Specialpædagogisk lærer til Skovbrynet Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

– bliv en del af vores gruppeordning for børn med indlæringsvanskeligheder



Vil du gøre en reel forskel for børn med særlige behov – i et stærkt fagligt fællesskab med fokus på struktur, relationer og samarbejde?
På Skovbrynet Skole søger vi en engageret lærer til vores gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse. Her tilbyder vi vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskoleloven og arbejder hver dag for at skabe trygge, strukturerede og udviklende læringsmiljøer, hvor alle elever kan deltage, lære og trives.

Hos os får du


Mulighed for at blive en del af en gruppeordning med høje pædagogiske ambitioner, hvor vi arbejder med
  • visuel og struktureret pædagogik
  • low arousal
  • mentalisering


Vi prioriterer en tryg og forudsigelig hverdag, hvor eleverne udvikler sig både fagligt, personligt og socialt. De skal opleve fællesskab, venskaber og læring i et tydeligt læringsmiljø.

Undervisningen og de pædagogiske aktiviteter skal
  • motivere
  • udfordre
  • skabe glæde, gode oplevelser og erfaringer.
  • bidrage til udviklingen af livsduelige børn og unge.

Om jobbet


Gruppeordningen på Skovbrynet Skole er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse.

Eleverne er organiseret i grupper på 6–10 børn, samtidig med at vi arbejder for, at de også er en del af skolens større fællesskab.

På Skovbrynet Skole arbejder vi for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores fællesskab er præget af stor diversitet, og vi ved, at nærværende voksne har stor betydning for børns trivsel og udvikling.

Det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger er en vigtig del af vores praksis, og vi søger en kollega, der både ser værdien i dette samarbejde og vil være med til at udvikle det.

Vi arbejder med elever med forskellige behov. Fælles for dem alle er, at de har generelle indlæringsvanskeligheder, ofte i kombination med én eller flere komorbide problematikker, såsom
  • Autisme
  • ADHD
  • Downs syndrom og andre syndromer
  • Tilknytningsforstyrrelser

Om dig


Vi forestiller os, at du
  • er uddannet lærer og har erfaring fra det specialiserede område
  • har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge læringsmiljøer
  • kan skabe tydelige og visuelt strukturerede rammer for elever med forskellige forudsætninger
  • arbejder med differentierede og inkluderende læreprocesser
  • er tydelig i din klasseledelse
  • trives i et forpligtende teamsamarbejde
  • bidrager til udviklingen af arbejdet med trivsel, læring og udvikling
  • kan skabe strukturerede aktiviteter – både faglige og sociale


Du værdsætter samarbejdet med kolleger og ser det som naturligt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen.
Vi lægger stor vægt på et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger om den fælles kerneopgave.
Forældre og elever oplever dig som en dedikeret lærer, der sætter retning i undervisningen og i samarbejdet med hjemmet.

Hvis du kan se dig selv i en stor del af ovenstående, men ikke nødvendigvis det hele, vil vi meget gerne høre fra dig.

Om Skovbrynet Skole


Skovbrynet Skole ligger i Bagsværd i [xxxxx] og har cirka 400 elever og 80 medarbejdere.

Skolen ligger mellem villakvarterer og bydelen Værebro Park og har store attraktive og trafiksikre udearealer. Vi har gåafstand til skov, mose og Bagsværd Svømmehal.

I [xxxxx] arbejder vi målrettet med at styrke deltagelsesmulighederne for alle elever. Mange af vores kolleger fra PPR og Familieafdelingen har deres daglige arbejdsplads på skolen, hvilket gør det muligt hurtigt at igangsætte koordinerede indsatser, når børn har brug for ekstra støtte.

Løn og ansættelse


Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse


1. august 2026.

Yderligere oplysninger


Du er velkommen til at kontakte faglig leder Camilla Løye på mail [xxxxx] eller skoleleder Carsten Bott på mail [xxxxx] / telefon[xxxxx].

Læs mere om skolen på
Skovbrynet Skoles hjemmeside
[xxxxx]s hjemmeside

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 21. april kl 12.00
Ansættelsessamtaler: Uge 18

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i [xxxxx] må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Pædagog
  • Søborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
12. maj 2026 27
11. maj 2026 27
10. maj 2026 27
9. maj 2026 27
8. maj 2026 27
7. maj 2026 24
6. maj 2026 20
5. maj 2026 21
4. maj 2026 19
3. maj 2026 19
2. maj 2026 19
1. maj 2026 19
29. april 2026 19
28. april 2026 19
27. april 2026 21
26. april 2026 22
25. april 2026 22
24. april 2026 26
23. april 2026 31
22. april 2026 34
21. april 2026 34
20. april 2026 34
19. april 2026 38
18. april 2026 38
17. april 2026 38
16. april 2026 39
15. april 2026 38
14. april 2026 37
13. april 2026 33
12. april 2026 33