Ledende sektionschef til elektrificering af jernbanen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Banedanmark er i gang med at gennemføre elektrificering af jernbanestrækninger over hele Danmark. Hvis du vil være en vigtig del af et af Danmarks største grønne infrastrukturprojekter, så har vi en spændende stilling som ledende sektionschef til dig.

Banedanmark bygger en attraktiv, grøn jernbane til nye moderne el-tog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at opdatere jernbanen med nyt køreledningsanlæg, transformatorstationer og styringsenheder.

Vi udfører elektrificeringen samtidig med, at vi installerer nyt signalsystem, gennemfører hastighedsopgraderinger af spor- og linjeføring, moderniserer perroner, ombygger broer og foretager projekter på de pågældende strækninger.

Den omfattende opgave med at elektrificere jernbanenettet er samlet hos Elektrificeringsprogrammet (EP). I EP søger vi en dygtig ledende sektionschef til sektionen EP, som varetager elektrificeringen af store dele af den danske jernbane. Dermed får du en vigtig rolle i at skal skabe rammerne for en mere miljøvenlig og moderne jernbane med billigere og mere stabil drift. Sektionen varetager også projekter med relation til batteritogsdrift.

Synlig ledelse i et landsdækkende program

Som ledende sektionschef har du ansvaret for at sikre, at program og projekter leveres til tiden og i overensstemmelse med gældende krav og regler. Din rolle indebærer arbejde inden for et miljø, hvor politiske overvejelser spiller en central rolle, og du vil rapportere direkte til Programdirektøren.

Du varetager ledelsen af to sektionschefer samt tre medarbejdere. I alt er der 26 medarbejdere i Elektrificeringsprogrammet. Du bliver en del af en matrix-organisation, hvilket betyder et tæt samarbejde med andre ledere i eget område og i resten af Banedanmark

Sektionschef Torben Ulrik Jaller siger om ledergruppen i Anlægsprogrammer & Fornyelse:

”Vi er en mangfoldig ledergruppe på 17 ledere, der støtter op om hinanden og lytter nysgerrigt til hinanden. Fundamentet for vores ledelseskultur er psykologisk tryghed, hvilket gør at vi alle har mod på at være åbne omkring vores succeser såvel som vores udfordringer. Jeg oplever en stor professionalisme og engagement ift. både projekter og ledelse, hvor vi i vores travle hverdag også sikrer at der er plads til humor. Vi ser frem til at byde endnu en kollega velkommen i ledergruppen.”

Vi tilbyder en hverdag med afvekslende opgaver, hvor du får ansvaret for kontrakten, fremdriften og samarbejdet med EPs største totalentreprenør, EPAS (Aarsleff og Siemens). Kontrakten dækker udrulningen af det nye kørestrømsanlæg på de strækninger, som skal elektrificeres. Sektionen varetager også projekter med relation til batteritogsdrift.

Du kan forvente et tæt samarbejde med de andre områder i divisionen i et solidt fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling og sparring med gode kollegaer.

Du får mulighed for at påtage dig ledelsesansvar i en matrixorganisation og samarbejde tæt med andre ledere i Banedanmark som en del af den samlede leverancekæde.

Du er motiveret af at levere resultater og støtte dine lederes og medarbejderes udvikling

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, f.eks. som bygningsingeniør eller en tilsvarende teknisk baggrund. Erfaring er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund, og gerne erfaring med at håndtere store anlægsprojekter eller en projektportefølje af store og komplekse projekter. Har du indsigt i entreprenørbranchen, er det en fordel – det vigtigst er dog, at du forstår dynamikken mellem bygherre, entreprenør og interessenter.

Du er resultatorienteret med en klar og sikker beslutningsevne, og du er effektiv til forhandling og interessenthåndtering med en åben og positiv omgangsform. Din forretningsmæssige indsigt er dyb, og du formår hurtigt at overskue komplekse problemstillinger. Opgaverne kræver, at du kan håndtere ændringer og navigere effektivt i et miljø, der påvirkes af politiske beslutninger.

Samtidig er du først og fremmest leder. Du skaber retning, følgeskab og psykologisk tryghed. Du investerer i udvikling af dine ledere og medarbejdere og ved, at stærke relationer og tydelige forventninger er fundamentet for varige resultater. Du bygger en kultur, hvor mennesker tør tage ansvar, dele udfordringer og stræbe efter høj kvalitet sammen.

Din nye arbejdsplads

Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi har let til smil og møder opgaverne og hinanden med godt humør og engagement. Arbejdsglæden er høj og her er ganske enkelt rart, sjovt og givende at være.

Vi lægger vægt på god ledelse. For at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke og erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance. Vi kan desuden tilbyde kantineordning, fitnessrum og fleksible arbejdstider, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Din nye arbejdsplads er vores hovedkontor ved Kalvebod Brygge i København lige ved Dybbølsbro Station. Kommer du i bil eller på cykel, er der også mulighed for at parkere i tørvejr.

Området er hovedsagelig placeret i København, men en mindre del også i Fredericia, ca. en arbejdsdag om måneden eller hver anden måned.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere så kontakt programdirektør Jette Aagaard på tlf. nr.: [xxxxx]. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden indhentning af referencer. 

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København V
  • Søndag den 22. marts 2026

Lignende jobs

  • Sabbatår eller studiejob (15–20 timer) – arbejde m...

    Fri kontakt
    Er du i sabbatår eller studerende og god til struktur, logik og ansvar. Og leder du efter et deltidsjob, hvor man forventer, at du tager dit arbejde seriøst. Hos Digital Disruption Media søger vi 1–2 personer, der skal arbejde med vores crawler-teknologi og data.
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Breakfast Supervisor, Scandic Palace Hotel

    Fri kontakt
    Can you stay calm and collected, even when the breakfast restaurant is full to bursting, and make sure every guest is welcomed with a big smile? Then we believe you could be our new breakfast supervisor at Scandic Palace Hotel. We know that you take pride in everything that you do.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
13. april 2026 1
12. april 2026 1
11. april 2026 1
10. april 2026 1
9. april 2026 1
8. april 2026 1
7. april 2026 1
6. april 2026 2
5. april 2026 2
4. april 2026 2
3. april 2026 2
2. april 2026 1
1. april 2026 1
31. marts 2026 2
30. marts 2026 1
29. marts 2026 1
28. marts 2026 1
27. marts 2026 1
26. marts 2026 1
25. marts 2026 1
24. marts 2026 1
23. marts 2026 1
19. marts 2026 1
18. marts 2026 1
17. marts 2026 1
16. marts 2026 1
15. marts 2026 3
14. marts 2026 3