Erfaren C# udvikler søges til rejsekoncern

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

[xxxxx] og Travelmind Group søger erfaren C# udvikler til forretningskritiske bookingplatforme

Travelmind Group er en koncern af rejseselskaber (skiferie.dk, Alltime Travel, [xxxxx] sommerhusudlejning, Elcano Travel, Caddie Golf og BeActiveAway) der kører på fælles, egenudviklede platforme. Selskaberne er dybt afhængige af en velfungerende platform, som kontinuerligt udvikles i takt med de stadigt stigende krav til automatisering, AI‑assistance, API‑integrationer og højt ydende onlinesalg.

Selskabernes websites og bookingsystemer kører på egenudviklede platforme skrevet i både PHP og C#. Al nyudvikling sker til sidstnævnte, og vi er i gang med en større proces med at bygge flere delsystemer om fra bunden i C#

Den samlede udviklingsafdeling, på 8 udviklere, holder til i Horsens og er en vigtig brik for gruppen for at kunne opfylde det fulde potentiale for de spændende rejsebrands vi har.

C#‑udvikler, gerne med erfaring i komplekse bookingsystemer

Rollen vi ønsker at besætte kommer til at arbejde på tværs af gruppens systemer, med primært fokus på backend. Du vil være involveret i både nyudvikling af systemer fra bunden, integrationer med eksterne systemer og vedligehold og optimering af allerede eksisterende kode.

Platformen indeholder alt fra bookingsystemer - der kan håndtere allotments, online API booking af fly, hotel, billeje, ferieboliger og mange andre produkter både som enkeltstående eller specialsammensatte rejseprogrammer – til online websites for mange brands på flere sprog og supporterende systemer til marketing, kundeservice, afregning m.m.

Der er høj grad af kompleksitet i platformen, som skal tage højde for mange forskelligartede behov på tværs af vores brands.

Vi forsøger at bygge en intern Software as a Service løsning der kan håndtere både høj volumen og automatisering kombineret med meget brugervenlige funktioner til at vores salgspersonale kan være så effektive som muligt og vores gæster kan finde og booke dét de ønsker.

Vi leder efter en erfaren udvikler der gerne har stærke c# kompetencer og med erfaring i at udvikle platforme til e handel, rejser eller lignende, som behandler transaktioner og håndterer betalinger m.m.

Vi forestiller os, at du:

  • er meget fortrolig med relationelle databaser (Postgres, Sql server) og gerne også dokumentbaserede databaser som f.eks. elasticsearch.

  • har interesse for og erfaring med dataudveksling og integrationer via API’er til mange former for systemer og ved hvordan man sikrer høj stabilitet og effektivitet.

  • har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – udvikling op mod AI‑modeller.

  • er meget habil udvikler i C# og har fokus på at skrive stabil og højtydende kode.

  • gerne har erfaring med PHP.


Herudover har du en god forretningsforståelse og forstår vigtigheden af, at kvaliteten af din kode kan være afgørende for virksomhedens succes. Du er ikke bange for at arbejde i alle lag i web‑stacken, selvom dit primære fokus er backend, så erfaring med html, javascript og f.eks. Vue er en fordel.

Sikkerhed er ikke bare et buzzword for dig, men gennemsyrer din måde at arbejde på.

Din uddannelsesmæssige baggrund er sandsynligvis på minimum bachelorniveau, med en stærk teoretisk ballast inden for programmering.

Travelmind Group tilbyder

  • Frihed under ansvar – med gode muligheder for balance mellem arbejde og privatliv.

  • Frokostordning.

  • God løn efter kvalifikationer.

  • Pension med sundhedsforsikring via PFA.

  • Rigtig godt arbejdsmiljø med ca. 50 dygtige og sjove kolleger.

  • Mulighed for rejser med rabat.


Om Travelmind Group

Travelmind Group er moderselskab for en række rejsebrands, bl.a.:

  • Skiferie.dk

  • [xxxxx] Sommerhusudlejning

  • Caddie Golfrejser

  • Alltime Travel

  • Elcano Travel

  • BeActiveAway

  • m.fl. er på vej


Gruppen har fælles funktioner inden for udvikling, marketing og bogholderi, og du vil derfor indgå i et team, der arbejder på tværs af brands. Der er kontor i Glostrup og Horsens, og derudover har vi medarbejdere i Norge, Sverige, Spanien og på Bornholm.

Kontakt

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser til CTO Claus Pedersen på e‑mail [xxxxx] Du er også velkommen til at sende spørgsmål til stillingen på samme mail.

Samtaler afholdes løbende.

Rekrutteringsfirmaer frabedes

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Horsens
  • Søndag den 22. marts 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
18. april 2026 57
17. april 2026 59
16. april 2026 56
15. april 2026 57
14. april 2026 54
13. april 2026 54
12. april 2026 56
11. april 2026 53
10. april 2026 54
9. april 2026 55
8. april 2026 55
7. april 2026 52
6. april 2026 55
5. april 2026 56
4. april 2026 57
3. april 2026 58
2. april 2026 58
1. april 2026 60
31. marts 2026 60
30. marts 2026 61
29. marts 2026 61
28. marts 2026 62
27. marts 2026 63
26. marts 2026 62
25. marts 2026 60
24. marts 2026 60
23. marts 2026 65
22. marts 2026 64
21. marts 2026 65
20. marts 2026 65
19. marts 2026 62