Vicestatsobducent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

En stilling som vicestatsobducentved Retsmedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i Odense er ledig til besættelse fra 1. juli 2023.

Retsmedicinsk Institut fungerer som statsobducentur for Fyn og Syd- og Sønderjyllands politikredse.

Med vicestatsobducentstillingen er derfor - udover forsknings- og undervisningsmæssige opgaver på universitetslektorniveau - forpligtelser forbundet til Fyn og Syd- og Sønderjyllands politikredse med særligt ansvar for de til instituttet påhvilende rekvirerede funktioner.

Vicestatsobducenten udfører på instituttets vegne retslægelige obduktioner samt klinisk retsmedicinske undersøgelser m.v., som falder ind under statsobducenturfunktionens område. Vicestatsobducenten bistår statsobducenten og varetager statsobducentens opgaver i dennes fravær.

Instituttet er for tiden normeret med en professor, der også er statsobducent, en vicestatsobducent, der bestrider souscheffunktionen, tre afdelingslæger, herunder en ph.d.-studerende, samt to yngre læger i henholdsvis introduktions- og uddannelsesstilling. En del af den kliniske retsmedicin varetages for tiden af særligt kvalificerede læger på instituttets vegne.

Vicestatsobducenten indgår i rådighedsvagt fra bolig til dækning af akutte obduktioner og findestedsundersøgelser og i bagvagtsfunktion for den kliniske retsmedicin.

For at kunne bestride funktionen som vicestatsobducent, kræves en bred retsmedicinsk uddannelse i retspatologi og klinisk retsmedicin, og desuden forventes det, at vicestatsobducenten er speciallæge i retsmedicin på ekspertniveau.

Den nyansatte vicestatsobducent skal medvirke i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets undervisning og forskning og som vicestatsobducent foretage rekvireret arbejde. Den videnskabelige produktion skal være på lektorniveau som beskrevet i gældende bekendtgørelse om stillingsstruktur ved universiteter.

Da der er betydelige administrative pligter forbundet med ledelsesfunktionen, skal administrativ og ledelsesmæssig erfaring kunne dokumenteres.

Der vil ved vurderingen af ansøgerne udover nævnte kvalifikationer blive lagt vægt på, at potentielle ansøgere til stillingen

  • Har forudsætninger for undervisning i retsmedicin for medicinstuderende.
  • Har forudsætninger for at udbygge fagets undervisningsmæssige og videnskabelige grundlag i samarbejde med øvrige sundhedsvidenskabelige forskningsområder.
  • Har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage de med stillingen forbundne rekvirerede funktioner.
  • Kan udtrykke sig flydende på mundtlig og skriftlig dansk på højeste niveau.

Der ydes ikke kompensation i form af frihed eller honorar for ydelser på vagten, ej heller for rådighedsvagt eller ydelser på lør-, søn- og helligdage. Ansættelsen er betinget af en to-årig prøvetid og fremvisning af en straffeattest.

Yderligere oplysninger om stillingens indhold og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til institutleder Peter Mygind Leth, Retsmedicinsk Institut, tlf. 6550 3003.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Bedømmelse af ansøgninger til stillingen som vicestatsobducent vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf.- eller docx.-filer): • motiveret ansøgning
• curriculum vitae
• kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
• en komplet og nummereret publikationsliste
• de 8 videnskabelige peer-reviewed publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf.- eller docx.-fil for hver enkelt publikation
• forskningsplan
• dokumentation for speciallægeuddannelse i retsmedicin
• dokumentation for administrativ og ledelsesmæssig erfaring
• undervisningsportefølje
• en redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.

Se endvidere fakultetets vejledning for ansøgere på nedenfor angivne link.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vejledning for ansøgere


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Odense M
  • Søndag den 26. februar 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i Odense SØ

    AnsøgSætter du en ære i kvalitet? Hvis du trives i en hverdag udendørs og kan lide at arbejde selvstændigt sammen med en makker, så er du måske den ene af vores nye legepladsmontører!Instal..
    • Øvrige
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Øvrige i Odense C

    Krydsfeltet mellem lovgivning, teknik og kunderJobbet: Kom og bringdine faglige kompetencer og indsigt i spil, når du, sammen med et dynamisk team på 5, skal være med til at opretholde regler..
    • Øvrige
    • Odense C
    Få mere info
  • Øvrige i Odense M

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 5230 Odense M
    • Øvrige
    • Odense M
    Få mere info
  • Øvrige i Odense

    Are you passionate about building positive relationships with external stakeholders? Do you have experience in strategic communications and public affairs? We are looking for a Communications & Pub..
    • Øvrige
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 19
25. april 2024 9
24. april 2024 10
23. april 2024 6
22. april 2024 19
21. april 2024 19
20. april 2024 19
19. april 2024 18
18. april 2024 18
17. april 2024 18
16. april 2024 18
15. april 2024 19
14. april 2024 18
13. april 2024 17
12. april 2024 17
11. april 2024 17
10. april 2024 15
9. april 2024 15
8. april 2024 18
7. april 2024 19
6. april 2024 19
5. april 2024 20
4. april 2024 19
3. april 2024 19
2. april 2024 19
1. april 2024 21
31. marts 2024 20
30. marts 2024 20
29. marts 2024 20
28. marts 2024 20
27. marts 2024 20