Engageret pædagog til vores gruppeordning for børn med autisme på Grønnemose Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Ønsker du at blive en del af et spændende og udviklende specialpædagogisk fagligt miljø og kan du se dig selv bidrage til et godt kollegafællesskab?

Om stillingen


Vi søger en pædagog til vores gruppeordning, som tilbyder undervisning og fritidstilbud til 90 børn med autismediagnose og tilknyttede diagnoser som ADHD, angst og OCD. Vi tilbyder et fagligt spændende og udviklende arbejdsmiljø med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og læring vægtes højt.

Grønnemose Skoles Gruppeordning


Vores gruppeordning henvender sig til børn fra 0. til 9. klasse. I hver klasse går der 5-10 elever. Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen om at skabe trygge, strukturerede og inspirerende dage for børnene. Derudover arbejder pædagogerne også i vores egen SFO og klub, hvilket giver mulighed for at skabe sammenhængende og trygge hverdage for børnene.

Vores pædagogiske tilgang


Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde

Deltagelsesmuligheder for alle


Pædagoger i gruppeordningen bidrager ind i hele børnenes skoledag, både i arbejdet med børnenes faglige, sociale og emotionelle udvikling. Vi er optagede af at sikre hver enkelt barn deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle børnenes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation, og støtter aktivt børnene i at være i relationer og aktiviteter med andre børn.

Hvad vi tilbyder


  • En arbejdsplads, hvor trivsel og læring er i fokus for både børn og medarbejdere.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og specialpædagogisk fokus, hvor struktur og visuelle støttesystemer er vigtige redskaber.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med mulighed for tæt sparring med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Et fagligt nysgerrigt miljø, der er præget af samarbejde, fælles refleksion og en fælles ambition om at give børnene de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling.
  • En hverdag, hvor du både får brugt din faglighed og dine kreative idéer.

Hvad vi søger


Vi søger en pædagog, der…
  • Er uddannet pædagog med erfaring indenfor autismeområdet eller med viden og interesse for specialpædagogik.
  • Har blik for børns trivsel, læring og udvikling – og kan balancere mellem faste rammer og fleksibilitet i hverdagen.
  • Møder børnene med tålmodighed, anerkendelse og nysgerrighed – også når de reagerer uventet eller har brug for ekstra støtte.
  • Trives i tæt samarbejde med kolleger, forældre og andre fagpersoner og ser styrken i at arbejde tværfagligt.
  • Bidrager til dokumentation og refleksion – fx gennem statusrapporter og deltagelse i møder og supervision.
  • Er robust og energisk og har et roligt temperament.
  • Er en positiv bidragyder til arbejdsglæden på skolen

Yderligere oplysninger


Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon[xxxxx], faglig leder Ronni Jennum på telefon[xxxxx]eller skoleleder Irene Holmquist på telefon[xxxxx].

Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb.
På Grønnemose Skole går der 790 elever, hvoraf 90 er visiteret til vores gruppeordning.

Er du klar til at gøre en forskel?


Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvordan du kan bidrage til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn i gruppeordningen.

Ansøgningen skal sendes senest onsdag den 15. april 2026 kl. 12.00.
Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse 1. juni 2026, men vi venter gerne på den rette kollega.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i [xxxxx] må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Pædagog
  • Søborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
12. maj 2026 27
11. maj 2026 27
10. maj 2026 27
9. maj 2026 27
8. maj 2026 27
7. maj 2026 24
6. maj 2026 20
5. maj 2026 21
4. maj 2026 19
3. maj 2026 19
2. maj 2026 19
1. maj 2026 19
29. april 2026 19
28. april 2026 19
27. april 2026 21
26. april 2026 22
25. april 2026 22
24. april 2026 26
23. april 2026 31
22. april 2026 34
21. april 2026 34
20. april 2026 34
19. april 2026 38
18. april 2026 38
17. april 2026 38
16. april 2026 39
15. april 2026 38
14. april 2026 37
13. april 2026 33
12. april 2026 33