BØRNEHAVE I HØRSHOLM SØGER PÆDAGOG
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Hørsholm
Om os
Kun et stenkast fra Kokkedal Station ligger Regnbuen. Udefra ser vi ikke ud af meget, men lad dig ikke snyde – bag lågerne gemmer sig et sprællevende dagtilbud, som kan blive din kommende arbejdsplads.
Vi tør godt sige, at vi har kommunens bedste udendørsarealer. På Byggeren, der for et barn kan virke som en endeløs savanne, kan børnene fræse rundt i mooncars, gynge op til stjernerne eller rulle ned ad voldgravene. I Tarzanskoven kan man suse af sted på svævebanen, lave bål i Valhalla eller ”blive væk” i en af skovens mange skjulte kroge.
Indenfor er det nu heller ikke kedeligt. Vi har god plads på stuerne, og hvis børnene trænger til at brænde ekstra krudt af, går vi i salen og slår kolbøtter, leger fangeleg eller danser stopdans. Salen bliver også brug til særlige begivenheder som børneteater og kurser for kommunens ansatte.
Vi ligger i et dejligt område tæt på skoven og på stationen, og vi er hver uge afsted på tur. Det kan være kortere ture til Eventyrlegepladsen, Plantorama eller hestefolden eller længere ture med toget til skovlegepladsen i Skodsborg eller til Helsingør.
I børnehaven har vi et godt samarbejde på tværs af stuerne, og vi giver hinanden faglig sparring og hjælpes ad, når der er behov for det.
Vores udgangspunkt er, at ”børn gør det godt, hvis de kan”, og det er vigtigt for os, at børnene føler sig trygge og er aktive deltagere i deres egen hverdag. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov, og stuen er indrettet med udviklende legezoner tilpasset den aktuelle børnegruppe. Vi arbejder i små grupper for at få tid til fordybelse. På stuen er der børn i udsatte positioner, og du skal have faglige ambitioner om at deltage i arbejdet med hele børnegruppen.
I både vuggestuen og børnehaven arbejder vi ud fra et tematiseret årshjul med traditioner og pædagogiske fokuspunkter. Vi er fælles om at anvende Læseleg, Sprogtrappen, Fri for Mobberi og børneyoga i det pædagogiske arbejde.
I 2026 deltager Regnbuen i et kompetenceløft om leg sammen med de øvrige dagtilbud i Hørsholm Kommune, og du skal i løbet af foråret på en kursusdag om leg.
Din profil
Vi søger dig, som:
Regnbuen – din nye arbejdsplads
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du er velkommen til at foreslå et andet timetal.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansættelses- og lønforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.
Mere viden
Du kan læse mere om Regnbuen på vores hjemmeside https://regnbuen.horsholm.dk/
Du er velkommen til at ringe og få en snak eller lave aftale for et besøg med leder Vibeke Arndt Skak Jensen (23291138) eller afdelingsleder Susanne Meyer (23665215).
Sådan søger du
Du søger stillingen elektronisk, og du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade ansøgning og CV.
Ansøgningsfristen er søndag den 5. april 2026. Vi gør opmærksom på, at der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kilde: Jobnet.dk

- har blik for børnenes ressourcer og nærmeste zone for udvikling og kan indtage et børneperspektiv
- har overblik og kan skabe struktur
- kan lave kreative aktiviteter og synge med børnene
- kan rammesætte lege og deltage i lege med børnene på gulvet på stuen
- har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner eller har interesse for at arbejde med børn i udsatte positioner
Regnbuen – din nye arbejdsplads
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan grine sammen og passer på hinanden
- Forandringsparate kollegaer, der videreudvikler praksis sammen
- Faglig udvikling sammen med dygtige kollegaer og ledelse tæt på
- Kurser og videreuddannelse
- En times forberedelse hver uge
- Store legepladser, gymnastiksal og bålhytte
- En arbejdsplads tæt på offentlig transport
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du er velkommen til at foreslå et andet timetal.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansættelses- og lønforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.
Mere viden
Du kan læse mere om Regnbuen på vores hjemmeside https://regnbuen.horsholm.dk/
Du er velkommen til at ringe og få en snak eller lave aftale for et besøg med leder Vibeke Arndt Skak Jensen (23291138) eller afdelingsleder Susanne Meyer (23665215).
Sådan søger du
Du søger stillingen elektronisk, og du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade ansøgning og CV.
Ansøgningsfristen er søndag den 5. april 2026. Vi gør opmærksom på, at der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".
Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.
Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- 22.03.2026
- Pædagog
- Hørsholm
- Søndag den 05. april 2026
Lignende jobs
-
Er du [xxxxx]s nye pædagogiske assistent elev?
Hvis du ønsker en uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med menneskers udvikling og trivsel, og hvis du har lyst til et arbejdsliv, hvor du har stor betydning for andre - så læs endelig videre..Få mere info- Pædagog
- Nordsjælland
-
Pædagog til Kompetencecentret på Grønnevang Skole ...
Kompetencecenter Grønnevang (KCG) søger en uddannet pædagog til vores specialklasserække fra 0.-5. årgang. Målgruppen er dels elever med generelle indlæringsvanskeligheder med behov for konkret og .Få mere info- Pædagog
- Nordsjælland
-
Vikarstilling: Uddannet vikar til vuggestuen i Bør...
Hos Børnehuset Troldehøjen bidrager du som uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til børns tryghed, udvikling og fællesskab i en mindre vuggestuegruppe. Vi vægter uddannelse og faglig styrke .Få mere info- Pædagog
- Nordsjælland
-
Ressourcepædagog til mellemformer
Frederiksborg Byskole søger to ressourcepædagog til mellemformer, som har lyst til at være med til at udvikle vores ressource-team og vores mellemformer.Vi står midt i en spændende proces med at ud..Få mere info- Pædagog
- Nordsjælland
Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hørsholm
Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hørsholm over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.
| Dato | Alle jobs som pædagoger |
|---|---|
| 17. marts 2026 | 1 |
| 16. marts 2026 | 2 |
| 15. marts 2026 | 2 |
| 14. marts 2026 | 2 |