at arbejde med ovenstående teknologier og kontinuerligt dygtiggøre dig i dem.

Du er en holdspiller, der samtidig forventes at arbejde selvstændigt. Du er struktureret, helhedsorienteret og tænker i bæredygtige løsninger.

Det er en fordel, hvis du kan udvikle både front- og backend, men hvis du mangler erfaring med en af de to discipliner, vil du blive oplært gennem arbejdet, kurser eller konferencer.

Vi søger en kandidat med følgende erfaring og kompetencer:

  • Dokumenteret erfaring med TypeScript, Java og/eller Python.
  • Erfaring med versionsstyring som fx Git.
  • Interesse for low code/no code platforme.
  • Erfaring med big data værktøjer som fx Apache Spark er et stort plus.
  • Erfaring med Linux er et plus.


Din nye arbejdsplads
[xxxxx] (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder - hemmeligt og åbent - for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 6. april 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted hurtigst muligt efter ansøgningsfrist, og vi stiler mod en ansættelse fra 1. august. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på [xxxxx] hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på [xxxxx] hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København Ø
  • Mandag den 06. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
2. maj 2026 68
1. maj 2026 70
29. april 2026 73
28. april 2026 71
27. april 2026 66
26. april 2026 67
25. april 2026 65
24. april 2026 65
23. april 2026 62
22. april 2026 63
21. april 2026 61
20. april 2026 54
19. april 2026 54
18. april 2026 51
17. april 2026 51
16. april 2026 45
15. april 2026 44
14. april 2026 45
13. april 2026 47
12. april 2026 43
11. april 2026 49
10. april 2026 49
9. april 2026 52
8. april 2026 55
7. april 2026 64
6. april 2026 67
5. april 2026 71
4. april 2026 71
3. april 2026 71
2. april 2026 68