Chefkonsulent til Institution Københavns Fængsler, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Vil du være med til at sikre en effektiv drift og være med til at udvikle et professionelt og driftssikkert arbejdsmiljø på institutionen Københavns Fængsler? Og trives du i en tværgående rolle, hvor du har mulighed for at anvende dine stærke juridiske kompetencer? Så er du måske vores nye chefkonsulent, der skal indgå i Kriminalforsorgens ledelseskæde mellem denne og chefgruppen i fængslet.

Dine ansvarsområder

Du bliver ansat som chefkonsulent for forkontoret på Københavns Fængsler. Som chefkonsulent vil du være ansvarlig for den daglige drift af forkontoret, hvor opgaverne spænder bredt fra besvarelser af diverse høringer, vedligeholdelse af husordenen og opdatering af fængslets teamsite. Desuden vil du fungere som indgang for andre myndigheder såsom ombudsmanden, arbejdstilsynet mv. Du vil være personaleleder og driftsansvarlig for bl.a. fængslets klientsagskontor og for den gejstlige betjening i fængslet. Den interne IT funktion er ligeledes placeret i forkontoret.

Fængslet modtager derudover en del besøgende fra relevante samarbejdspartnere, som du også vil skulle tage imod og vise rundt i fængslet.

Det vil desuden være forkontorets opgave at varetage sekretariatsfunktionen for fængslets samarbejdsorganer, samt udarbejde ledelsesinformation og generelt understøtte fængslets ledelse.

Sammen med institutionschefen og den øvrige chefgruppe forventes det, at du vil sikre en effektiv drift og finde løsninger på de driftsmæssige udfordringer i fængslet. Københavns Fængsler er en institution under Kriminalforsorgens Område Hovedstaden, hvis medarbejdere du også forventes at have et tæt samarbejde med.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job med stort fokus på udvikling af dine faglige kompetencer og din ledelsesprofil
  • At få ansvar i en politisk styret organisation midt i en stor forandringsproces, hvor du kan gøre en forskel
  • Unik erfaring med de processer og beslutninger, som ligger bag driften og ledelsen af en stor statslig driftsorganisation
  • En arbejdsplads med et tværfagligt arbejdsmiljø og med dygtige og engagerede kolleger.


Om dig
Ved ansættelsen vil vi lægge vægt på, at du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og kan arbejde loyalt og systematisk med både sans for detaljen og ud fra et helhedssyn i forhold til Kriminalforsorgens samlede opgavevaretagelse. Det er også vigtigt for os, at du kan sætte dig ind i de behov, som ledelsen og andre interessenter har og at du hurtigt kan aflæse en situation, som kræver opfølgning. Endelig skal du være en stærk rollemodel med tydelige værdier, og promovere organisationens værdier gennem egne handlinger.

Det forventes også, at du har evnerne personligt som fagligt til at implementere og følge op på de udmeldinger, der kommer fra politisk og administrativt hold.
Samtidig er det en forventning, at du går forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte, samt et godt opholdsmiljø for de indsatte.

Som chefkonsulent indgår du i fængslets øverste chefgruppe, og vil desuden have personaleledelse for ca. 12 ansatte. Det vil derfor være en fordel, at du har erfaring som personaleleder, og erfaring med HR opgaver, gerne i relation til tjenestemandlovgivningen, men dette er ikke et krav.

Vi forventer særligt, at du har nedenstående faglige kompetencer:

  • det vil være en fordel, at du har kendskab til og har juridisk erfaring inden for straffuldbyrdelsesloven
  • det er ikke et krav, men det vil være en fordel, at du har kendskab til fængselsdrift, gerne fra et arresthus
  • du er dygtig til at skabe god trivsel hos dine medarbejdere gennem tydelige rammer og mål
  • du er administrativ stærk og har erfaring med at fremme høj faglighed i opgaverne
  • du mestrer at tænke på tværs og i helheder og du har en god procesforståelse
  • du er dygtig til at samarbejde og skabe relationer og du arbejder ud fra en anerkendende tilgang
  • du har en vis erfaring med projektledelse.

Som person ser vi gerne, at du kan følgende:

  • du er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket, også i pressede situationer
  • du har særdeles gode skriftlige og mundtlige kompetencer og har en god arbejdskapacitet med evnen til at få noget fra hånden, når både hastighed og kvalitet er vigtige parametre
  • du er struktureret, og kan sikre opfølgning på de sager, der er vigtigst for institutionschefen og den øvrige chefgruppe.


Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

For allerede ansatte tjenestemænd i staten vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2023 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen med mulighed for nedsat arbejdstid.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til en af de ledige stillinger.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 21. april 2023.

Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Lea Bryld på telefon 72 55 51 01.

Om Institution Københavns Fængsler
Institution Københavns Fængsler er Kriminalforsorgens største arresthus for varetægtsfængslede og anholdte med plads til ca. 650 indsatte.

Institution Københavns Fængsler består af matriklerne Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest, Politigårdens Fængsel og Nytorvs Fængsel. Der er ca. 500 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, lærere, gejstligt personale, håndværkere, servicemedarbejdere, HK´ere, AC’ere m.fl.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, UngeKriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk
Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København SV
  • Fredag den 21. april 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 30. april 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. april 2024 24
28. april 2024 24
27. april 2024 24
26. april 2024 24
25. april 2024 23
24. april 2024 21
23. april 2024 19
22. april 2024 19
21. april 2024 18
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 17
17. april 2024 19
16. april 2024 21
15. april 2024 20
14. april 2024 21
13. april 2024 20
12. april 2024 22
11. april 2024 21
10. april 2024 22
9. april 2024 18
8. april 2024 17
7. april 2024 18
6. april 2024 18
5. april 2024 18
4. april 2024 18
3. april 2024 16
2. april 2024 15
1. april 2024 18
31. marts 2024 18
30. marts 2024 19