Ledelse med hjerte og retning – hos os er du ikke alene

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

[xxxxx]s specialskole søger afdelingsleder med et veludviklet blik for faglig ledelse, struktur og skolens drift.

På Firkløverskolen arbejder vi for at løfte de børn og unge, der har brug for noget særligt. Nu søger vi en stærk og gerne erfaren leder, der kan medvirke til at flytte os i takt med de forandringer, vi står i.

Hvem er vi?

Firkløverskolen er [xxxxx]s specialskole, og ligesom alle andre skoler har vi skønne børn. Dem gør vi os umage for at møde åbent - med faglighed, nysgerrighed og respekt for hvert barns nærmeste udviklingszone. Og med den klare intention, at hvert eneste barn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskaberne.

I disse år oplever vi et skift i behovene hos de børn, vi modtager. Derfor har vi også brug for at tage vores praksis op til revision - på en måde, der inddrager og respekterer det erfarne personale, der er vores faglige rygrad.

Vores nye målgruppe af børn bærer dels præg af længere tids overbelastning i skolesystemet, dels af gennemgribende funktionsnedsættelser.

Vi ved, at det kræver kompetenceudvikling og psykologisk tryghed på arbejdspladsen, når vi vil være bedre til den pædagogiske og didaktiske praksis.

Vi har et nært samarbejde med vores tillidsvalgte, og vi taler højt om det, der bøvler, og vi er fælles om at finde løsninger og føre dem ud i livet.

Det er vigtigt for os at fremme både fagligheden, holdånden og det tillidsfulde samarbejde, så vi sammen kan udvikle vores praksis til gavn for eleverne og deres familier.

Forandringerne i målgruppen har skærpet vores opfattelse af udvikling, og der er en bred forståelse på skolen af, at vi konstant skal kunne omstille os i forhold til de opgaver, vi får.

Du får 3 overordnede nøgleopgaver:

  • I samarbejde med den øvrige ledelse, administrationen og personalet skal du være med til at sikre stabil drift, stærke strukturer og gode procedurer for skolen og for det samlede specialområde.
  • At fremme en samarbejdskultur, hvor tillid, dialog og medindflydelse er bærende elementer.
  • At medvirke til udvikling af personalets kompetencer i relation til målgruppen, teamsamarbejde, forældresamarbejde og samarbejde med eksterne partnere.

Ledelsesteamet på Firkløverskolen består af dig, en viceskoleleder og en skoleleder. Derudover skal du samarbejde i ledelsesteam med ledere fra de øvrige specialtilbud i [xxxxx]. Du refererer til skolelederen.

Vores ledelsesteam er nyetableret, og du får stor mulighed for at påvirke kulturen. Vi vil gerne være et team, der ikke kun fokuserer på den daglige drift, men også bevidst prioriterer den strategiske udvikling af skolen. Vi arbejder professionelt, anerkendende – og vi vil gerne blive endnu bedre til at udnytte vores potentiale som team, samtidig med, at vi er opmærksomme på vigtigheden af work-life balance.

Vi er i en forandringstid, og ting kan nogle gange foregå i højt tempo. Du er helt sikkert et menneske, der bidrager med dit rolige væsen til teamet.

Er du den rette, får du en enestående mulighed for at gøre en stor og varig forskel for både eleverne, familierne og det pædagogiske personale.

Hvem er du?

Som person er du en nærværende leder, der både kan se behovet for forandringer, føre dem ud i livet og samtidigt skabe tryghed i processen. Vi forventer, at du:

  • Ved, at solid og stabil drift er grundlaget for al udvikling.
  • Har erfaring med skoleårets planlægning, skemalægning og øvrig drift.
  • Sætter retning, tør gå forrest, og samtidig inviterer til fællesskab og følgeskab.
  • Anerkender og mobiliserer de ressourcer, vores erfarne medarbejdergruppe har.
  • Har et stærkt engagement i praksis, så selv større forandringer slår rod i hverdagen.
  • Medbringer dit gode humør - også når forandringerne kræver ekstra tålmodighed.

Firkløverskolen er beliggende i Kirke Sonnerup midt i den dejlige natur ikke langt fra skov og vand.

Vi har gode udenomsarealer, og ynder at være ude, når vi kan.

Vi er 110 elever og ca. 45 voksne.

Vi arbejder i små grupper, og profiterer godt af det tætte og ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Løn og ansættelse:

Ansættelse pr. 1. juni 2026.

Ansøgningsfrist d. 23. marts 2026.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter kvalifikationer.

1. ansættelsessamtale afholdes d. 8. april 2026, og 2. ansættelsessamtale afholdes d. 15. april 2026.

Mellem 1. samtale og 2. samtale vil der indgå en personlighedsprofiltest.

Vil du gerne vide mere?

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, skolen og mulighederne, er du velkommen til at sende en SMS til skoleleder Sara Velling på telefon[xxxxx], og oplyse dine kontaktoplysninger. Så kontakter Sara dig.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingsleder af specialområdet Sara Velling på tlf. nr. [xxxxx].

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 23. marts 2026 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Skolevang 1, 4060 Kirke Såby.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

  • Hearing Specialist

    Hørespecialist til Audika i Slagelse – gør en mærkbar forskel for mennesker hver dag - Motiveres du af høj faglighed, moderne udstyr og et stærkt kollegafællesskab på tværs af landet? Så er..
    • Øvrige
    • Slagelse
    Få mere info
  • Finance Controller

    Finance Controller Global Manufacturing SupplyKalundborg Turn financial insight into manufacturing excellence. As a Finance Controller in our Kalundborg facility, you'll be where strategic decision..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Byggecenterleder

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 4534 Hørve
    • Øvrige
    • Hørve
    Få mere info
  • SSA med koordinatorfunktion

    Social- og sundhedsassistent med koordinatorfunktion til hjemmeplejenEr du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du lyst til at kombinere din faglighed med en koordinerende rolle? Så .
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midt-og Vestsjælland.

Dato Alle jobs som øvrige
18. april 2026 643
17. april 2026 636
16. april 2026 628
15. april 2026 627
14. april 2026 623
13. april 2026 621
12. april 2026 621
11. april 2026 618
10. april 2026 624
9. april 2026 624
8. april 2026 620
7. april 2026 615
6. april 2026 624
5. april 2026 614
4. april 2026 618
3. april 2026 621
2. april 2026 612
1. april 2026 611
31. marts 2026 613
30. marts 2026 605
29. marts 2026 602
28. marts 2026 602
27. marts 2026 596
26. marts 2026 577
25. marts 2026 571
24. marts 2026 570
23. marts 2026 544
22. marts 2026 555
21. marts 2026 551
20. marts 2026 543
19. marts 2026 541